10/05/2023

Når kirsebærtræerne springer ud


Der er dage hvor man ikke kan få et ord ud, dage hvor man får skrevet et par linjer og så er der dage, hvor man får skrevet side efter side. Det sidste kan man godt sige har været tilfældet for mig de sidste par uger, hvilket er både godt og skidt. Det gode er at man kan se et fremskridt og det føles godt at alt det man har tænkt kan komme ud på papiret. Så er der den negative side, som sådan ikke er negativt i sig selv, men mere frustrerende og kan være irriterende for dem omkring en. Man har pludselig ikke tid til at gå i haven i weekenden, arbejdet man stadig har er i vejen, for man vil hellere sidde og skrive eller ens hoved er ved at eksplodere, fordi der er så meget man gerne vil have ud. Så ja, der er gode og dårlige side uanset om man kan få skrevet eller ej. Så er der også frustrationen over at den bog man faktisk får skrevet på er bind 6 og ikke bind 2, som man faktisk skal have udgivet først eller at man ikke får set det manuskript igennem, så det kan blive sendt ind til forlaget. Selv i skriveverdenen kan man aldrig blive helt tilfreds med det man laver, for der er altid noget, der må tage bagsædet og vente indtil ens fokus skifter igen.

Men når det er sagt, så har det været nogle gode uger, hvor jeg har kunne få en masse ned på skrift. Jeg render også rundt med et par notesbøger, som jeg laver notater i. Og notesbøger har jeg mange af. Hver historie for sin egen notesbog, som jeg kan gøre notater i og så har jeg en notesbog til nye idéer, som jeg skriver ned og hvis de en dag får deres egen notesbog, så er der udsigt til at det har potentiale til at blive en færdig skrevet historie. Det er også en fast bestanddel på mine ønskesedler til jul og fødselsdag. Notesbøger og gerne nogen der ser unikke ud, for selv en notesbog kan inspirere en. Jeg har et ønske om en hjemmelavet læderindbundet notesbog, som jeg kan skrive en bestemt historie og idéer ned i, for jeg kan se at hovedpersonen havde sådan en bog.

Mine notesbøger bliver fyldt af noter selvfølgelig, men jeg laver også en del tegninger, for at få mit billede inde i hovedet ud på papir og da jeg er meget visuelt anlagt, så er det nemmere at beskrive, hvis jeg kan se det på papir eller i et billede. Der bliver lavet tidslinjer, især hvis der er adskillige småhistorier, som skal ende i en flot sløjfe til sidst. For at nævne noget af det jeg er i gang med at skrive, der er bind 6 i Nóillión Sagaen fyldt med små historier, som blev påbegyndt i tidligere bind og som skal nå en slutning i bind 6 og så er der nye historier, som begynder. Så der kommer mine notesbøger til god hjælp og hvorfor jeg ikke kun har en notesbog til bind 6, men hele 3 styks.

Når foråret rammer, så er det som om det ikke kun er naturen, der springer ud, det gør musen også.

Indtil næste gang

Susanne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Når tankerne fylder.

  Jo ældre man bliver, jo flere tanker er der man skal holde styr på. Sådan er det for mig. I den ene ende er der alle bekymringerne og i de...