Stille, stille, stille nu står solen op

Fotograf: Bettina Skindstad Ebert

Sådan begynder sangen om Buster. 

Det har været meget stille fra min side og det er forståeligt nok. Den 22. januar gik min mor bort. Jeg har egentlig haft en følelse i over et halvt år om, at hun ikke havde langt igen. Min tid i de seneste par måneder har været på at være der for min mor, når hun behøvede det. Det har også gjort, at alt hvad der har heddet at skrive og redigere, har lagt på et meget lille sted. Nu to uger efter hun er gået bort, så er lysten der stadig ikke, men mine tanker er så småt begyndt at bevæge sig i skrivehjørnet. Jeg sidder og læser det, jeg har skrevet indtil videre. 

Jeg håber, at jeg snart kan finde motivationen igen, men der er stadig mange ting, der skal gøres i forbindelse med min mors død, jeg skal også have fundet ud af, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg skal have fundet et andet sted at bo (mors hus er ganske enkelt for stort for mig nu). Jeg har snakket mere i telefon de seneste par uger, end jeg gør i løbet af et år og jeg bryder mig ikke om at tale i telefon, da det giver mig hovedpine, hvis jeg har den mod øret for længe af gangen. 

Forhåbentlig kan jeg finde motivationen igen i løbet af foråret til at få redigeret Kajsa og Lysets Rige, som står øverst på min to-do-liste. Det var oprindeligt planen, at jeg skulle have brugt julen på det, men der var andre ting, der var mere vigtige (sørge for mor fik en god jul og nytårsaften).

Indtil næste gang

Susanne

Forfattertanker

 

Rosenalliancen er udkommet. Selve udgivelsesdagen blev brugt i sygesengen med corona, ikke ligefrem det mest ideelle. Nu hvor jeg endelig er kommet ovenpå, så kører mine tanker om de næste bind. Selvom det hele er research og noteskrivning, så holder jeg en lille pause. Næste uge går jeg dog i gang med at kikke Kajsa og Lysets Rige igennem, hvis jeg kan komme afsted med det. Det kan sommetider være svært at omstille ens tankegang fra en fortælling til en anden, især hvis man er fuldstændig opslugt af den.

Vi får se hvordan det går, til at begynde med skal jeg have kikket mine beta-læseres noter igennem og se hvad jeg derefter skal gøre ved manuskriptet. Forhåbentlig har jeg hovedet med, det er ikke altid at have nok plads på harddisken, når der er tusind andre ting i livet man også skal forholde sig til.

I denne uge skriver jeg projektopgave i forbindelse med et kursus jeg tager, som slutter på fredag, så det har mere eller mindre alt mit fokus i disse dage. Der er stor forskel mellem at skrive på noget fagligt og skønlitterært. Når det gælder faglig skrift, så er tingene mere eller mindre fastlåst, det er begrænset hvor meget frihed man har. Hvorimod skønlitterært der er det kun fantasien, der sætter grænser.

Så indtil næste gang.

Susanne

Imens Vi Venter

Så er bogen gået i trykken og nu kan jeg bare sidde og vente utålmodigt på, at jeg får min sending om et par uger. Imens vi venter, så går jeg og forbereder mig. P.t. kører jeg en nedtælling på de social medier og min hjemmeside, hvor jeg sætter fokus på mange af de karakterer, som er med i bind 2. Desuden går jeg og tænker på bind 3 og 4, som ligger og rumsterer i baghovedet. Derudover er der min ungdomsbog, som jeg også skal i gang med når Rosenalliancen er udkommet. Om det ikke er nok, så er der også livet ved siden af mit forfatterskab, som også er i fokus. Skal i gang med et kursus på mandag, heldigvis er det online, så ikke noget med transporttid, men alligevel jeg skal koncentrere mig noget, som har betydning for min hverdag, når jeg ikke skriver.

Jeg må indrømme at det har været ekstra stressende i denne omgang end det var med bind 1, måske fordi jeg vidste hvad der skulle laves. Tilbage i 2021 var jeg uskyldig og havde ingen idé om hvor meget der egentlig skal laves for at et manuskript bliver til en bog. Lige nu sidder jeg og venter at høre angående lydbogen, da den kommer senere end e-bogen og den fysiske bog. Er skuespilleren ledig som læste bind 1 højt eller skal jeg have fundet en anden, men forhåbentlig så ved jeg noget snart og mere vil blive offentliggjort om hvornår lydbogen kommer ud.

Indtil næste gang

Susanne 

Fremskridt

Der har været lidt stille fra min side. Jeg har selvfølgelig travlt med at få Rosenalliancen klar til udgivelse i oktober, men der har også været en del udenoms støj, som har forstyrret mig en del. Så når jeg endelig for fred og ro omkring mig, så sidder jeg og kikker manuskriptet igennem. 

Jo mere jeg læser det igennem, des mere glad bliver jeg med det. Jeg føler virkelig at bind 2 byder på en masse. Både drama, traume, tragedie, mystik, en lille smule romantik for både Léonard og Léontine. Så er der de nye karakterer, som dukker op og som jeg glæder mig til at gå mere i dybden med i de kommende bøger. Så er der de gamle kendinger, som vender tilbage og biddrager på godt og ondt til tvillingernes udvikling gennem bogen.

I dag blev jeg konfirmeret om at det med at fortælle historier er drømmen. Jeg har en ungdomsbog ude blandt beta-læsere og fik den tilbage fra en af dem. Jeg elsker ros og når nogen siger at de ikke kan lægge historien fra sig og gerne vil læse mere. Selvfølgelig lægger det også et væsentlig pres på at man er nødt til at fortsætte.

Efter at Rosenalliancen er færdig, så vil jeg se om jeg ikke kan få min ungdomsroman udgivet. Den har gemt sig bag Nóillión Sagaen, selvom det faktisk er den historie, som jeg begyndte på først. Det er over 20 år siden jeg begyndte at skrive på Kajsa og Lysets Rige, men så dukkede Nóillión Sagaen op og den blev mere dominant i mit hoved, men nu skal det være.

Indtil næste gang

Susanne

Ventetiden

 

I dag sendte jeg manuskriptet til Rosenalliancen ind til forlaget. Efter jeg fik manuskriptet tilbage efter den havde været ude ved en betalæser, var der et par enkelte rettelser, som jeg fik øje på, da jeg læste den igennem. Jeg havde snakket med forlaget, før jeg sendte den ind, for lige at høre hvordan og hvorledes, så de var forberedt at der vil komme noget fra mig.

Nu skal jeg så vente og ventetiden er altid den værste, uanset om det er betalæseren, forlaget eller udgivelsen som man skal vente på. Uvisheden om både reaktionerne men også den spænding, som går gennem en over at man faktisk er ved at være færdig med noget man har brugt en masse tid på. 

Jeg har gået hele dagen og ikke vidst hvad jeg skulle give mig i kast med, selvom jeg havde masser af ting at lave, så var min hjerne åbenbart blevet sendt med manuskriptet. Medmindre jeg hører noget i morgen formiddag, så tror jeg at jeg tager ud og shopper, eventuelt en tur i haven, for at få tankerne over på noget andet.

Her til aften har jeg godt nok siddet og funderet lidt over bind 3, som jeg er begyndt at arbejde på, men igen er mit hoved ikke rigtig med mig.

Kajsa og Lysets Rige er også blevet sendt ud til betalæsere nu og der kan jeg ikke gøre så meget før den vender tilbage. Heldigvis er der intet hastværk, da jeg har besluttet for at det er bedst at fokusere på en udgivelse af gangen. Det kan godt være stressende med deadline, hvis man skal redigere to manuskriptet på én gang. Så for nu fokuserer jeg på Rosenalliancen.

Indtil næste gang

Susanne

Beta læsere

 

Jeg er på jagt efter beta-læsere til Rosenalliancen. Det er nervepirrende, at man nu skal lade andre læse ens historie. En historie, jeg har brugt utallige timer på at skrive. Selvom jeg har en god fornemmelse i maven, så er det rart at have ekstra øjne på teksten og historien, for man kan nemt stirre sig blind, så det er umuligt at se det åbenlyse.

Imens jeg venter på at nogle faktisk gerne vil læse Rosenalliancen igennem, så er jeg begyndt at kikke Kajsa og Lysets Rige igennem en sidste gang, inden den også skal omkring beta-læsere. Jeg har læst den for nogle tidligere elever, for at få deres blik på historien, nu er det så tid til nogle voksne øjne, der kan fange de ting, som børnene ikke ved er vigtig, når man skriver en bog.

De første dage efter jeg blev færdig med Rosenalliancen, gik jeg lidt i limbo. Jeg kunne ikke komme i gang med Kajsa og Lysets Rige, for mine forventninger og nervøsitet for eventuelle tilmeldinger til at læse Rosenalliancen, fyldte i hovedet. Endelig føler jeg at jeg kan komme i gang med min ungdomsbog, så jeg også kan få det gjort klar.

Indtil næste gang

Susanne

Redigeringsfasen

Så blev jeg færdig med at skrive på Rosenalliancen og så er det mange tror, at nu sender jeg den ind til forlaget. Nej, det gør jeg ikke. Nu begynder den næste fase, nemlig fasen hvor jeg læser historien igennem, retter, skriver til, omskriver, sletter, sætter kommaer og punktummer og det gør jeg adskillige gange indtil jeg føler at nu er den klar til at forlaget skal kikke på den. Bare i løbet af de første kapitler jeg har læst igennem, så har der været ting, hvor jeg tænker, det har jeg fuldstændig glemt i løbet af bogen at komme ind på eller følge op på. Det kan også være at en ny idé kommer til mig, som vil passe godt ind, så skal det skrives ind. Det kan også være jeg opdager personer, som på en eller anden mystisk måde ændrer baggrundshistorie i løbet af bogen, så skal det rettes til. 

Der er mange ting man skal kikke på og det tager tid, især for mig, for det er nok den proces jeg hader mest, det er at kikke det hele igennem igen og igen og igen og ... Der kan være dage, hvor jeg kommer til at hade historien så meget at jeg mest af alt har lyst til at opgive det hele. Det bedste man kan gøre i det tilfælde er at lade bogen ligge og lave noget andet. Enten tage fat i en anden bog eller skrive på en af de næste bind eller tilbringe tid med familien, tage ud af huset eller fokusere på ens arbejde og kun tænke på det, så man får redigeringsarbejdet på afstand.

Jeg er jo også i gang med at redigere min ungdomsroman og her er jeg i gang med at kikke nærmere på selve historien, for at få fyldt de huller ud, som er kommet i historien. Der får jeg hjælp af Word, hvor jeg kan sætte den til at læse historien højt imens jeg lytter og følger med i teksten. Det er en god hjælp til at se det der ikke lyder ordentligt i øret. En sætning, som ikke giver mening eller hvis der er en stave -eller slåfejl som pludselig springer i øjnene. Når man selv læser den igennem højt eller inde i hovedet, så kan man godt glemme af fokusere på sætningerne, her er Words højtlæsning guld værd. Når jeg er færdig med denne redigeringsrunde, så er det tid til at printe manuskriptet ud og så skal jeg kikke på den igen og have fat i post-its og overstregningstusser, så jeg kan få historien helt i skabet, hvorefter de sidste runder med grammatisk gennemgang, hvorefter den forhåbentlig er klar til at ryge videre i systemet.

Så der er rigtig meget arbejde mellem selve historieskrivningen og til den ender i trykken. Man kan have skrevet nok så meget, men det skal jo gerne give nogenlunde mening for læserne, for selvom jeg ikke skriver mine bøger for at underholde andre, betyder det ikke at jeg ikke kan gøre noget ud af dem, så de bliver ordentlige. Som jeg har nævnt i andre sammenhænge, så elsker jeg at finde på historier og jeg kan ikke lade være med at skrive. Du kan sige at det er min form for terapi, hvis der sker noget i mit liv, så får jeg mine følelser ud gennem mine historier.

Indtil næste gang

Susanne

Mine Skriverier

Jeg tænkte at jeg vil give et lille update på mine skriverier. Det går fremad med det hele. 

[Pagten]

Det lykkedes mig mere eller mindre at skrive en hel bog på en måned, dog kan jeg ikke rigtig udgive den, da det er en efterfølger til bøgerne i Nóillión Sagaen, så indtil videre må den vente til jeg er nået til mindst bind 6 i Nóillión Sagaen. Pagten som serien hedder, er henvendt til unge. Den kan godt læses separat, så bøgerne i Nóillión Sagaen er ikke et must (siden de er henvendt til voksne), men her tænker jeg især på dem, der læser Djævlens Kys m.m. så vil det være lidt at et spoiler alert, hvis Pagten pludselig bliver smidt ind i puljen, da der vil være henvisninger til noget af handlingen i voksenbøgerne. Så jeg må vente.

Rosenalliancen

Jeg er blevet færdig med 1/3 af bogen. Jeg er færdig med afsnittet, som udelukkende omhandler Léonard og er nu i gang med Léontines del. Sidste del er hvor vi følger de to tvillinger på samme tid. Léontines del er dybt tragisk og virkelig svært at skrive og jeg må sidde og sunde mig undervejs, fordi det er frygtelig deprimerende. På den anden side så hjælper det også, når jeg skal sætte mig ind i hendes tankegang i hvad hun går gennem. I forbindelse med bogen og bind 5, har jeg søgt om et rejselegat til Paris, hvilket giver mig en mulighed for at tage en måned til Paris, hvor jeg kan lave research på de to bøger, da de foregår i Paris og Frankrig generelt. Så fingrene krydset, chancerne er små, men i det mindste har jeg taget springet og nu må vi håbe på det bedste.

Kajsa og Lysets Rige

Jeg er blevet færdig med den femte gennemlæsning og er begyndte på den sjette. Der er lang vej endnu, men jeg fik lavet en masse omskrivninger i forbindelse med den femte runde og forhåbentlig behøver jeg ikke at lave det store i sjette omgang, men vi får se. I det mindste går det langsomt fremad.

Alle de andre

Så er der alle de andre historier, som venter på at bliver skrevet og dem jeg er begyndt på. De er dem, som fylder tiden ud, når historierne ovenover går i hvile eller jeg har brug for en pause. Især Pagten og Rosenalliancen har været drænende rent emotionelt, så det er rart at have alternativer, hvor jeg kan hvile hovedet og hjertet.

Indtil næste gang
Susanne

Opdatering

Det er snart 5 måneder siden jeg sidst skrev et blog indlæg, så tænkte det var tid til at give et indblik i hvad der foregår i mit liv p.t.

Jeg har haft travlt, lige fra at flytte til at rejse en tur til USA. Så månederne har været stresset, men spændende. Nu begynder der endelig at falde lidt ro på også selvom julen banker på døren. August, september og det meste af oktober har ikke været godt for min muse, så der har jeg ikke fået gjort særlig meget ud af mit forfatterskab.  Det må man sige at der er gang i den nu. Jeg får læst min ungdomsroman igennem og jeg får skrevet på opfølgeren til Djævlens Kys, nu håber jeg bare på at december måned vil blive lige så god rent forfattermæssigt.

Her i december, der lægger jeg fire kapitler op. Et til hver søndag i advent. En lille julehistorie fra de Nóil familien, som foregår et par år før Djævlens Kys finder sted. Så hvis du har lyst til at læse med, så gå ind på susanneskindstad.dk - historien vil kunne findes inde under Nóillión Sagaens side efter jul, så hvis du ikke når det de næste mange søndage, så er der håb efterfølgende.

Glædelig jul og godt nytår

Susanne

Julen nærmer sig

Julen kommer hastigt nærmere og jeg har en plan. 

Sidste år lavede jeg en julekalender over Djævlens Kys på mine sociale medier, i år har jeg tænkt at gøre det samme over Kajsa og Lysets Rige. Så nu er jeg ved at planlægge hvad der skal vises de forskellige dage og selvfølgelig hvordan det skal se ud. Jeg regner med at vise det både på de sociale medier, men også på min hjemmeside.

Black Week

Derudover så tænkte jeg at jeg vil afholde Black Week i uge 47. Det er jo så populært i handelsbranchen, så man har mulighed for at købe min bog til kun 200 kroner og det er med forsendelse inkluderet.

Selvom alt vedrørende Djævlens Kys ligger lidt stille p.t. (mit dag job tager alt min tid i disse uger), så håber jeg at jeg kan fokusere på den snart.

Indtil næste gang

Susanne