Nye idéer

 

Ja, hvorfor ikke. Den anden dag fik jeg en idé om endnu en bog i Nóillión Sagaen. Alle søskende får mindst en bog for sig selv, så hvorfor skal Léonard ikke have en også. Léontine er den overskyggende hovedperson i sagaen, men hver søskende har en unik historie, som jeg gerne vil fortælle og det skal også gælde for Léonard. Idéerne er allerede ved at flyve rundt. Dog går der noget tid, før det er tid til hans bog, da hans historie, som jeg vil fortælle foregår mellem 1906 og 1944 og da vi først skal gennem de øvrige søskende, plus et par bøger, hvor både han og Léontine er hovedpersoner, så er hans bog først sat som bind 9.

Hver gang jeg får en idé til en bog, kommer jeg til at tænke på alle de øvrige idéer, som jeg stadig skal have skrevet færdig. Ikke kun i Nóillión Sagaen, men også de øvrige historier, som slet ikke har noget med Nóillión Sagaen at gøre. Jeg har ofte fået spørgsmålet, hvor får jeg idéerne fra og for at være ærlig, jeg aner det ikke. Jeg har altid haft en livlig fantasi. Som barn var jeg meget alene, da jeg hverken gik i børne have eller boede et sted, hvor der var mange børn på gaden. Jeg voksede op på en gård og selvom der var børn på de nærmeste gårde/husmandssteder/huse, så var de jo i børnehave i løbet af dagen, så jeg skulle jo finde på mine egne lege og underholde mig selv, da mine forældre passede gården, huset, haven og hvad der nu skulle laves i løbet af dagen. Det var sjældent jeg kedede mig og jeg havde da kattene, som jeg kunne lege med og en gård, jeg kunne udforske. Min far havde sat en gynge op ude i kostalden, så jeg sad altid og gyngede imens han malkede køerne. Jeg kunne også finde på at fortælle historier for kalvene, når jeg kælede med dem. Så var der jo dukkerne indenfor, som jeg også legede flittigt med. Altid forestillede jeg mig en eller anden scenarie, dukken skal til læge, dukken skal til frisør, hvad det nu kunne være.

Da jeg blev lidt større, så gik jeg om bag maskinhuset, hvor der lå en masse dæk. Her lavede jeg en hule, hvor jeg forestillede at jeg levede i stenalderen, så jeg gik ned i den nærliggende bæk og hentede ler, som jeg så tog med op til min hule. Der var også mindre lunde, hvor jeg klatrede i træer eller forestillede mig at der boede en trold inde i et kroget træ med et stort hul i. Jeg boede i et område, hvor der var mange gravhøje, så historie har altid fascineret mig, især vikingetiden og tiden før det. Mine forældre var også gode til at fortælle om hvordan det var at være barn under 2. Verdenskrig. Især min far fortalte ivrigt om at han havde set tyske soldater, at hans far havde været i det lokale vagtværn, hvordan nogle fra landsbyen havde været med i modstandsbevægelsen, andre var tyskervenlige. Historien har ganske enkelt været mere spændende end nutiden, måden folk levede på, deres tøj og hår. Det er nok derfor at disse år er lidt mere skræmmende, fordi det minder meget om alle de ting, som ledte op til 2. Verdenskrig at de er ved at gentage sig. Spørgsmålet er bare om alle har lært af lektien eller om der er nogen, som ikke kan dy sig.

Hvorom alting er, så fortsætter jeg med at skrive så længe, der er historier at fortælle, uanset hvad.

Indtil næste gang

Susanne

Intet nyt...

 

... er godt nyt, siges det. 

Jeg kan ikke ligefrem påstå at jeg overrender med nyheder for tiden. Alt hvad der har med mit forfatterskab har mere eller mindre stået stille de seneste måneder, imens jeg prøver at finde motivationen. Tankerne er så småt ved at vende tilbage, selvom det stadig er noget sløvt med mine karakterer. Jeg har fået skrevet en linje eller to hist og her, men langt fra hvad jeg normalt får skriflet ned, når jeg er i hopla.

Forhåbentlig når jeg har min boligsituation i orden, så kan jeg begynde at fokusere mere på at skrive og redigere. Når man har hovedet fyldt med andre ting, så er det ikke altid nemt at få plads til mine historier også. Jeg får dog skrevet nogle idéer ned i ny og næ, når jeg kommer på et eller andet.

I disse dage fokuserer jeg på kunstmessen, som jeg har meldt mig på sidst i marts. Oprindeligt var planen at jeg bare vil stå med mine bøger, men da jeg ligger inde med adskillige malerier og andet kunst, som jeg har lavet i årenes løb og med en flytning i horisonten, tænkte jeg at det var en oplagt mulighed at få det med på standen, så er ved at få tingene fundet frem og se om jeg kan få malet lidt nyere malerier. Jeg tager ovenikøbet mit yndlingsmaleri med, som jeg har haft på væggen i snart ti år, noget af mit bedste arbejde, men som jeg altid siger, jeg kan altid male noget nyt og hænge på væggen, hvis det er, så jeg tager skilleriet med på kunstmesse og så må vi se om der er bid, ellers ryger den bare med i min nye lejlighed, når jeg engang får fundet noget at bo i.

Indtil næste gang

Susanne

Når tankerne fylder.

 

Jo ældre man bliver, jo flere tanker er der man skal holde styr på. Sådan er det for mig. I den ene ende er der alle bekymringerne og i den anden er det alle historierne, som danner sig i ens hoved, når man skriver. Sommetider, så vækker de mig om natten, andre gange så har jeg svært ved at falde i søvn om natten. Efter jeg er begyndt at føre dagbog, så har det faktisk hjulpet. I denne uge har jeg skrevet hver dag, for det har jeg haft behov for, andre gange er det kun et par gange om ugen. Og det er alt jeg skriver ned, alt det der fylder i mit hoved, som jeg skriver ned. Sommetider giver det mig et overblik, andre gange er det bare for at få det ud af mit hoved, så det ikke står og fylder op derinde. 

Det er især slemt i de perioder, hvor jeg også har mine historier, som jeg tænker på og sådan er det i disse dage, for ikke nok med at nogle af de mindre historier, som jeg går og skriver på, så er der også de mere etablerede karakterer fra Nóillión Sagaen, som fylder. Især Lémár og Lizette har fyldt meget, men nu er Léontine og Javier også dukket op. Men som mit motto er, jeg tager en dag ad gangen ellers bliver jeg forvirret.

Indtil næste gang

Susanne

Værktøjer del 4

Jeg vil gå så langt og sige at Wattpad godt kan betegnes som et værktøj for en forfatter. Det er en app og hjemmeside, hvor man kan lægge sine historier op og nogle tjener ovenikøbet penge på det. Det kan godt være det også bliver noget for mig en dag, men for nu er det bare for at få nogle af alle mine historier ud, som jeg ikke lige har planer om at udgive i bogform.

Jeg har aldrig læst nogle af historierne derinde, men der er faktisk nogle (især ungdomsfilm og serier), som udspringer fra historier fra Wattpad. Men det er en måde at få ens historie forholdsvis hurtigt ud til læserne, man kan opgive karakterer og forskellige karaktertræk ved hovedpersonen, som læserne kan læse om.

Min plan med min profil er at udgive nogle af de baggrundshistorier, som jeg ligger inde med, som jeg ikke føler behøver at blive udgivet i bogform. Måske en dag, men for nu vil de blive lagt op på Wattpad. Det kan også være en måde at få flere læsere på.

Desuden har jeg længe tænkt på at skrive på engelsk, hvilket var noget jeg har gjort i adskillige år, før jeg udgav mine første bøger og jeg savner det lidt. Jeg har en del venner og familier i udlandet, som ikke kan forstå dansk, så det vil være en måde at give dem nogle historier, som de også kan læse, da de ofte spørger til mine historier.

Vi må se hvad det fører til, men for nu er det mest for at få mange af mine mindre historier ud i verdenen. Det minder mig en smule on fanfiction.net som jeg brugte en del da jeg var yngre og skrev en del fanfiction og der er nogle enkelte fanfiction agtige historier på Wattpad, men der er også meget andet og mere originalt, som man kan dykke ned i.

Så hvis du vil følge mig inde på Wattpad, så kan man finde mig her. Hvis man ikke vil, så er det helt fint og man vil altid kunne finde de samme historier inde på min hjemmeside.

Indtil næste gang

Susanne

 

Når man ikke kan skrive...

 ... så skriver man.

Det var noget af det jeg har lært på nogle af mine mange skrivekurser gennem tiden. Når klappen er gået ned eller man ikke er i hopla til at skrive på sine historier, så skriver man. Måske ikke på historierne, men så kan det være dagbog, blogindlæg, tanker man går og har angående en historie. De seneste par uger har den stået på dagbog. Jeg har haft et behov for at få mine tanker ud, så har jeg siddet næsten dagligt og skrevet hvad dagen er gået med, glade tanker, triste tanker, hvad jeg nu føler behov for at komme af med.

Selvom det ikke har hjulpet på min muse, så har det hjulpet lidt på mit hoved at jeg kan få læsset alt af. Udover mine tanker, så laver jeg også en ugeplan, for hvad jeg gerne vil nå i løbet af ugen. Sommetider lykkedes det mig andre gange ikke. Det vigtigste er at jeg får skrevet, for at holde det i gang på en eller anden måde. Der sker mange ting i det private, som har mit fokus for tiden, så lysten til at være kreativ med ord ligger på et meget lille sted, men der ryger lidt ud her og der, som forhåbentlig vil blive til noget med tiden.

Indtil næste gang

Susanne

Sommer Blues

Efter en uge, hvor jeg stort set ikke har skrevet en linje, da jeg vil holde fuldstændig fri, så har jeg svært ved at komme op i omdrejninger igen. Heldigvis kører min hjerne stadig med idéer og handlinger til de forskellige historier, jeg skriver på, men det er begrænset hvad jeg får skrevet. I går gav jeg fortabt, da det jeg skrev var kedeligt og mit humør var heller ikke til det. Jeg er dog ikke bekymret, jeg holder mig i gang med at arbejde på min hjemmeside, skrive idéer ned eller arbejde på nogle af karaktererne, så jeg har yderligere baggrundsviden om dem.

Det er alligevel en lidt tom følelse jeg står med, når jeg ikke får skrevet noget på mine historier. Jeg tror ganske enkelt mine karakterer ikke er vendt tilbage fra sommerferien og der går nok lidt tid, før alle er i sving igen, men så er det rart at man har så mange andre ting, man kan give sig i kast med.

Indtil næste gang

Susanne

Titler

 

Når jeg begynder på en ny historie, så kommer titlen forholdsvis hurtigt til mig. Sommetider kommer den faktisk først og så historien følger. Jeg er begyndt på en ny ungdomsroman, som handler om to bedste venner, som begynder at føle mere end venskab for hinanden. Indtil videre er arbejdstitlen Kærlighed og venskab, men ærlig talt lyder det lidt fesent. Jeg går også og overvejer om jeg bare skal bruge hovedpersonernes navne som titel, men det er der så mange andre romaner, der har hovedpersonerne som titel, så det er jeg også lidt usikker omkring. 

Forhåbentlig kommer den til mig på et eller andet tidspunkt. I det mindste har jeg virkelig fået skrevet her henover weekenden. Det vil være meget rart at få nogle af disse små 'stand alone' historier, hvor jeg ikke har planlagt en hel serie, færdig.

Jeg glæder mig til at dele mere med jer om historien, når jeg er kommet længere i processen.

Indtil næste gang

Susanne

Litterær Easter Eggs

 

Påskeæg hører som regel til om foråret og forbindes med påsken. Påskeæg kan være lavet af chokolade og hvis vi tænker Kinder æg, så er der som regel en overraskelse indeni. I den litterære verden og medieverden generelt er der noget som betegnes som easter eggs. Gemte overraskelser i fortællingen. Det kan være karakterer, referencer til andre bøger, film etc. Ja ting, som læseren eller seeren kan lede efter og endda gå så vidt som at overfortolke. Hvad betyder det? Hvilken betydning vil det få i fremtiden? Og så videre. 

Jeg kan lige så godt sige med det samme, jeg ELSKER easter eggs og jeg gøre faktisk lidt en dyd ud af at placere nogen i mine historier. Det kan være noget ubetydeligt som referencer til nogle af mine yndlingsbøger eller det kan være noget, som får en væsentlig betydning i de fremtidige bøger. Der er easter eggs i Djævlens Kys og der er easter eggs i Rosenalliancen. Noget læseren måske ikke fanger nu og her, men når de så kommer til en fremtidig bog og lyset går op for dem og siger. "HEY, mødte vi ikke den karakter i den bog" eller "vent blev der ikke nævnt noget om dette i den forhenværende bog", ja eller noget helt tredje.

Når jeg skriver på Nóillión Sagaen, så har jeg hele historien allerede udpenslet i mit hoved, jeg ved hvor mine hovedperson skal hen, jeg ved hvilke drama, der kommer til at finde sted. Det er bare vejen derhen, som jeg ikke har fået udpenslet endnu. Der kan komme nye twist på historien, men den overordnede handling er ret fastsat. Derfor ved jeg også hvor jeg kan indsætte mine easter eggs. 

Så når du læser mine historier, hold øjnene åbne for mine easter eggs.

Indtil næste gang

Susanne

Min Skriveproces

 

Imens jeg venter på at den eksterne redaktør skal blive færdig med at kikke mit manuskript til Rosenalliancen igennem, er mit fokus videre til de efterfølgende bøger. Jeg er så småt begyndt at skrive, men der er også en masse baggrundsarbejde, som skal på plads for at jeg faktisk kan skrive.

Sommetider kommer tingene løbende, men i starten af min skriveproces, så tænker jeg handlingen igennem. Hvad er det jeg gerne vil have at hovedpersonen gennemgår, hvilken rejse, udfordringer, prøvelser skal hovedpersonen gå igennem, før han eller hun kommer ud på den anden side, enten styrket eller svækket.

Dernæst kigger jeg på historien for den tidsramme. Selvom det er fantasy, så inddrager jeg gerne noget fra historien, så hvis det ikke passer ind i min historie, så laver jeg det om, så det passer ind i min fortælling. Det kan være alt fra historiske personer til begivenheder. 

Derudover kigger jeg også på karaktererne. Er det nogen der går igen eller har vi behov for nogle nye, som krydser vej med hovedpersonen. Hvor stor betydning har karakteren? Skal karakteren dukke op i senere bøger eller er det bare en ubetydelig biperson.

Imens jeg skriver kan der ske ændringer, for sommetider begynder hovedpersonen at få sit eget liv og gå i en helt anden retning end jeg havde planlagt. Det kan være frustrerende for mig, men som regel så spiller jeg de forskellige scenarier igennem i hovedet og hvis jeg ikke helt kan beslutte mig, så chatter jeg med et par veninder, som har været med fra begyndelsen og kender mine hovedpersoner i Nóillión Sagaen lige så godt som mig, de ved hvordan jeg tænker. Det er sommetider rart at diskutere handlingen med nogen, som faktisk har været med inde over den fra den spæde begyndelse. Bare det at kunne vende tingene er rart, det er ikke altid at de faktisk siger at jeg skal gå en bestemt vej. De siger nærmere at det kunne være en mulighed eller skyder idéen ned, hvis den ikke giver mening.

Når man skriver er der mange facetter man skal overveje og mange aspekter man skal have med. Da genren er historisk romantacy, så går der mange tanker igennem hovedet på mig, før jeg faktisk ender med noget, som jeg gerne selv vil læse. Det er det vigtigste for mig i første ombæring, at jeg selv efter at have læst teksten igennem, stadig finder den fængslende. Derefter kommer beta-læserne, velvidende at jeg ikke vil kunne gøre alle tilfredse og det er heller ikke mit mål. Jeg skriver mine bøger fordi jeg elsker at skrive og fortælle de historier, som har rumsteret i mit hoved i så lang tid.

Det var nogle af de ting, som jeg går og pusler med, når jeg skal i gang med at skrive en ny bog. Det er en lang proces og der kan gå uger, hvor jeg ikke får skrevet et eneste ord ned, men min hjerne holder ikke fri, den kører på højtryk døgnet rundt.

Indtil næste gang

Susanne

Pilgrimsrejsen

 

Imens jeg venter på at forlaget sender mit manuskript retur med de første redigeringer, så sidder jeg og planlægger bind 3. Det er alt lige fra karakterer (gamle som nye), handlingsforløb, baggrundsviden vedrørende diverse steder, Lémár besøger osv. Jeg går også og pusler med hvad fremtiden vil bringe for Lémár, for selvom jeg allerede havde bestemt, hvad der skulle ske med ham, så begynder jeg at få andre idéer. Han er heller ikke den eneste af Nóil søskende, som jeg revurderer. 

Jeg er begyndt at fundere om jeg skal fokuserer på nogle af de overnaturlige væsner, som egentlig findes i Nóillión Universet, men hvor vi aldrig rigtig har mødt nogle karakterer indenfor disse væsner. Det kan både give nogle nye problematikker, men også spændende karakterudvikling for de kære Nóil søskende. Hvad det hele ender med, må tiden vise.

Igår da jeg sad og skrev, faldt det mig pludselig ind at jeg havde to karakterer, som kun overfladisk er nævnt (ikke med navn), som sagtens kunne dukke op i bind 3, så nu har Lémár mødt dem. Tit opstår der idéer undervejs, som jeg inddrager i historie. Sommetider ryger de ud igen eller jeg er nødt til at ændre andre ting i historien for at få det til at passe. Problemet er at når man allerede har sat noget på tryk (eksempelvis bind 1), så dur det ikke at det pludselig ændrer sig i den næste bog eller fremadrettet. 

Udover at jeg skriver på bind 3, så har jeg de øvrige søskende i baggrunden, som jeg ikke har skrevet om, for jeg vil gerne på en eller anden måde få dem flettet ind i hinandens livsbaner på en eller anden måde, uden at det går ud over en af de fremtidige bind, som jeg stort set har færdigskrevet og er lidt hovedklimaksen for Nóil familien. 

Der er meget arbejde, men jeg elsker at få dette 10.000 brikkers puslespil til at passe sammen. Forhåbentlig vil alle brikkerne være der til sidst, så der ikke bliver nogle huller, men det er en risiko, når man laver en så stor og kompleks univers, som Nóillión Universet er.

Hvis du er nysgerrig omkring karaktererne, stederne ja endda slægtstræet, så kan du finde meget mere inde på susanneskindstad.dk. Der kommer jævnligt mere til, som tiden går.

Indtil næste gang

Susanne

Nóillión Sagaen og Religion

 

Nóillión Sagaen er en historie, jeg har brygget på i rigtig mange år. Det hele startede med Léontines karakter. I begyndelsen hed hun Leona Nóillión, men som tiden gik som kom Léonard til, deres baggrundshistorie, deres øvrige søskende. Alt udspillede på et rollespilsforum, hvor man skrev historier med andre. Mennesker man aldrig havde mødt eller snakket med før.

Selvom meget af det jeg har skrevet om i bøgerne også kan findes inde på rollespilsforummet, så sker der noget, når man begynder at skrive historien, så den skal passe til en bog. Begivenheder ændrer sig, karaktererne ændrer sig, for selvom det var sjovt at skrive online, så går der utrolig meget drama i den mellem karaktererne og man går måske lidt ekstremt til værks med karaktererne. 

Godt nok er det et fantasyunivers, men derfor skal det stadigvæk føles som om det faktisk er rigtigt. Det er derfor jeg inddrager historiske sider og endda også inddrager religion. Religion har altid fascineret mig og nysgerrig ikke kun på kristendommen, men alle religioner. I de første to bind i Nóillión Sagaen har det været nævnt hist og her, katolicismen og den religion som heksene tror på.

Nogen vil endda gå så langt at bøgerne er anti-kristne og hvad ved jeg, men jeg vil slet ikke se det på den måde. Jeg inddrager en masse fra andre religioner og ikke fordi jeg vil sætte dem i bås eller nedværdige dem, tværtimod. Jeg er selv et dybt religiøst menneske, men viser det ikke udadtil, for det vedrører ikke andre hvad jeg tror på. Tro er forskelligt for os alle, nogle tror ikke på en Gud, andre tror på mange. Religionerne bygger over de samme historier, bare med modifikationer og det er faktisk noget af det som også optræder i Nóillión Sagaen.

Inde på susannsekindstad.dk er der en form for verdens begyndelse i Nóillión Universet. Der kan man læse om hvordan man tror at verden blev til. Da jeg skulle komme frem til blandt andet Energierne, vil jeg tage udgangspunkt i Biblen, men jeg har også hentet inspiration fra andre religioner og givet det hele et twist, så det passede til mit univers.

Indtil næste gang

Susanne

Idéer søges

 

Her mellem jul og nytår har jeg taget fat på at redigere Rosenalliancen. Der er dog et par huller i historien, som jeg skal have fyldt ud, men lige nu er jeg ret blank. Når det sker, så er der forskellige muligheder, som jeg kan tage fat i, for at få idémaskinen i gang. Se film eller serier, som kan sætte min hjerne i gang, læse, lytte til musik eller snakke med mine veninder, som har været med hele vejen, fra den spæde start, hvor Léontine først så dagens lys og som kender mine karakterer, hvem og hvordan de er og faktisk kender hele baggrundshistorien. Ja og så er der selvfølgelig ikke gøre noget som helst og i stedet bare gøre rent, vaske tøj, handle ind, som faktisk også kan noget, for lige pludselig så kommer idéer til mig.

De sidste dage har jeg set serien Barbarerne, som udspiller sig i begyndelsen af vores tidsregning hvor der kæmpes mellem germanerne og romerne. Da Rosenalliancen henter inspiration fra Romerriget, så er det nærliggende at se sådan en serie. Nu er jeg så gået i gang med Rome, som er en serie fra 2005 som naturligvis også handler om Romerriget. Indtil videre er det kun meget lidt, som er dukket op i mit hoved, men der er noget bagerst, som står og simre. Forhåbentlig vil det dukke op, så jeg kan gøre brug af det.

Det kan godt være frustrerende, når idéerne ikke bare kommer til en, men jeg har lært at man er nødt til at være tålmodig, for hvis man presser for meget på, så kan man ende med at gå helt i stå og få en ordentlig omgang skriveblokering. Heldigvis har det ikke været ofte det seneste år, især med det pres som jeg har lagt på mig selv om at blive færdig med at skrive bind 2. Da jeg sad og læste de første fem kapitler igennem, kunne jeg godt se at der var noget der skulle omskrives. Når man har en følelse af at ordene ikke rigtig er der eller der er noget der mangler, så skal man nærlæse teksten og prøve at omskrive eller helt forkaste afsnittet og skrive noget fra bunden af.

Men jeg er i gang, hvilket er det vigtigste. Nu regner jeg ikke med at jeg får set så meget på manuskriptet nytårsaftensdag og nytårsdag, men jeg har taget ferie hele næste uge, udelukkende på grundt af bind 2, så jeg kan få kikket den igennem en enkelt gang, før jeg skal i gang med tredje gennemlæsning. Jeg skal egentlig også have læst Djævlens Kys igennem, men siden den er udkommet, har jeg ikke læst den af frygt for at opdage alle de fejl, som jeg og redaktøren ikke fangede før den gik i trykken. Jeg ved at det er åndssvag, men jeg er lidt af en perfektionist i visse henseender og hvis der er noget jeg hader, når jeg læser bøger er når jeg ser stave- og slåfejl, hvilket faktisk er ofte i moderne litteratur. Desværre har jeg frygtelig svært ved at finde mine egne fejl, når jeg skriver.

Så her på falderebet vil jeg bare ønske alle et rigtigt godt nytår og forhåbentlig bliver 2024 et spændende år, især hvis jeg kan få Rosenalliancen gjort færdig, så den kan blive sendt ind til forlaget *fingrene krydset*.

GODT NYTÅR

Susanne

Inspiration og idévirksomhed

Jeg er jo i fuld gang med at skrive på bind 3 i Nóillión Sagaen, imens mine allerede færdige manuskripter ligger og kalder på at blive redigeret, men når jeg er i skrivehumør, så er det med at benytte sig af det, så kan jeg redigere, når musen ikke er til andet. Dog står jeg allerede ved en skillevej i min historie.

Da jeg først besluttede mig for at jeg skulle skrive bogen, så havde jeg en idé om hvad der skulle ske og jeg har knapt rundet 100 sider og den er stukket af i en helt anden retning end jeg først planlagde. Nu står jeg så og skal finde ud af, hvor historien skal gå hen. Siden jeg ikke havde planlagt dette, så går jeg nu og fundere over diverse handlinger, der for det første skal have en mening med den overordnede historie og for det andet også er nogenlunde spændende, så læseren gider at læse resten af bogen. Bind 1 begynder lidt i det små, med hemmeligheder. Hemmelige planer, mystiske personer, ældgamle artefakter, bind 2 fortsætter stadig i det små, men i bind 3 begynder tingene at tage mere form, men hvor der stadige er hemmelige planer, mystiske personer og ældgamle artefakter.

Hvis man skal beskrive Nóillión Sagaen, så er det nok mere en sammensurium af genrer pakket ind i fantasy universet. Der er mystik, thriller, historisk, romantik, erotik og krimi mixet sammen. Selvom det har en fantasy udformning, så er den så meget mere end det. Jeg vil gerne give den en realistisk indhold med overnaturlige aftryk og omvendt. 

Så nu er jagten gået ind på hvad der skal ske fremadrettet i bind 3, hvor jeg sætter min hovedperson gennem så grueligt meget.

Indtil næste gang

Susanne

Værktøjer del 3

 Der er mange forskellige redskaber, man kan benytte sig af, når man skriver. Trello er et af dem. Den findes både som app og hjemmeside. Trello er et planlægningsværktøj som man kan bruge i virksomheder, men også for forfattere, når de vil danne sig et overblik over, hvor langt de er med bearbejdningen af et manuskript. Man kan købe sig til yderligere adgang, men jeg bruger den gratis basis adgang, hvilket er udmærket for mig. Der er mulighed for at dele det med andre, det kan være hvis man er flere forfattere på en bog, så kan man notere, hvem der laver hvad og hvornår. Man kan lave en liste over de ting man skal igennem og så markere dem som lavet, under udarbejdelse med mere ved hjælp af farver.

Jeg stødte først på Trello, dengang jeg var optaget af online RG på et forum. Da virksomheden bag forumplatformene, annoncerede at de vil komme med en ny styresystem, så kunne man følge dem inde på deres Trello konto, hvor man kunne man se deres fremgang. Så hvis man vil give ens læsere muligheden for at vise fremgangen i en serie man er i gang med at skrive, så er det også en mulighed.

Trello er udelukkende et sted, hvor man kan holde styr på hvor lang man er i sin skriveproces og eventuelle redigering. Jeg benytter den til begge dele. Til at starte med var det i forbindelse med min redigering af Kajsa og Lysets Rige, siden tilføjede jeg også de bøger, som jeg er aktivt i gang med at skrive på. Især hvis man skriver på forskellige kapitler ad gangen, så kan man markere når de er færdig og derved danne sig et overblik over hvilket kapitler er færdige og hvilke er ikke påbegyndt eller påbegyndt.

Den er også ideel i det daglige med hverdagens gøremål, hvor man også kan sætte tidsfrister på. Endda dele den i en familie, hvis det er det man vil. Mulighederne er mange. Trello er blevet et virkelig godt værktøj for mig i min skriveproces, så jeg kan holde styr på mine historier og hvor langt jeg er med dem.

Indtil næste gang

Susanne

Mine Skriverier

Jeg tænkte at jeg vil give et lille update på mine skriverier. Det går fremad med det hele. 

[Pagten]

Det lykkedes mig mere eller mindre at skrive en hel bog på en måned, dog kan jeg ikke rigtig udgive den, da det er en efterfølger til bøgerne i Nóillión Sagaen, så indtil videre må den vente til jeg er nået til mindst bind 6 i Nóillión Sagaen. Pagten som serien hedder, er henvendt til unge. Den kan godt læses separat, så bøgerne i Nóillión Sagaen er ikke et must (siden de er henvendt til voksne), men her tænker jeg især på dem, der læser Djævlens Kys m.m. så vil det være lidt at et spoiler alert, hvis Pagten pludselig bliver smidt ind i puljen, da der vil være henvisninger til noget af handlingen i voksenbøgerne. Så jeg må vente.

Rosenalliancen

Jeg er blevet færdig med 1/3 af bogen. Jeg er færdig med afsnittet, som udelukkende omhandler Léonard og er nu i gang med Léontines del. Sidste del er hvor vi følger de to tvillinger på samme tid. Léontines del er dybt tragisk og virkelig svært at skrive og jeg må sidde og sunde mig undervejs, fordi det er frygtelig deprimerende. På den anden side så hjælper det også, når jeg skal sætte mig ind i hendes tankegang i hvad hun går gennem. I forbindelse med bogen og bind 5, har jeg søgt om et rejselegat til Paris, hvilket giver mig en mulighed for at tage en måned til Paris, hvor jeg kan lave research på de to bøger, da de foregår i Paris og Frankrig generelt. Så fingrene krydset, chancerne er små, men i det mindste har jeg taget springet og nu må vi håbe på det bedste.

Kajsa og Lysets Rige

Jeg er blevet færdig med den femte gennemlæsning og er begyndte på den sjette. Der er lang vej endnu, men jeg fik lavet en masse omskrivninger i forbindelse med den femte runde og forhåbentlig behøver jeg ikke at lave det store i sjette omgang, men vi får se. I det mindste går det langsomt fremad.

Alle de andre

Så er der alle de andre historier, som venter på at bliver skrevet og dem jeg er begyndt på. De er dem, som fylder tiden ud, når historierne ovenover går i hvile eller jeg har brug for en pause. Især Pagten og Rosenalliancen har været drænende rent emotionelt, så det er rart at have alternativer, hvor jeg kan hvile hovedet og hjertet.

Indtil næste gang
Susanne

Sommerferie

I denne uge er jeg taget i sommerhus for at komme lidt væk fra hverdagen, men også for at få ro til at skrive. Jeg gjorde det samme sidste år og dengang fik jeg ikke skrevet særlig meget, da vejret var fantastisk, så jeg var ude at opleve i stedet for at sidde i sommerhuset for at skrive. I år er noget anderledes, for vejret har ikke været med mig. Jeg har dog stadig været ude at opleve noget, få gået ture langs vandet m.m., men der er blevet mere tid til at skrive, for når det blæser en stiv kuling og regnen står ned i stænger, så har man ikke lyst til at gå på opdagelse i det danske land.

Heldigvis har jeg fundet et hyggeligt lille sommerhus, som virkelig skriger sommerhusidyl. Der er endda en fin overdækket terrasse, men da temperaturen heller ikke er med mig, så må jeg nyde den indefra. Generelt så har jeg altid nydt juli måned, når det kommer til stykket. Det har muligvis noget at gøre med at det er den måned jeg har fødselsdag. Det eneste irriterende med denne uge er myggene, som har overfaldet mig. Mine ben er ikke et kønt syn.

De bedste sommerhilsner fra Syddjurs.

Susanne

Værktøjer Del 1

 

Størstedelen kender til Adobe, som vi bruger, når der skal laves PDF filer eller når vi skal læse selvsamme filer. Jeg har i længere tid overvejet om jeg skulle skrive lidt om de værktøjer, jeg gør brug af i min dagligdag og jeg starter ud med det Adobe kan tilbyde. 

I rigtig mange år har jeg brugt Photoshop, da jeg i mine yngre år gjorde en del i grafisk arbejde til de fora jeg var tilknyttet. I forbindelse med min bogudgivelse, så brugte jeg blandt andet Photoshop, da jeg skulle have lavet diverse plakater og flyers. Det er ikke noget der er gratis og jeg betalte også kortvarigt for Illustrator, hvor man kan laver lidt mere komplekse ting, men efter bogen var udgivet og jeg ikke rigtig brugte programmet længere, så afmeldte jeg det. 

Derimod så begyndte jeg at betale for Adobe Stock, hvor man kan downloade billeder og det er derfra jeg får mine billeder nu. Jeg betaler for 10 billeder om måneden og hvis jeg ikke henter 10 billeder ned, så går de videre til næste måned. Lige nu har jeg adgang til yderligere 57 billeder, da jeg ikke bruger alle 10 billeder, som jeg kan downloade om måneden. Det er meget smart, for der er tidspunkter, hvor der er behov for at hente flere billeder ned end andre. Man kan lave diverse billedbiblioteker, så jeg gemmer billeder, som jeg evt. kan downloade på et tidspunkt, hvis der bliver behov for det, eller bare give mig inspiration. Adobe Stock er nok den jeg bruger mest af de programmer jeg har adgang til, når det kommer til mit forfatterskab.

Adobe har rigtig mange programmer, alt fra billedredigering til at lave mere avancerede grafisk arbejde og hjemmesider. Spørgsmålet er kun hvad man selv har brug for og ja det koster penge, men igen så må man gøre op med sig selv, hvad man er villig til at ofre og især når det kommer til billeder, så går det ikke at man gemmer billeder fra Google og bruger dem, da man som udgangspunkt ikke har tilladelse til at bruge dem uden man har fået lov. Ved at betale for Adobe Stock, så kan du downloade billeder, som du kan benytte dig af til din hjemmeside eller hvor du nu synes at et billede vil gøre sig godt i det udtryk, du gerne vil sende ud til dine læsere.

Det var lidt om Adobe og dens muligheder, du kan selv gå ind på deres hjemmeside, for at se om der er noget du kan bruge eller bare for at stille din eventuelle nysgerrighed. 

Indtil næste gang

Susanne

Når kirsebærtræerne springer ud

Der er dage hvor man ikke kan få et ord ud, dage hvor man får skrevet et par linjer og så er der dage, hvor man får skrevet side efter side. Det sidste kan man godt sige har været tilfældet for mig de sidste par uger, hvilket er både godt og skidt. Det gode er at man kan se et fremskridt og det føles godt at alt det man har tænkt kan komme ud på papiret. Så er der den negative side, som sådan ikke er negativt i sig selv, men mere frustrerende og kan være irriterende for dem omkring en. Man har pludselig ikke tid til at gå i haven i weekenden, arbejdet man stadig har er i vejen, for man vil hellere sidde og skrive eller ens hoved er ved at eksplodere, fordi der er så meget man gerne vil have ud. Så ja, der er gode og dårlige side uanset om man kan få skrevet eller ej. Så er der også frustrationen over at den bog man faktisk får skrevet på er bind 6 og ikke bind 2, som man faktisk skal have udgivet først eller at man ikke får set det manuskript igennem, så det kan blive sendt ind til forlaget. Selv i skriveverdenen kan man aldrig blive helt tilfreds med det man laver, for der er altid noget, der må tage bagsædet og vente indtil ens fokus skifter igen.

Men når det er sagt, så har det været nogle gode uger, hvor jeg har kunne få en masse ned på skrift. Jeg render også rundt med et par notesbøger, som jeg laver notater i. Og notesbøger har jeg mange af. Hver historie for sin egen notesbog, som jeg kan gøre notater i og så har jeg en notesbog til nye idéer, som jeg skriver ned og hvis de en dag får deres egen notesbog, så er der udsigt til at det har potentiale til at blive en færdig skrevet historie. Det er også en fast bestanddel på mine ønskesedler til jul og fødselsdag. Notesbøger og gerne nogen der ser unikke ud, for selv en notesbog kan inspirere en. Jeg har et ønske om en hjemmelavet læderindbundet notesbog, som jeg kan skrive en bestemt historie og idéer ned i, for jeg kan se at hovedpersonen havde sådan en bog.

Mine notesbøger bliver fyldt af noter selvfølgelig, men jeg laver også en del tegninger, for at få mit billede inde i hovedet ud på papir og da jeg er meget visuelt anlagt, så er det nemmere at beskrive, hvis jeg kan se det på papir eller i et billede. Der bliver lavet tidslinjer, især hvis der er adskillige småhistorier, som skal ende i en flot sløjfe til sidst. For at nævne noget af det jeg er i gang med at skrive, der er bind 6 i Nóillión Sagaen fyldt med små historier, som blev påbegyndt i tidligere bind og som skal nå en slutning i bind 6 og så er der nye historier, som begynder. Så der kommer mine notesbøger til god hjælp og hvorfor jeg ikke kun har en notesbog til bind 6, men hele 3 styks.

Når foråret rammer, så er det som om det ikke kun er naturen, der springer ud, det gør musen også.

Indtil næste gang

Susanne

Når man mister musen

Der kan være mange årsager til at man mister lysten til at skrive. Stress, for mange bekymringer, sorg eller noget helt andet. Indtil i lørdags var min muse på sit højeste og søndag morgen, ja der havde jeg hverken lyst eller overskud til at skrive. Hvorfor? Dødsfald i familien. Selvom man har ordene i hovedet, så vil de ikke ud og ens tanker handler mere om den person, som ikke længere er her. Alle de gode minder, grinene og humoren som i dette tilfælde min fætter nu var kendt for. En lun og sindig jyde med stort J. 

Sådan er livet desværre, uanset hvordan døden rammer os, så vil den med tiden ramme. Det har også fået tankerne i gang hos mig de seneste dage, hvor jeg bare har gået rundt i min egen lille boble og funderet. Tankerne vendte tilbage til dengang min far pludselig døde, sådan helt ud af det blå, ligesom min fætter, ligesom mange i min familie har forladt denne verden. 

Sorgen kommer i mange former og vi bearbejder den også forskelligt. Om det er ens far eller ens fætter, selvom sorgen er forskellig for mig, så er man trist og vil ønske at det ikke var sket. Tankerne om dem som står i det lige nu. Jeg kan huske, at dengang min far døde var der bare en stor rungende tomhed, som fyldte mig, for verden fortsætter og man føler sig lidt efterladt, selvom man har folk omkring sig og som går igennem det samme som mig, så er det alligevel anderledes, for sorg rammer os forskelligt. 

Når jeg tænker tilbage, så gik der omkring 10 år, før jeg følte mig tilbage til mit gamle selv og alligevel er alt anderledes. Jeg var blevet voksen, havde fået en uddannelse, fået arbejde, flyttet hjemmefra og selv savnet ikke var så stort længere, så var min far der jo ikke længere. Jeg vil ærligt sige, at forholdet til min far var ikke super tæt, han var den strikse af mine forældre, og jeg havde mine ture med ham, hvor vi gik hinanden på klingen. Alligevel så følte jeg skyld over hans død, for var der noget jeg kunne have gjort? Hvis han ikke havde hjulpet mig med min reklamerute, vil han så stadig være i live? Hvis jeg vidste, hvordan man udførte ordentlig førstehjælp, vil han så have været i live? For med sorgen kommer også skylden, enten på en selv eller man skyder skylden på en anden, for det må jo være en eller andens skyld, at folk dør, men sådan er det ikke. Det er livet i de fleste tilfælde, så er der ikke nogen man kan skyde skylden på, hverken en selv eller andre, for det er hvad der sker, og vi er kun mennesker, vi kan ikke diktere hvem der får lov til at leve eller dø. 

Med dette vil jeg bare sige, livet er lunefuldt og det kan ændre sig på et sekund, så lev det imens du har det og vær sammen med dem du holder af, når det er muligt, for det er ikke til at vide om de er væk i morgen.

Til minde om min fætter, der kom herfra alt for tidligt.

Susanne

Billedet er af min far og mig.

Gang i Nóillión Sagaen

 

De sidste mange uger har jeg fået skrevet en del på de forskellige bind i Nóillión Sagaen. Hvis folk så hvordan jeg arbejdede med bøgerne, vil de nok synes at jeg er ustruktureret og ikke særlige kontinuerlig, men det er sådan det fungerer for mig. Det kan være jeg får en idé til bind 4 og så skriver jeg løs på den indtil jeg får en idé til bind 5 og så er det videre til den, før en idé til bind 2 dukker op og det er den bog jeg skriver på. De sidste uger alene har den stået udelukkende på bind 2 og jeg er nu kommet til et lille håb om at jeg måske kan blive færdig med selve skriveprocessen inden året er omme, hvis alt går vel og jeg ikke pludselig får lyst til at skrive på noget helt andet. Her til aften er jeg for eksempel blevet færdig med min disposition til bind 2, så jeg har et overblik over hovedpunkterne, som kommer til at foregå i bind 2. Det er også meget sjovt at se hvordan hver enkelt karakter, stor som lille får deres eget liv. I bind 2 introducerer jeg et par nye karakterer, som især kommer til at cirkulere omkring Léonard, da bogen starter ud med at følge ham og hans udvikling efter den fatale nat i bind 1, hvor han og Léontine bliver forvandlet (undskyld, hvis man ikke har læst bogen endnu, men nu har den trods alt været ude i næsten to år). Bind 2 er delt op i tre dele. Del 1 følger Léonard, del 2 følger Léontine og del 3 følger begge tvillinger.

Husk du at altid følge med inde på hjemmesiden om hvordan det spænder af med bøgerne og fremskridtet med dem.

Da jeg har så mange historier, som finder sted i Nóillión universet, der har en vis betydning for de bøger, som jeg har planlagt skal komme, så går jeg og overvejer om der kommer små fortællinger mellem nogle af bøgerne, men om det er noget der bliver udgivet som bog eller de ryger op på min hjemmeside må tiden vise. Det er ikke før bind 4 og 5 at der kommer noget mellem de to, som kunne være interessant at offentliggøre. Lige nu har jeg bare fokus på at få bind 2 færdig, så den også kan komme ud og folk kan få fortsættelse, jeg efterlod jo trods alt bind 1 med lidt af en cliffhanger :)

Indtil næste gang

Susanne