Forfattertanker

 

Rosenalliancen er udkommet. Selve udgivelsesdagen blev brugt i sygesengen med corona, ikke ligefrem det mest ideelle. Nu hvor jeg endelig er kommet ovenpå, så kører mine tanker om de næste bind. Selvom det hele er research og noteskrivning, så holder jeg en lille pause. Næste uge går jeg dog i gang med at kikke Kajsa og Lysets Rige igennem, hvis jeg kan komme afsted med det. Det kan sommetider være svært at omstille ens tankegang fra en fortælling til en anden, især hvis man er fuldstændig opslugt af den.

Vi får se hvordan det går, til at begynde med skal jeg have kikket mine beta-læseres noter igennem og se hvad jeg derefter skal gøre ved manuskriptet. Forhåbentlig har jeg hovedet med, det er ikke altid at have nok plads på harddisken, når der er tusind andre ting i livet man også skal forholde sig til.

I denne uge skriver jeg projektopgave i forbindelse med et kursus jeg tager, som slutter på fredag, så det har mere eller mindre alt mit fokus i disse dage. Der er stor forskel mellem at skrive på noget fagligt og skønlitterært. Når det gælder faglig skrift, så er tingene mere eller mindre fastlåst, det er begrænset hvor meget frihed man har. Hvorimod skønlitterært der er det kun fantasien, der sætter grænser.

Så indtil næste gang.

Susanne

Fremskridt

Der har været lidt stille fra min side. Jeg har selvfølgelig travlt med at få Rosenalliancen klar til udgivelse i oktober, men der har også været en del udenoms støj, som har forstyrret mig en del. Så når jeg endelig for fred og ro omkring mig, så sidder jeg og kikker manuskriptet igennem. 

Jo mere jeg læser det igennem, des mere glad bliver jeg med det. Jeg føler virkelig at bind 2 byder på en masse. Både drama, traume, tragedie, mystik, en lille smule romantik for både Léonard og Léontine. Så er der de nye karakterer, som dukker op og som jeg glæder mig til at gå mere i dybden med i de kommende bøger. Så er der de gamle kendinger, som vender tilbage og biddrager på godt og ondt til tvillingernes udvikling gennem bogen.

I dag blev jeg konfirmeret om at det med at fortælle historier er drømmen. Jeg har en ungdomsbog ude blandt beta-læsere og fik den tilbage fra en af dem. Jeg elsker ros og når nogen siger at de ikke kan lægge historien fra sig og gerne vil læse mere. Selvfølgelig lægger det også et væsentlig pres på at man er nødt til at fortsætte.

Efter at Rosenalliancen er færdig, så vil jeg se om jeg ikke kan få min ungdomsroman udgivet. Den har gemt sig bag Nóillión Sagaen, selvom det faktisk er den historie, som jeg begyndte på først. Det er over 20 år siden jeg begyndte at skrive på Kajsa og Lysets Rige, men så dukkede Nóillión Sagaen op og den blev mere dominant i mit hoved, men nu skal det være.

Indtil næste gang

Susanne

Ventetiden

 

I dag sendte jeg manuskriptet til Rosenalliancen ind til forlaget. Efter jeg fik manuskriptet tilbage efter den havde været ude ved en betalæser, var der et par enkelte rettelser, som jeg fik øje på, da jeg læste den igennem. Jeg havde snakket med forlaget, før jeg sendte den ind, for lige at høre hvordan og hvorledes, så de var forberedt at der vil komme noget fra mig.

Nu skal jeg så vente og ventetiden er altid den værste, uanset om det er betalæseren, forlaget eller udgivelsen som man skal vente på. Uvisheden om både reaktionerne men også den spænding, som går gennem en over at man faktisk er ved at være færdig med noget man har brugt en masse tid på. 

Jeg har gået hele dagen og ikke vidst hvad jeg skulle give mig i kast med, selvom jeg havde masser af ting at lave, så var min hjerne åbenbart blevet sendt med manuskriptet. Medmindre jeg hører noget i morgen formiddag, så tror jeg at jeg tager ud og shopper, eventuelt en tur i haven, for at få tankerne over på noget andet.

Her til aften har jeg godt nok siddet og funderet lidt over bind 3, som jeg er begyndt at arbejde på, men igen er mit hoved ikke rigtig med mig.

Kajsa og Lysets Rige er også blevet sendt ud til betalæsere nu og der kan jeg ikke gøre så meget før den vender tilbage. Heldigvis er der intet hastværk, da jeg har besluttet for at det er bedst at fokusere på en udgivelse af gangen. Det kan godt være stressende med deadline, hvis man skal redigere to manuskriptet på én gang. Så for nu fokuserer jeg på Rosenalliancen.

Indtil næste gang

Susanne

Beta læsere

 

Jeg er på jagt efter beta-læsere til Rosenalliancen. Det er nervepirrende, at man nu skal lade andre læse ens historie. En historie, jeg har brugt utallige timer på at skrive. Selvom jeg har en god fornemmelse i maven, så er det rart at have ekstra øjne på teksten og historien, for man kan nemt stirre sig blind, så det er umuligt at se det åbenlyse.

Imens jeg venter på at nogle faktisk gerne vil læse Rosenalliancen igennem, så er jeg begyndt at kikke Kajsa og Lysets Rige igennem en sidste gang, inden den også skal omkring beta-læsere. Jeg har læst den for nogle tidligere elever, for at få deres blik på historien, nu er det så tid til nogle voksne øjne, der kan fange de ting, som børnene ikke ved er vigtig, når man skriver en bog.

De første dage efter jeg blev færdig med Rosenalliancen, gik jeg lidt i limbo. Jeg kunne ikke komme i gang med Kajsa og Lysets Rige, for mine forventninger og nervøsitet for eventuelle tilmeldinger til at læse Rosenalliancen, fyldte i hovedet. Endelig føler jeg at jeg kan komme i gang med min ungdomsbog, så jeg også kan få det gjort klar.

Indtil næste gang

Susanne