25/02/2024

Hvad sker der så?

 


4. redigeringsrunder er gennemgået og undervejs kom jeg til at overveje. Hvad skal der egentlig ske i bind 3. Oprindeligt havde jeg planlagt en fortsættelse af Léontines fortælling, men nu går jeg og overvejer om jeg skal fokusere på de andre søskende, som ikke er med i bind 2 og fortælle om hvad der er sket med dem efter angrebet.

Jeg er ikke kommet frem til en beslutning, men det kommer også an på, hvordan det går med arbejdet om de øvrige søskende. Selvom jeg har en overordnet idé om hvad der sker med dem, så havde jeg ikke rigtig planlagt at deres historier skulle fortælles allerede. Hvem ved måske ender jeg med at gøre det alligevel, kun tiden vil vise. Nu skal jeg for det første have udgivet bind 2 og jeg er begyndt på hvad jeg oprindeligt har planlagt skal være bind 3.

Det giver bare en masse usikkerhed om i hvilken retning jeg skal tage serien. Skal jeg fokusere udelukkende på Léontine og slutte af med de øvrige søskende. Det kommer også meget an på, hvordan deres historie skal fortælles. Måske jeg skulle lade det være op til læserne... Der er mange måder at gøre det på, men jeg tror dog at jeg ender med at vælge ud fra hvilken historie, som bliver færdigskrevet først.

Indtil næste gang

Susanne

22/02/2024

Utålmodigheden Truer

 


I tidligere indlæg har jeg skrevet om udviklingen af bind 2 i Nóillión Sagaen og jeg må ærligt erkende at de seneste uger har mine forventninger været til at føle på. Jeg er så langt i processen at jeg snart skal have sendt den ud til folk, som skal læse den for første gange. Det er nervepirrende og selvom jeg skriver disse historier for min egen skyld, så vil man jo gerne have at andre også kan lide dem. 

Jeg har aldrig været god til at modtage hverken roser eller kritik, uanset om det er konstruktivt eller ej. Det er jo bare noget jeg gør, det er ikke noget jeg tænker videre over. Alligevel vil jeg også gerne gøre et godt stykke arbejde, så der er mange modpoler, man skal forholde sig til.

Nu er jeg næsten igennem den 4. redigeringsrunde og jeg har været ved at kikke på hvor meget, der egentlig skal gøres, før jeg sender den videre i systemet. Efter denne runde tager jeg en sidste hurtig gennemlæsning og redigering og så er det afsted på støttehjul og håbe at historien ikke vælter og håbe på at den snart kan få taget støttehjulene af og skal videre ud, hvor den skal klare sig selv. Jeg er nok den der sætter det højeste forventningspres, når det kommer til mine historier. 

Jeg elsker at skrive historier, bruge sproget. Jeg vil jo bare dele min glæde for de historier, jeg skriver. Hvorom alting er, så er der faktisk sket en hel del fra 3. redigeringsrunde til nu. Der er føjet flere kapitler til og jeg har fået slettet endnu flere fyldord (de er overalt 😉). Desuden er jeg faktisk også ved at overveje, hvad jeg gerne vil have med af illustrationer, for det er rart at have det på plads inden, så man ikke lige pludselig står og skal tage en beslutning, når forlaget spørger, hvad man har af tanker og idéer til layoutet. Så jeg er kommet ind i den mere nervepirrende fase, som kun vil blive endnu mere nervepirrende jo tættere jeg kommer på at få den sendt ind til forlaget.

Indtil næste gang

Susanne

13/02/2024

Det skrider fremad

 


Så er jeg gennem 3. redigeringsrunde. Efter jeg har fået lukket en masse huller og omskrevet de første kapitler, er der mere ro i maven og føler at historien skrider i den rette retning nu. Det er lidt problemet, når man skriver over en længere periode. Man husker ganske enkelt ikke hvad man startede ud med og så bevæger historien i en helt anden retning, end man først planlagde. Der er stadig nogle enkelte huller og så er der alle småtingene, som nager der lige skal rettes til. Dog regner jeg med at næse fase snart kan gå ind, hvilket er beta fasen, hvor historien skal læses af andre end mig og forhåbentlig få noget konstruktiv kritik i hvad der mangler, hvad der er for lidt af eller for meget. Det er altid en grænseoverskridende fase, for indtil videre har historien været min alene og jeg har ikke behøvet at tænke på hvad andre mennesker vil tænke.

Nu tager jeg lige en dags pause før jeg går i gang med 4. redigeringsrunde, hvor jeg får computeren til at læse højt for mig, så jeg kan høre, hvordan historien lyder og om den glider som den skal. Så får vi se om jeg sender den ud til mine beta-læsere eller om den skal have en runde mere. Det vigtigste er at jeg har en god følelse i maven hvad angår historien.

Indtil næste gang
Susanne

10/01/2024

Når der er huller i historien


Når man skriver en historie, så er der en idé, en handling. Når man skal skrive en fortsættelse, så skal den gerne følge den første bog, så man ikke begynder at skrive noget, som ikke passer med det der står i den forrige bog. Jeg er ved at være igennem min gennemlæsning og jeg har desværre opdaget nogle huller i historien, som jeg skal have fyldt ud eller skrevet om, så det passer med hvad jeg har skrevet i bind 1. Jeg vil ikke sige historien er så hullet som en si, men der nogle huller som nager mig. Det er irriterende, især hvis man er nødt til at tænke i en helt anden bane for at få tingene til at passe sammen. Især når man faktisk er ret godt tilfreds med den overordnet handling, men man måske er nødt til at ændre historien, så den passer med hvad jeg har skrevet i bind 1. 

Når jeg er færdig med denne seneste gennemlæsning er jeg nødt til at læse Djævlens Kys, så den er frisk i erindring, for selvom jeg ved hvad der sker (har jo skrevet den), så har jeg også lavet en del ændringer i den i løbet af redigeringsperioden før den blev udgivet. Så er der de mindre detaljer, som nogle måske vil mene er ubetydelige, men det vil de ikke være for læseren, som har læst den første bog.

Hvis der er noget jeg ikke bryder mig om, når jeg læser i bogserie, er når forfatteren har efterladt en masse løse tråde og huller, som ikke er blevet fyldt ud. Så det er noget af det, der er vigtigt for mig at få styr på, før jeg går videre i redigeringsarbejdet.

Når det er sagt, så er jeg sikker på at jeg får bundet alt fint sammen. Det plejer jeg at gøre, når jeg skriver. Sommetider ved tilfældigheder og andre gange, så giver det lidt sig selv, når man først gennemgår teksten og handlingen. Heldigvis har jeg baglandet i orden, hvis jeg har behov for at sparre med noget. Har et par veninder, som kender historien ind og ud, da de har været med fra begyndelsen, da jeg først begyndte at finde på handlingen. De kender mine karakterer og ved hvordan de er, hvad de vil gøre og ikke gøre. Så hvis jeg skulle gå helt i stå, så kan jeg altid pille med deres hjerner og få et andet perspektiv på handlingen.

Indtil næste gang
Susanne

 

05/01/2024

Så, så og så

 


Når man skriver, uanset om det er artikler, bøger, afhandlinger, stil, ja alt hvor det kræver, at man skal sætte flere sætninger sammen. Ja, kan der snige ord ind, som går igen og igen. De kan virke ubetydelige for én selv, men når andre folk læser dem, kan det virke for det første gentagende, men også irriterende og iøjnefaldende. Det kan være ens talesprog, som sniger sig ind, hvordan folk udtrykker sig i ens område eller bare en dårlig vane fra egen side. 

I mit tilfælde er ordet , noget der sniger sig ind i mine sætninger. Det kan virke tilforladeligt, når den står alene, men når den dukker op i næsten hver anden sætning,  ender det som et irriterende fyldord, som skader mere end gør gavn. Gentagelser generelt er en svaghed, jeg kæmper med, når jeg skriver. En dårlig vane, som får lov til at leve i bedste velgående, hvis jeg ikke nærlæser det jeg skriver. Imens jeg skriver, registrerer jeg det ikke (vil gerne have haft et ind efter kommaet) og det er først, når man læser teksten igennem bagefter, at ordet bliver påfaldende. Selv nu når jeg skriver dette, så forsøger jeg at undgå ordet. Det er svært, men desværre er det ikke altid, jeg fanger mig selv i det.

Indtil næste gang, vil jeg lede videre efter mine 'er.
Susanne

29/12/2023

Idéer søges

 


Her mellem jul og nytår har jeg taget fat på at redigere Rosenalliancen. Der er dog et par huller i historien, som jeg skal have fyldt ud, men lige nu er jeg ret blank. Når det sker, så er der forskellige muligheder, som jeg kan tage fat i, for at få idémaskinen i gang. Se film eller serier, som kan sætte min hjerne i gang, læse, lytte til musik eller snakke med mine veninder, som har været med hele vejen, fra den spæde start, hvor Léontine først så dagens lys og som kender mine karakterer, hvem og hvordan de er og faktisk kender hele baggrundshistorien. Ja og så er der selvfølgelig ikke gøre noget som helst og i stedet bare gøre rent, vaske tøj, handle ind, som faktisk også kan noget, for lige pludselig så kommer idéer til mig.

De sidste dage har jeg set serien Barbarerne, som udspiller sig i begyndelsen af vores tidsregning hvor der kæmpes mellem germanerne og romerne. Da Rosenalliancen henter inspiration fra Romerriget, så er det nærliggende at se sådan en serie. Nu er jeg så gået i gang med Rome, som er en serie fra 2005 som naturligvis også handler om Romerriget. Indtil videre er det kun meget lidt, som er dukket op i mit hoved, men der er noget bagerst, som står og simre. Forhåbentlig vil det dukke op, så jeg kan gøre brug af det.

Det kan godt være frustrerende, når idéerne ikke bare kommer til en, men jeg har lært at man er nødt til at være tålmodig, for hvis man presser for meget på, så kan man ende med at gå helt i stå og få en ordentlig omgang skriveblokering. Heldigvis har det ikke været ofte det seneste år, især med det pres som jeg har lagt på mig selv om at blive færdig med at skrive bind 2. Da jeg sad og læste de første fem kapitler igennem, kunne jeg godt se at der var noget der skulle omskrives. Når man har en følelse af at ordene ikke rigtig er der eller der er noget der mangler, så skal man nærlæse teksten og prøve at omskrive eller helt forkaste afsnittet og skrive noget fra bunden af.

Men jeg er i gang, hvilket er det vigtigste. Nu regner jeg ikke med at jeg får set så meget på manuskriptet nytårsaftensdag og nytårsdag, men jeg har taget ferie hele næste uge, udelukkende på grundt af bind 2, så jeg kan få kikket den igennem en enkelt gang, før jeg skal i gang med tredje gennemlæsning. Jeg skal egentlig også have læst Djævlens Kys igennem, men siden den er udkommet, har jeg ikke læst den af frygt for at opdage alle de fejl, som jeg og redaktøren ikke fangede før den gik i trykken. Jeg ved at det er åndssvag, men jeg er lidt af en perfektionist i visse henseender og hvis der er noget jeg hader, når jeg læser bøger er når jeg ser stave- og slåfejl, hvilket faktisk er ofte i moderne litteratur. Desværre har jeg frygtelig svært ved at finde mine egne fejl, når jeg skriver.

Så her på falderebet vil jeg bare ønske alle et rigtigt godt nytår og forhåbentlig bliver 2024 et spændende år, især hvis jeg kan få Rosenalliancen gjort færdig, så den kan blive sendt ind til forlaget *fingrene krydset*.

GODT NYTÅR
Susanne

13/11/2023

Inspiration og idévirksomhed



Jeg er jo i fuld gang med at skrive på bind 3 i Nóillión Sagaen, imens mine allerede færdige manuskripter ligger og kalder på at blive redigeret, men når jeg er i skrivehumør, så er det med at benytte sig af det, så kan jeg redigere, når musen ikke er til andet. Dog står jeg allerede ved en skillevej i min historie.

Da jeg først besluttede mig for at jeg skulle skrive bogen, så havde jeg en idé om hvad der skulle ske og jeg har knapt rundet 100 sider og den er stukket af i en helt anden retning end jeg først planlagde. Nu står jeg så og skal finde ud af, hvor historien skal gå hen. Siden jeg ikke havde planlagt dette, så går jeg nu og fundere over diverse handlinger, der for det første skal have en mening med den overordnede historie og for det andet også er nogenlunde spændende, så læseren gider at læse resten af bogen. Bind 1 begynder lidt i det små, med hemmeligheder. Hemmelige planer, mystiske personer, ældgamle artefakter, bind 2 fortsætter stadig i det små, men i bind 3 begynder tingene at tage mere form, men hvor der stadige er hemmelige planer, mystiske personer og ældgamle artefakter.

Hvis man skal beskrive Nóillión Sagaen, så er det nok mere en sammensurium af genrer pakket ind i fantasy universet. Der er mystik, thriller, historisk, romantik, erotik og krimi mixet sammen. Selvom det har en fantasy udformning, så er den så meget mere end det. Jeg vil gerne give den en realistisk indhold med overnaturlige aftryk og omvendt. 

Så nu er jagten gået ind på hvad der skal ske fremadrettet i bind 3, hvor jeg sætter min hovedperson gennem så grueligt meget.

Indtil næste gang

Susanne

Hvad sker der så?

  4. redigeringsrunder er gennemgået og undervejs kom jeg til at overveje. Hvad skal der egentlig ske i bind 3. Oprindeligt havde jeg planla...