Nye idéer

 

Ja, hvorfor ikke. Den anden dag fik jeg en idé om endnu en bog i Nóillión Sagaen. Alle søskende får mindst en bog for sig selv, så hvorfor skal Léonard ikke have en også. Léontine er den overskyggende hovedperson i sagaen, men hver søskende har en unik historie, som jeg gerne vil fortælle og det skal også gælde for Léonard. Idéerne er allerede ved at flyve rundt. Dog går der noget tid, før det er tid til hans bog, da hans historie, som jeg vil fortælle foregår mellem 1906 og 1944 og da vi først skal gennem de øvrige søskende, plus et par bøger, hvor både han og Léontine er hovedpersoner, så er hans bog først sat som bind 9.

Hver gang jeg får en idé til en bog, kommer jeg til at tænke på alle de øvrige idéer, som jeg stadig skal have skrevet færdig. Ikke kun i Nóillión Sagaen, men også de øvrige historier, som slet ikke har noget med Nóillión Sagaen at gøre. Jeg har ofte fået spørgsmålet, hvor får jeg idéerne fra og for at være ærlig, jeg aner det ikke. Jeg har altid haft en livlig fantasi. Som barn var jeg meget alene, da jeg hverken gik i børne have eller boede et sted, hvor der var mange børn på gaden. Jeg voksede op på en gård og selvom der var børn på de nærmeste gårde/husmandssteder/huse, så var de jo i børnehave i løbet af dagen, så jeg skulle jo finde på mine egne lege og underholde mig selv, da mine forældre passede gården, huset, haven og hvad der nu skulle laves i løbet af dagen. Det var sjældent jeg kedede mig og jeg havde da kattene, som jeg kunne lege med og en gård, jeg kunne udforske. Min far havde sat en gynge op ude i kostalden, så jeg sad altid og gyngede imens han malkede køerne. Jeg kunne også finde på at fortælle historier for kalvene, når jeg kælede med dem. Så var der jo dukkerne indenfor, som jeg også legede flittigt med. Altid forestillede jeg mig en eller anden scenarie, dukken skal til læge, dukken skal til frisør, hvad det nu kunne være.

Da jeg blev lidt større, så gik jeg om bag maskinhuset, hvor der lå en masse dæk. Her lavede jeg en hule, hvor jeg forestillede at jeg levede i stenalderen, så jeg gik ned i den nærliggende bæk og hentede ler, som jeg så tog med op til min hule. Der var også mindre lunde, hvor jeg klatrede i træer eller forestillede mig at der boede en trold inde i et kroget træ med et stort hul i. Jeg boede i et område, hvor der var mange gravhøje, så historie har altid fascineret mig, især vikingetiden og tiden før det. Mine forældre var også gode til at fortælle om hvordan det var at være barn under 2. Verdenskrig. Især min far fortalte ivrigt om at han havde set tyske soldater, at hans far havde været i det lokale vagtværn, hvordan nogle fra landsbyen havde været med i modstandsbevægelsen, andre var tyskervenlige. Historien har ganske enkelt været mere spændende end nutiden, måden folk levede på, deres tøj og hår. Det er nok derfor at disse år er lidt mere skræmmende, fordi det minder meget om alle de ting, som ledte op til 2. Verdenskrig at de er ved at gentage sig. Spørgsmålet er bare om alle har lært af lektien eller om der er nogen, som ikke kan dy sig.

Hvorom alting er, så fortsætter jeg med at skrive så længe, der er historier at fortælle, uanset hvad.

Indtil næste gang

Susanne

Værktøjer del 4

Jeg vil gå så langt og sige at Wattpad godt kan betegnes som et værktøj for en forfatter. Det er en app og hjemmeside, hvor man kan lægge sine historier op og nogle tjener ovenikøbet penge på det. Det kan godt være det også bliver noget for mig en dag, men for nu er det bare for at få nogle af alle mine historier ud, som jeg ikke lige har planer om at udgive i bogform.

Jeg har aldrig læst nogle af historierne derinde, men der er faktisk nogle (især ungdomsfilm og serier), som udspringer fra historier fra Wattpad. Men det er en måde at få ens historie forholdsvis hurtigt ud til læserne, man kan opgive karakterer og forskellige karaktertræk ved hovedpersonen, som læserne kan læse om.

Min plan med min profil er at udgive nogle af de baggrundshistorier, som jeg ligger inde med, som jeg ikke føler behøver at blive udgivet i bogform. Måske en dag, men for nu vil de blive lagt op på Wattpad. Det kan også være en måde at få flere læsere på.

Desuden har jeg længe tænkt på at skrive på engelsk, hvilket var noget jeg har gjort i adskillige år, før jeg udgav mine første bøger og jeg savner det lidt. Jeg har en del venner og familier i udlandet, som ikke kan forstå dansk, så det vil være en måde at give dem nogle historier, som de også kan læse, da de ofte spørger til mine historier.

Vi må se hvad det fører til, men for nu er det mest for at få mange af mine mindre historier ud i verdenen. Det minder mig en smule on fanfiction.net som jeg brugte en del da jeg var yngre og skrev en del fanfiction og der er nogle enkelte fanfiction agtige historier på Wattpad, men der er også meget andet og mere originalt, som man kan dykke ned i.

Så hvis du vil følge mig inde på Wattpad, så kan man finde mig her. Hvis man ikke vil, så er det helt fint og man vil altid kunne finde de samme historier inde på min hjemmeside.

Indtil næste gang

Susanne

 

Godt og Skidt

 

Jeg fik en ny idé til en historie i går og jeg har planer om at skriver idéen ned, men så tænker jeg på alle de andre historier, som jeg er begyndt på, nogle er jeg nået længere med end andre og så er der de store historier, dem som driver det hele. Det kan være både godt og skidt at have sådan en fantasi som min, men det kan også blive lidt uoverskueligt til tider, for hvornår skal jeg få tid til at færdiggøre alle de historier. Sommetider vil jeg ønske jeg kunne klone mig selv, så jeg kan gøre det hele. Jeg elsker min fantasi, men den kan også blive lidt for meget sommetider. 

Dog regner jeg ikke med at fokusere på skriverierne i de kommende uger, jeg tager en dag ad gangen, holder ferie hvor jeg kan få lavet alt mulig andet. Om der så ryger en sætning eller afsnit ud her og der og måske lidt research og hvad der ellers kan falde af, så regner jeg med at holde min hjerne fuldstændig forfatterfri, så jeg kan fokusere på andre ting her i livet, som har haft en plads på bagsædet de seneste mange måneder. 

Det er ikke altid nemt at have mange bolde i luften, sommetider hænger de bare deroppe, imens et par enkelte falder til jorden og hopper væk, indtil jeg får tid til at fange dem igen. Jeg har ovenikøbet planer om at tage på et par oplevelsesturer ud i Danmark, for at få lidt andre indtryk end hvad der foregår i min egen osteklokke.

Jeg går også og funderer over december måned. Siden jeg begyndte at have en hjemmeside, har jeg haft en julekalender. Jeg har tænkt på at skrive en julehistorie, som har nul referencer til mine andre historier, men det tager tid og selvom jeg teknisk har tiden de kommende uger, så er jeg faktisk ret blank. Vi får se om jeg kommer på noget ellers kan det være jeg laver nogle indslag i løbet af December måned, som kan have en eller anden form for tema eller relevans til mit forfatterskab.

Som sædvanlig kører min hjerne på højtryk med kreative idéer, nogle bliver til virkelighed, imens andre kommer til at forblive på tegnebrættet eller lagt i en skuffe til en anden god gang. Hvem ved måske jeg ovenikøbet kommer til at opdatere bloggen lidt oftere i den kommende tid med mine vilde tanker, for dem har jeg mange af.

Indtil næste gang

Susanne

Titler

 

Når jeg begynder på en ny historie, så kommer titlen forholdsvis hurtigt til mig. Sommetider kommer den faktisk først og så historien følger. Jeg er begyndt på en ny ungdomsroman, som handler om to bedste venner, som begynder at føle mere end venskab for hinanden. Indtil videre er arbejdstitlen Kærlighed og venskab, men ærlig talt lyder det lidt fesent. Jeg går også og overvejer om jeg bare skal bruge hovedpersonernes navne som titel, men det er der så mange andre romaner, der har hovedpersonerne som titel, så det er jeg også lidt usikker omkring. 

Forhåbentlig kommer den til mig på et eller andet tidspunkt. I det mindste har jeg virkelig fået skrevet her henover weekenden. Det vil være meget rart at få nogle af disse små 'stand alone' historier, hvor jeg ikke har planlagt en hel serie, færdig.

Jeg glæder mig til at dele mere med jer om historien, når jeg er kommet længere i processen.

Indtil næste gang

Susanne

Pilgrimsrejsen

 

Imens jeg venter på at forlaget sender mit manuskript retur med de første redigeringer, så sidder jeg og planlægger bind 3. Det er alt lige fra karakterer (gamle som nye), handlingsforløb, baggrundsviden vedrørende diverse steder, Lémár besøger osv. Jeg går også og pusler med hvad fremtiden vil bringe for Lémár, for selvom jeg allerede havde bestemt, hvad der skulle ske med ham, så begynder jeg at få andre idéer. Han er heller ikke den eneste af Nóil søskende, som jeg revurderer. 

Jeg er begyndt at fundere om jeg skal fokuserer på nogle af de overnaturlige væsner, som egentlig findes i Nóillión Universet, men hvor vi aldrig rigtig har mødt nogle karakterer indenfor disse væsner. Det kan både give nogle nye problematikker, men også spændende karakterudvikling for de kære Nóil søskende. Hvad det hele ender med, må tiden vise.

Igår da jeg sad og skrev, faldt det mig pludselig ind at jeg havde to karakterer, som kun overfladisk er nævnt (ikke med navn), som sagtens kunne dukke op i bind 3, så nu har Lémár mødt dem. Tit opstår der idéer undervejs, som jeg inddrager i historie. Sommetider ryger de ud igen eller jeg er nødt til at ændre andre ting i historien for at få det til at passe. Problemet er at når man allerede har sat noget på tryk (eksempelvis bind 1), så dur det ikke at det pludselig ændrer sig i den næste bog eller fremadrettet. 

Udover at jeg skriver på bind 3, så har jeg de øvrige søskende i baggrunden, som jeg ikke har skrevet om, for jeg vil gerne på en eller anden måde få dem flettet ind i hinandens livsbaner på en eller anden måde, uden at det går ud over en af de fremtidige bind, som jeg stort set har færdigskrevet og er lidt hovedklimaksen for Nóil familien. 

Der er meget arbejde, men jeg elsker at få dette 10.000 brikkers puslespil til at passe sammen. Forhåbentlig vil alle brikkerne være der til sidst, så der ikke bliver nogle huller, men det er en risiko, når man laver en så stor og kompleks univers, som Nóillión Universet er.

Hvis du er nysgerrig omkring karaktererne, stederne ja endda slægtstræet, så kan du finde meget mere inde på susanneskindstad.dk. Der kommer jævnligt mere til, som tiden går.

Indtil næste gang

Susanne

Ventetiden

 

I dag sendte jeg manuskriptet til Rosenalliancen ind til forlaget. Efter jeg fik manuskriptet tilbage efter den havde været ude ved en betalæser, var der et par enkelte rettelser, som jeg fik øje på, da jeg læste den igennem. Jeg havde snakket med forlaget, før jeg sendte den ind, for lige at høre hvordan og hvorledes, så de var forberedt at der vil komme noget fra mig.

Nu skal jeg så vente og ventetiden er altid den værste, uanset om det er betalæseren, forlaget eller udgivelsen som man skal vente på. Uvisheden om både reaktionerne men også den spænding, som går gennem en over at man faktisk er ved at være færdig med noget man har brugt en masse tid på. 

Jeg har gået hele dagen og ikke vidst hvad jeg skulle give mig i kast med, selvom jeg havde masser af ting at lave, så var min hjerne åbenbart blevet sendt med manuskriptet. Medmindre jeg hører noget i morgen formiddag, så tror jeg at jeg tager ud og shopper, eventuelt en tur i haven, for at få tankerne over på noget andet.

Her til aften har jeg godt nok siddet og funderet lidt over bind 3, som jeg er begyndt at arbejde på, men igen er mit hoved ikke rigtig med mig.

Kajsa og Lysets Rige er også blevet sendt ud til betalæsere nu og der kan jeg ikke gøre så meget før den vender tilbage. Heldigvis er der intet hastværk, da jeg har besluttet for at det er bedst at fokusere på en udgivelse af gangen. Det kan godt være stressende med deadline, hvis man skal redigere to manuskriptet på én gang. Så for nu fokuserer jeg på Rosenalliancen.

Indtil næste gang

Susanne

Når kirsebærtræerne springer ud

Der er dage hvor man ikke kan få et ord ud, dage hvor man får skrevet et par linjer og så er der dage, hvor man får skrevet side efter side. Det sidste kan man godt sige har været tilfældet for mig de sidste par uger, hvilket er både godt og skidt. Det gode er at man kan se et fremskridt og det føles godt at alt det man har tænkt kan komme ud på papiret. Så er der den negative side, som sådan ikke er negativt i sig selv, men mere frustrerende og kan være irriterende for dem omkring en. Man har pludselig ikke tid til at gå i haven i weekenden, arbejdet man stadig har er i vejen, for man vil hellere sidde og skrive eller ens hoved er ved at eksplodere, fordi der er så meget man gerne vil have ud. Så ja, der er gode og dårlige side uanset om man kan få skrevet eller ej. Så er der også frustrationen over at den bog man faktisk får skrevet på er bind 6 og ikke bind 2, som man faktisk skal have udgivet først eller at man ikke får set det manuskript igennem, så det kan blive sendt ind til forlaget. Selv i skriveverdenen kan man aldrig blive helt tilfreds med det man laver, for der er altid noget, der må tage bagsædet og vente indtil ens fokus skifter igen.

Men når det er sagt, så har det været nogle gode uger, hvor jeg har kunne få en masse ned på skrift. Jeg render også rundt med et par notesbøger, som jeg laver notater i. Og notesbøger har jeg mange af. Hver historie for sin egen notesbog, som jeg kan gøre notater i og så har jeg en notesbog til nye idéer, som jeg skriver ned og hvis de en dag får deres egen notesbog, så er der udsigt til at det har potentiale til at blive en færdig skrevet historie. Det er også en fast bestanddel på mine ønskesedler til jul og fødselsdag. Notesbøger og gerne nogen der ser unikke ud, for selv en notesbog kan inspirere en. Jeg har et ønske om en hjemmelavet læderindbundet notesbog, som jeg kan skrive en bestemt historie og idéer ned i, for jeg kan se at hovedpersonen havde sådan en bog.

Mine notesbøger bliver fyldt af noter selvfølgelig, men jeg laver også en del tegninger, for at få mit billede inde i hovedet ud på papir og da jeg er meget visuelt anlagt, så er det nemmere at beskrive, hvis jeg kan se det på papir eller i et billede. Der bliver lavet tidslinjer, især hvis der er adskillige småhistorier, som skal ende i en flot sløjfe til sidst. For at nævne noget af det jeg er i gang med at skrive, der er bind 6 i Nóillión Sagaen fyldt med små historier, som blev påbegyndt i tidligere bind og som skal nå en slutning i bind 6 og så er der nye historier, som begynder. Så der kommer mine notesbøger til god hjælp og hvorfor jeg ikke kun har en notesbog til bind 6, men hele 3 styks.

Når foråret rammer, så er det som om det ikke kun er naturen, der springer ud, det gør musen også.

Indtil næste gang

Susanne

Opdatering

Det er snart 5 måneder siden jeg sidst skrev et blog indlæg, så tænkte det var tid til at give et indblik i hvad der foregår i mit liv p.t.

Jeg har haft travlt, lige fra at flytte til at rejse en tur til USA. Så månederne har været stresset, men spændende. Nu begynder der endelig at falde lidt ro på også selvom julen banker på døren. August, september og det meste af oktober har ikke været godt for min muse, så der har jeg ikke fået gjort særlig meget ud af mit forfatterskab.  Det må man sige at der er gang i den nu. Jeg får læst min ungdomsroman igennem og jeg får skrevet på opfølgeren til Djævlens Kys, nu håber jeg bare på at december måned vil blive lige så god rent forfattermæssigt.

Her i december, der lægger jeg fire kapitler op. Et til hver søndag i advent. En lille julehistorie fra de Nóil familien, som foregår et par år før Djævlens Kys finder sted. Så hvis du har lyst til at læse med, så gå ind på susanneskindstad.dk - historien vil kunne findes inde under Nóillión Sagaens side efter jul, så hvis du ikke når det de næste mange søndage, så er der håb efterfølgende.

Glædelig jul og godt nytår

Susanne

At skrive med følelse

Påskeferien har ramt og i et forsøg på at få noget kreativt fra hånden, så sidder jeg p.t. og laver alt fra tidslinjer og moodboards til forsøg på at læse manuskripter igennem for at få lidt gang i skriveprocessen. Jeg sidder med en næsten færdigskrevet ungdomsroman, som skuler efter mig og så er der den frygtede toer til min debutroman, som sidder og hænger tungt over hovedet på mig.

Den frygtede toer, som jeg har døbt Rosenalliancen for nu, har min ene hovedperson en meget grum fortælling, som jeg skal prøve at få ud. En ting er at sætte sig i karakterens sted, en anden er at få det ud på papir. For jeg har aldrig stået i den situation, som jeg har bestemt mig for at min hovedperson skal gå igennem, så hvordan dælen får jeg det skrevet, så læseren også får en fornemmelse af at være der? Jeg bruger rigtig meget musik, når jeg skriver. Musik, der kan sætte mig i den rette sindsstemning, men også moodboards kan være behjælpeligt i mit forsøg på at ramme den rette følelse, som hovedpersonen går igennem. Problemet er at det er tidskrævende, og jeg har sat pres på mig selv at jeg gerne skal have skrevet toeren indenfor de næste to år og ikke 15 år, som det tog mig at få den første færdig. Så for at få lidt gang i kreativiteten, sidder jeg og planlægger skæbnerne for de mange karakterer, som man kommer til at følge i den kommende bøger i Nóillión sagaen.

God påske herfra 

Susanne

Endnu en bog undervejs

Jeg har brugt mange mange år på at skrive på Djævlens Kys, som egentlig startede hvor bind 5 begynder, men da jeg begyndte at tænke lidt over det, så synes jeg det var bedre at starte ved begyndelsen. Nu er jeg så begyndt på en historie, som finder sted adskillige år efter Nóillión Sagaen slutter. Det er karakterer, der optræder i de sidste bøger i serien, men som har masser af historier at fortælle selv. 

I alle de år jeg har skrevet, har jeg opdaget at når en karakter står stærkt i hovedet, så er det med at få skrevet så meget som muligt, så det er hvad jeg gør. Denne historie er henvendt til teenagere, så universet spreder sig længere end til bare de voksne. Jeg har også en anden bogserie i tankerne, som omhandler andre karakterer i sagaen. Jeg håber bare, jeg kan få fortalt dem alle, for de er så sjove at arbejde med.

Hvis det stod til mig, så vil jeg have mulighed for at skrive når som helst, men jeg kan ikke rigtig leve af at være forfatter på nuværende tidspunkt og kommer nok heller aldrig til det, regner i hvert fald ikke med det. Så indtil videre må jeg skrive, når jeg har tid til det, hvilket vil hovedsageligt være i weekenderne og i ferierne, men det gør heller ikke så meget, for på to dage har jeg skrevet seks A4 sider på computeren, hvilket er ret godt.

Indtil næste gang

Susanne