Når man skriver, uanset om det er artikler, bøger, afhandlinger, stil, ja alt hvor det kræver, at man skal sætte flere sætninger sammen. Ja, så kan der snige ord ind, som går igen og igen. De kan virke ubetydelige for én selv, men når andre folk læser dem, kan det virke for det første gentagende, men også irriterende og iøjnefaldende. Det kan være ens talesprog, som sniger sig ind, hvordan folk udtrykker sig i ens område eller bare en dårlig vane fra egen side.
I mit tilfælde er ordet så, noget der sniger sig ind i mine sætninger. Det kan virke tilforladeligt, når den står alene, men når den dukker op i næsten hver anden sætning, så ender det som et irriterende fyldord, som skader mere end gør gavn. Gentagelser generelt er en svaghed, jeg kæmper med, når jeg skriver. En dårlig vane, som får lov til at leve i bedste velgående, hvis jeg ikke nærlæser det jeg skriver. Imens jeg skriver, registrerer jeg det ikke (vil gerne have haft et så ind efter kommaet) og det er først, når man læser teksten igennem bagefter, at ordet bliver påfaldende. Selv nu når jeg skriver dette, så forsøger jeg at undgå ordet. Det er svært, men desværre er det ikke altid, jeg fanger mig selv i det.
Indtil næste gang, så vil jeg lede videre efter mine så'er.
Susanne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar