Nye idéer

 

Ja, hvorfor ikke. Den anden dag fik jeg en idé om endnu en bog i Nóillión Sagaen. Alle søskende får mindst en bog for sig selv, så hvorfor skal Léonard ikke have en også. Léontine er den overskyggende hovedperson i sagaen, men hver søskende har en unik historie, som jeg gerne vil fortælle og det skal også gælde for Léonard. Idéerne er allerede ved at flyve rundt. Dog går der noget tid, før det er tid til hans bog, da hans historie, som jeg vil fortælle foregår mellem 1906 og 1944 og da vi først skal gennem de øvrige søskende, plus et par bøger, hvor både han og Léontine er hovedpersoner, så er hans bog først sat som bind 9.

Hver gang jeg får en idé til en bog, kommer jeg til at tænke på alle de øvrige idéer, som jeg stadig skal have skrevet færdig. Ikke kun i Nóillión Sagaen, men også de øvrige historier, som slet ikke har noget med Nóillión Sagaen at gøre. Jeg har ofte fået spørgsmålet, hvor får jeg idéerne fra og for at være ærlig, jeg aner det ikke. Jeg har altid haft en livlig fantasi. Som barn var jeg meget alene, da jeg hverken gik i børne have eller boede et sted, hvor der var mange børn på gaden. Jeg voksede op på en gård og selvom der var børn på de nærmeste gårde/husmandssteder/huse, så var de jo i børnehave i løbet af dagen, så jeg skulle jo finde på mine egne lege og underholde mig selv, da mine forældre passede gården, huset, haven og hvad der nu skulle laves i løbet af dagen. Det var sjældent jeg kedede mig og jeg havde da kattene, som jeg kunne lege med og en gård, jeg kunne udforske. Min far havde sat en gynge op ude i kostalden, så jeg sad altid og gyngede imens han malkede køerne. Jeg kunne også finde på at fortælle historier for kalvene, når jeg kælede med dem. Så var der jo dukkerne indenfor, som jeg også legede flittigt med. Altid forestillede jeg mig en eller anden scenarie, dukken skal til læge, dukken skal til frisør, hvad det nu kunne være.

Da jeg blev lidt større, så gik jeg om bag maskinhuset, hvor der lå en masse dæk. Her lavede jeg en hule, hvor jeg forestillede at jeg levede i stenalderen, så jeg gik ned i den nærliggende bæk og hentede ler, som jeg så tog med op til min hule. Der var også mindre lunde, hvor jeg klatrede i træer eller forestillede mig at der boede en trold inde i et kroget træ med et stort hul i. Jeg boede i et område, hvor der var mange gravhøje, så historie har altid fascineret mig, især vikingetiden og tiden før det. Mine forældre var også gode til at fortælle om hvordan det var at være barn under 2. Verdenskrig. Især min far fortalte ivrigt om at han havde set tyske soldater, at hans far havde været i det lokale vagtværn, hvordan nogle fra landsbyen havde været med i modstandsbevægelsen, andre var tyskervenlige. Historien har ganske enkelt været mere spændende end nutiden, måden folk levede på, deres tøj og hår. Det er nok derfor at disse år er lidt mere skræmmende, fordi det minder meget om alle de ting, som ledte op til 2. Verdenskrig at de er ved at gentage sig. Spørgsmålet er bare om alle har lært af lektien eller om der er nogen, som ikke kan dy sig.

Hvorom alting er, så fortsætter jeg med at skrive så længe, der er historier at fortælle, uanset hvad.

Indtil næste gang

Susanne

Mine Skriverier

Jeg tænkte at jeg vil give et lille update på mine skriverier. Det går fremad med det hele. 

[Pagten]

Det lykkedes mig mere eller mindre at skrive en hel bog på en måned, dog kan jeg ikke rigtig udgive den, da det er en efterfølger til bøgerne i Nóillión Sagaen, så indtil videre må den vente til jeg er nået til mindst bind 6 i Nóillión Sagaen. Pagten som serien hedder, er henvendt til unge. Den kan godt læses separat, så bøgerne i Nóillión Sagaen er ikke et must (siden de er henvendt til voksne), men her tænker jeg især på dem, der læser Djævlens Kys m.m. så vil det være lidt at et spoiler alert, hvis Pagten pludselig bliver smidt ind i puljen, da der vil være henvisninger til noget af handlingen i voksenbøgerne. Så jeg må vente.

Rosenalliancen

Jeg er blevet færdig med 1/3 af bogen. Jeg er færdig med afsnittet, som udelukkende omhandler Léonard og er nu i gang med Léontines del. Sidste del er hvor vi følger de to tvillinger på samme tid. Léontines del er dybt tragisk og virkelig svært at skrive og jeg må sidde og sunde mig undervejs, fordi det er frygtelig deprimerende. På den anden side så hjælper det også, når jeg skal sætte mig ind i hendes tankegang i hvad hun går gennem. I forbindelse med bogen og bind 5, har jeg søgt om et rejselegat til Paris, hvilket giver mig en mulighed for at tage en måned til Paris, hvor jeg kan lave research på de to bøger, da de foregår i Paris og Frankrig generelt. Så fingrene krydset, chancerne er små, men i det mindste har jeg taget springet og nu må vi håbe på det bedste.

Kajsa og Lysets Rige

Jeg er blevet færdig med den femte gennemlæsning og er begyndte på den sjette. Der er lang vej endnu, men jeg fik lavet en masse omskrivninger i forbindelse med den femte runde og forhåbentlig behøver jeg ikke at lave det store i sjette omgang, men vi får se. I det mindste går det langsomt fremad.

Alle de andre

Så er der alle de andre historier, som venter på at bliver skrevet og dem jeg er begyndt på. De er dem, som fylder tiden ud, når historierne ovenover går i hvile eller jeg har brug for en pause. Især Pagten og Rosenalliancen har været drænende rent emotionelt, så det er rart at have alternativer, hvor jeg kan hvile hovedet og hjertet.

Indtil næste gang
Susanne

Gang i Nóillión Sagaen

 

De sidste mange uger har jeg fået skrevet en del på de forskellige bind i Nóillión Sagaen. Hvis folk så hvordan jeg arbejdede med bøgerne, vil de nok synes at jeg er ustruktureret og ikke særlige kontinuerlig, men det er sådan det fungerer for mig. Det kan være jeg får en idé til bind 4 og så skriver jeg løs på den indtil jeg får en idé til bind 5 og så er det videre til den, før en idé til bind 2 dukker op og det er den bog jeg skriver på. De sidste uger alene har den stået udelukkende på bind 2 og jeg er nu kommet til et lille håb om at jeg måske kan blive færdig med selve skriveprocessen inden året er omme, hvis alt går vel og jeg ikke pludselig får lyst til at skrive på noget helt andet. Her til aften er jeg for eksempel blevet færdig med min disposition til bind 2, så jeg har et overblik over hovedpunkterne, som kommer til at foregå i bind 2. Det er også meget sjovt at se hvordan hver enkelt karakter, stor som lille får deres eget liv. I bind 2 introducerer jeg et par nye karakterer, som især kommer til at cirkulere omkring Léonard, da bogen starter ud med at følge ham og hans udvikling efter den fatale nat i bind 1, hvor han og Léontine bliver forvandlet (undskyld, hvis man ikke har læst bogen endnu, men nu har den trods alt været ude i næsten to år). Bind 2 er delt op i tre dele. Del 1 følger Léonard, del 2 følger Léontine og del 3 følger begge tvillinger.

Husk du at altid følge med inde på hjemmesiden om hvordan det spænder af med bøgerne og fremskridtet med dem.

Da jeg har så mange historier, som finder sted i Nóillión universet, der har en vis betydning for de bøger, som jeg har planlagt skal komme, så går jeg og overvejer om der kommer små fortællinger mellem nogle af bøgerne, men om det er noget der bliver udgivet som bog eller de ryger op på min hjemmeside må tiden vise. Det er ikke før bind 4 og 5 at der kommer noget mellem de to, som kunne være interessant at offentliggøre. Lige nu har jeg bare fokus på at få bind 2 færdig, så den også kan komme ud og folk kan få fortsættelse, jeg efterlod jo trods alt bind 1 med lidt af en cliffhanger :)

Indtil næste gang

Susanne

Festfyrværkeri

Når man sidder og skal lave en personkarakteristik af en karakter, så er der mange ting man skal have med i sine overvejelser. Der er alt det faktuelle omkring karakteren; navn, alder, fødselsdag, udseende etc. Så er der det personlige, hvordan er karakteren. Hvordan vil karakteren reagere i bestemte scenarier m.v.

Léontine

Da Léontine kom til mig tilbage i 2006/2007, der havde jeg skuespilleren Laura Pyper som inspirationskilde hvad angik udseende. Jeg havde set skuespilleren i serien Hex, som jeg var helt skudt i og sådan så min Leona ud (som hun hed på daværende tidspunkt).

Karakteren blev brugt, da jeg registrerede mig på et rollespilsforum, hvor man kunne skrive historier med andre. Dengang havde jeg kun fokus på hvordan hun var i nutiden, men som årene gik, så kom der mere kød på hende. Blandt andet hendes personlighed, før hun blev forvandlet til en vampyr (ja, der afslørede jeg godt nok hvad der sker med Léontine i bogen, men det er faktisk ikke det der er det der er fokuspunktet når det kommer til Nóillión Sagaen, så du kan stadig købe bogen og læse den ;) ).

Djævlens Kys fokusere på Léontines sidste år som menneske, for ligesom at danne grobunden for hende og hvordan karakteren bliver til den vi møder i den anden bog, for der er to vidt forskellige kvinder. I Djævlens Kys er Léontine bundet af samfundets forventninger, når man er kvinde, ugift og ovenikøbet adelig.

Léonard

Léontines tvillingebror kom omkring et år efter Léontine kom til mig. Jeg havde brug for noget drama og det er noget man vil komme til at læse i bog 2, hvor der er mere fokus på Léonard end der er i bog 1. Léonard er den sorgløse unge mand, der er heldig stillet med at have et betydningsfuldt efternavn, arving til et grevskab, godt udseende og alle de kvinder en ung fyr kunne ønske sig. Vi kommer til at dykke mere ned i Léonards personlighed i bog 2, så det er begrænset hvad jeg kan skrive om ham på nuværende tidspunkt uden at give hele handlingen væk ;)

Her var et lille indblik i hvordan tvillingeparret Léontine og Léonard kom til verden i mit hoved.

Indtil næste gang.

Susanne