07/02/2025

Stille, stille, stille nu står solen op

Fotograf: Bettina Skindstad Ebert


Sådan begynder sangen om Buster. 

Det har været meget stille fra min side og det er forståeligt nok. Den 22. januar gik min mor bort. Jeg har egentlig haft en følelse i over et halvt år om, at hun ikke havde langt igen. Min tid i de seneste par måneder har været på at være der for min mor, når hun behøvede det. Det har også gjort, at alt hvad der har heddet at skrive og redigere, har lagt på et meget lille sted. Nu to uger efter hun er gået bort, så er lysten der stadig ikke, men mine tanker er så småt begyndt at bevæge sig i skrivehjørnet. Jeg sidder og læser det, jeg har skrevet indtil videre. 

Jeg håber, at jeg snart kan finde motivationen igen, men der er stadig mange ting, der skal gøres i forbindelse med min mors død, jeg skal også have fundet ud af, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg skal have fundet et andet sted at bo (mors hus er ganske enkelt for stort for mig nu). Jeg har snakket mere i telefon de seneste par uger, end jeg gør i løbet af et år og jeg bryder mig ikke om at tale i telefon, da det giver mig hovedpine, hvis jeg har den mod øret for længe af gangen. 

Forhåbentlig kan jeg finde motivationen igen i løbet af foråret til at få redigeret Kajsa og Lysets Rige, som står øverst på min to-do-liste. Det var oprindeligt planen, at jeg skulle have brugt julen på det, men der var andre ting, der var mere vigtige (sørge for mor fik en god jul og nytårsaften).


Indtil næste gang

Susanne


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Intet nyt...

  ... er godt nyt, siges det.  Jeg kan ikke ligefrem påstå at jeg overrender med nyheder for tiden. Alt hvad der har med mit forfatterskab h...