Pilgrimsrejsen

 

Imens jeg venter på at forlaget sender mit manuskript retur med de første redigeringer, så sidder jeg og planlægger bind 3. Det er alt lige fra karakterer (gamle som nye), handlingsforløb, baggrundsviden vedrørende diverse steder, Lémár besøger osv. Jeg går også og pusler med hvad fremtiden vil bringe for Lémár, for selvom jeg allerede havde bestemt, hvad der skulle ske med ham, så begynder jeg at få andre idéer. Han er heller ikke den eneste af Nóil søskende, som jeg revurderer. 

Jeg er begyndt at fundere om jeg skal fokuserer på nogle af de overnaturlige væsner, som egentlig findes i Nóillión Universet, men hvor vi aldrig rigtig har mødt nogle karakterer indenfor disse væsner. Det kan både give nogle nye problematikker, men også spændende karakterudvikling for de kære Nóil søskende. Hvad det hele ender med, må tiden vise.

Igår da jeg sad og skrev, faldt det mig pludselig ind at jeg havde to karakterer, som kun overfladisk er nævnt (ikke med navn), som sagtens kunne dukke op i bind 3, så nu har Lémár mødt dem. Tit opstår der idéer undervejs, som jeg inddrager i historie. Sommetider ryger de ud igen eller jeg er nødt til at ændre andre ting i historien for at få det til at passe. Problemet er at når man allerede har sat noget på tryk (eksempelvis bind 1), så dur det ikke at det pludselig ændrer sig i den næste bog eller fremadrettet. 

Udover at jeg skriver på bind 3, så har jeg de øvrige søskende i baggrunden, som jeg ikke har skrevet om, for jeg vil gerne på en eller anden måde få dem flettet ind i hinandens livsbaner på en eller anden måde, uden at det går ud over en af de fremtidige bind, som jeg stort set har færdigskrevet og er lidt hovedklimaksen for Nóil familien. 

Der er meget arbejde, men jeg elsker at få dette 10.000 brikkers puslespil til at passe sammen. Forhåbentlig vil alle brikkerne være der til sidst, så der ikke bliver nogle huller, men det er en risiko, når man laver en så stor og kompleks univers, som Nóillión Universet er.

Hvis du er nysgerrig omkring karaktererne, stederne ja endda slægtstræet, så kan du finde meget mere inde på susanneskindstad.dk. Der kommer jævnligt mere til, som tiden går.

Indtil næste gang

Susanne

Nóillión Sagaen og Religion

 

Nóillión Sagaen er en historie, jeg har brygget på i rigtig mange år. Det hele startede med Léontines karakter. I begyndelsen hed hun Leona Nóillión, men som tiden gik som kom Léonard til, deres baggrundshistorie, deres øvrige søskende. Alt udspillede på et rollespilsforum, hvor man skrev historier med andre. Mennesker man aldrig havde mødt eller snakket med før.

Selvom meget af det jeg har skrevet om i bøgerne også kan findes inde på rollespilsforummet, så sker der noget, når man begynder at skrive historien, så den skal passe til en bog. Begivenheder ændrer sig, karaktererne ændrer sig, for selvom det var sjovt at skrive online, så går der utrolig meget drama i den mellem karaktererne og man går måske lidt ekstremt til værks med karaktererne. 

Godt nok er det et fantasyunivers, men derfor skal det stadigvæk føles som om det faktisk er rigtigt. Det er derfor jeg inddrager historiske sider og endda også inddrager religion. Religion har altid fascineret mig og nysgerrig ikke kun på kristendommen, men alle religioner. I de første to bind i Nóillión Sagaen har det været nævnt hist og her, katolicismen og den religion som heksene tror på.

Nogen vil endda gå så langt at bøgerne er anti-kristne og hvad ved jeg, men jeg vil slet ikke se det på den måde. Jeg inddrager en masse fra andre religioner og ikke fordi jeg vil sætte dem i bås eller nedværdige dem, tværtimod. Jeg er selv et dybt religiøst menneske, men viser det ikke udadtil, for det vedrører ikke andre hvad jeg tror på. Tro er forskelligt for os alle, nogle tror ikke på en Gud, andre tror på mange. Religionerne bygger over de samme historier, bare med modifikationer og det er faktisk noget af det som også optræder i Nóillión Sagaen.

Inde på susannsekindstad.dk er der en form for verdens begyndelse i Nóillión Universet. Der kan man læse om hvordan man tror at verden blev til. Da jeg skulle komme frem til blandt andet Energierne, vil jeg tage udgangspunkt i Biblen, men jeg har også hentet inspiration fra andre religioner og givet det hele et twist, så det passede til mit univers.

Indtil næste gang

Susanne

Ventetiden

 

I dag sendte jeg manuskriptet til Rosenalliancen ind til forlaget. Efter jeg fik manuskriptet tilbage efter den havde været ude ved en betalæser, var der et par enkelte rettelser, som jeg fik øje på, da jeg læste den igennem. Jeg havde snakket med forlaget, før jeg sendte den ind, for lige at høre hvordan og hvorledes, så de var forberedt at der vil komme noget fra mig.

Nu skal jeg så vente og ventetiden er altid den værste, uanset om det er betalæseren, forlaget eller udgivelsen som man skal vente på. Uvisheden om både reaktionerne men også den spænding, som går gennem en over at man faktisk er ved at være færdig med noget man har brugt en masse tid på. 

Jeg har gået hele dagen og ikke vidst hvad jeg skulle give mig i kast med, selvom jeg havde masser af ting at lave, så var min hjerne åbenbart blevet sendt med manuskriptet. Medmindre jeg hører noget i morgen formiddag, så tror jeg at jeg tager ud og shopper, eventuelt en tur i haven, for at få tankerne over på noget andet.

Her til aften har jeg godt nok siddet og funderet lidt over bind 3, som jeg er begyndt at arbejde på, men igen er mit hoved ikke rigtig med mig.

Kajsa og Lysets Rige er også blevet sendt ud til betalæsere nu og der kan jeg ikke gøre så meget før den vender tilbage. Heldigvis er der intet hastværk, da jeg har besluttet for at det er bedst at fokusere på en udgivelse af gangen. Det kan godt være stressende med deadline, hvis man skal redigere to manuskriptet på én gang. Så for nu fokuserer jeg på Rosenalliancen.

Indtil næste gang

Susanne

Beta læsere

 

Jeg er på jagt efter beta-læsere til Rosenalliancen. Det er nervepirrende, at man nu skal lade andre læse ens historie. En historie, jeg har brugt utallige timer på at skrive. Selvom jeg har en god fornemmelse i maven, så er det rart at have ekstra øjne på teksten og historien, for man kan nemt stirre sig blind, så det er umuligt at se det åbenlyse.

Imens jeg venter på at nogle faktisk gerne vil læse Rosenalliancen igennem, så er jeg begyndt at kikke Kajsa og Lysets Rige igennem en sidste gang, inden den også skal omkring beta-læsere. Jeg har læst den for nogle tidligere elever, for at få deres blik på historien, nu er det så tid til nogle voksne øjne, der kan fange de ting, som børnene ikke ved er vigtig, når man skriver en bog.

De første dage efter jeg blev færdig med Rosenalliancen, gik jeg lidt i limbo. Jeg kunne ikke komme i gang med Kajsa og Lysets Rige, for mine forventninger og nervøsitet for eventuelle tilmeldinger til at læse Rosenalliancen, fyldte i hovedet. Endelig føler jeg at jeg kan komme i gang med min ungdomsbog, så jeg også kan få det gjort klar.

Indtil næste gang

Susanne

Savner foråret

 

Efter noget sygdom er jeg så småt ved at være tilbage. Havde et par dage, hvor jeg havde feber og ikke var i hopla. Nu hvor jeg er feberfri, så er energien ikke ligefrem vendt tilbage endnu. Jeg kunne godt trænge til nogle dage med sol og 15 grader, bare tanken om at sidde ude på terrassen og slikke lidt forårssol får mig til at længes.

Det har selvfølgelig betydet at Rosenalliancen har lagt og glanet efter mig og jeg er desværre ikke så meget oppe i omdrejninger at jeg har lyst til at læse og rette. Forhåbentlig kommer det snart, for det er frustrerende for at sige det mildt. At ens proces skal ødelægges på grund af sygdom.

Dog går min hjerne ikke i stå, så jeg har haft en masse tanker, som jeg gerne vil have ud, men lysten til at skrive har også lagt på et meget lille sted. I går aftes fik jeg skrevet lidt på bind 5. Jeg havde været i gang med at se en serie og den fik min muse til at vågne en smule.

Forhåbentlig er jeg snart tilbage på sporet igen inden ugen er omme. På søndag skal jeg heldigvis til koncert i Musikhuset i Aarhus, så forhåbentlig en aften ud af huset, kan gøre mig godt.

Indtil næste gang

Susanne

Hvad sker der så?

 

4. redigeringsrunder er gennemgået og undervejs kom jeg til at overveje. Hvad skal der egentlig ske i bind 3. Oprindeligt havde jeg planlagt en fortsættelse af Léontines fortælling, men nu går jeg og overvejer om jeg skal fokusere på de andre søskende, som ikke er med i bind 2 og fortælle om hvad der er sket med dem efter angrebet.

Jeg er ikke kommet frem til en beslutning, men det kommer også an på, hvordan det går med arbejdet om de øvrige søskende. Selvom jeg har en overordnet idé om hvad der sker med dem, så havde jeg ikke rigtig planlagt at deres historier skulle fortælles allerede. Hvem ved måske ender jeg med at gøre det alligevel, kun tiden vil vise. Nu skal jeg for det første have udgivet bind 2 og jeg er begyndt på hvad jeg oprindeligt har planlagt skal være bind 3.

Det giver bare en masse usikkerhed om i hvilken retning jeg skal tage serien. Skal jeg fokusere udelukkende på Léontine og slutte af med de øvrige søskende. Det kommer også meget an på, hvordan deres historie skal fortælles. Måske jeg skulle lade det være op til læserne... Der er mange måder at gøre det på, men jeg tror dog at jeg ender med at vælge ud fra hvilken historie, som bliver færdigskrevet først.

Indtil næste gang

Susanne

Utålmodigheden Truer

 

I tidligere indlæg har jeg skrevet om udviklingen af bind 2 i Nóillión Sagaen og jeg må ærligt erkende at de seneste uger har mine forventninger været til at føle på. Jeg er så langt i processen at jeg snart skal have sendt den ud til folk, som skal læse den for første gange. Det er nervepirrende og selvom jeg skriver disse historier for min egen skyld, så vil man jo gerne have at andre også kan lide dem. 

Jeg har aldrig været god til at modtage hverken roser eller kritik, uanset om det er konstruktivt eller ej. Det er jo bare noget jeg gør, det er ikke noget jeg tænker videre over. Alligevel vil jeg også gerne gøre et godt stykke arbejde, så der er mange modpoler, man skal forholde sig til.

Nu er jeg næsten igennem den 4. redigeringsrunde og jeg har været ved at kikke på hvor meget, der egentlig skal gøres, før jeg sender den videre i systemet. Efter denne runde tager jeg en sidste hurtig gennemlæsning og redigering og så er det afsted på støttehjul og håbe at historien ikke vælter og håbe på at den snart kan få taget støttehjulene af og skal videre ud, hvor den skal klare sig selv. Jeg er nok den der sætter det højeste forventningspres, når det kommer til mine historier. 

Jeg elsker at skrive historier, bruge sproget. Jeg vil jo bare dele min glæde for de historier, jeg skriver. Hvorom alting er, så er der faktisk sket en hel del fra 3. redigeringsrunde til nu. Der er føjet flere kapitler til og jeg har fået slettet endnu flere fyldord (de er overalt 😉). Desuden er jeg faktisk også ved at overveje, hvad jeg gerne vil have med af illustrationer, for det er rart at have det på plads inden, så man ikke lige pludselig står og skal tage en beslutning, når forlaget spørger, hvad man har af tanker og idéer til layoutet. Så jeg er kommet ind i den mere nervepirrende fase, som kun vil blive endnu mere nervepirrende jo tættere jeg kommer på at få den sendt ind til forlaget.

Indtil næste gang

Susanne