06/08/2024

Sommer Blues


Efter en uge, hvor jeg stort set ikke har skrevet en linje, da jeg vil holde fuldstændig fri, så har jeg svært ved at komme op i omdrejninger igen. Heldigvis kører min hjerne stadig med idéer og handlinger til de forskellige historier, jeg skriver på, men det er begrænset hvad jeg får skrevet. I går gav jeg fortabt, da det jeg skrev var kedeligt og mit humør var heller ikke til det. Jeg er dog ikke bekymret, jeg holder mig i gang med at arbejde på min hjemmeside, skrive idéer ned eller arbejde på nogle af karaktererne, så jeg har yderligere baggrundsviden om dem.

Det er alligevel en lidt tom følelse jeg står med, når jeg ikke får skrevet noget på mine historier. Jeg tror ganske enkelt mine karakterer ikke er vendt tilbage fra sommerferien og der går nok lidt tid, før alle er i sving igen, men så er det rart at man har så mange andre ting, man kan give sig i kast med.


Indtil næste gang

Susanne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Når man ikke kan skrive...

  ... så skriver man. Det var noget af det jeg har lært på nogle af mine mange skrivekurser gennem tiden. Når klappen er gået ned eller man ...