Imens Vi Venter

Så er bogen gået i trykken og nu kan jeg bare sidde og vente utålmodigt på, at jeg får min sending om et par uger. Imens vi venter, så går jeg og forbereder mig. P.t. kører jeg en nedtælling på de social medier og min hjemmeside, hvor jeg sætter fokus på mange af de karakterer, som er med i bind 2. Desuden går jeg og tænker på bind 3 og 4, som ligger og rumsterer i baghovedet. Derudover er der min ungdomsbog, som jeg også skal i gang med når Rosenalliancen er udkommet. Om det ikke er nok, så er der også livet ved siden af mit forfatterskab, som også er i fokus. Skal i gang med et kursus på mandag, heldigvis er det online, så ikke noget med transporttid, men alligevel jeg skal koncentrere mig noget, som har betydning for min hverdag, når jeg ikke skriver.

Jeg må indrømme at det har været ekstra stressende i denne omgang end det var med bind 1, måske fordi jeg vidste hvad der skulle laves. Tilbage i 2021 var jeg uskyldig og havde ingen idé om hvor meget der egentlig skal laves for at et manuskript bliver til en bog. Lige nu sidder jeg og venter at høre angående lydbogen, da den kommer senere end e-bogen og den fysiske bog. Er skuespilleren ledig som læste bind 1 højt eller skal jeg have fundet en anden, men forhåbentlig så ved jeg noget snart og mere vil blive offentliggjort om hvornår lydbogen kommer ud.

Indtil næste gang

Susanne 

Hjemmesiden

 

Der sker en masse bag kulisserne i disse dage. Bogen er stadig ikke gået i trykken, men forhåbentlig i næste uge, hvis alt går vel. Så er der nedtællingen til at Rosenalliancen udkommer, som går i gang den 15. september. I den forbindelse er jeg ved at opdatere hjemmesiden, med alt det sidste nye, både hvad angår karakterne vi møder i bind 2 og en masse andet info, som I vil kunne læse om i løbet af september og oktober, når vi tæller ned til den 15. oktober.

Det er tidskrævende, men også sjovt ellers vil jeg ikke gøre det. Jeg har så meget baggrundsstof til Nóillión Universet og jeg har planer om at jeg vil dele det inde på hjemmesiden efterhånden. Du kan allerede nu læse små historier fra universet.

Indtil næste gang

Susanne

Det Sidste Komma

 

Så er det sidste komma ved at være sat i Rosenalliancen, hvilket betyder at bogen skal sættes op. Her er det grafikeren, som kommer på banen, så bogen kan blive klar til at gå i trykken. Dog får jeg den retur inden det sker, da der kan snige sig fejl ind fra grafikerens side, som gerne skal rettes. Selvom det er en langsommelig affære at udgive en bog, set fra forfatterens side (i hvert fald for mig), så er det også en spændende proces. Man får læst teksten igennem rigtig mange gange og jeg kan godt begynde at mærke at det er ved at hænge langt ud af munden på mig. Redigeringsfasen har aldrig været min kop te, jeg har altid foretrukket forarbejdet og skrivefasen. 

Selv nu her hvor jeg egentlig skal fokusere på at sætte de sidste kommaer, så dukker de kommende bind op i hovedet på mig og jeg begynder at komme på idéer og hvordan de kan indgå i den videre historie. Når man er forfatter så skal man vidst have lidt af en splittet tankegang og personlighed, min tanker er i hvert fald flyvske og jeg tvivler på jeg er den eneste, som har det sådan.

Men tilbage til de sidste kommaer, så jeg kan få sendt manuskriptet ind for sidste gang inden den ryger videre i systemet.

Indtil næste gang

Susanne

Fremskridt

Der har været lidt stille fra min side. Jeg har selvfølgelig travlt med at få Rosenalliancen klar til udgivelse i oktober, men der har også været en del udenoms støj, som har forstyrret mig en del. Så når jeg endelig for fred og ro omkring mig, så sidder jeg og kikker manuskriptet igennem. 

Jo mere jeg læser det igennem, des mere glad bliver jeg med det. Jeg føler virkelig at bind 2 byder på en masse. Både drama, traume, tragedie, mystik, en lille smule romantik for både Léonard og Léontine. Så er der de nye karakterer, som dukker op og som jeg glæder mig til at gå mere i dybden med i de kommende bøger. Så er der de gamle kendinger, som vender tilbage og biddrager på godt og ondt til tvillingernes udvikling gennem bogen.

I dag blev jeg konfirmeret om at det med at fortælle historier er drømmen. Jeg har en ungdomsbog ude blandt beta-læsere og fik den tilbage fra en af dem. Jeg elsker ros og når nogen siger at de ikke kan lægge historien fra sig og gerne vil læse mere. Selvfølgelig lægger det også et væsentlig pres på at man er nødt til at fortsætte.

Efter at Rosenalliancen er færdig, så vil jeg se om jeg ikke kan få min ungdomsroman udgivet. Den har gemt sig bag Nóillión Sagaen, selvom det faktisk er den historie, som jeg begyndte på først. Det er over 20 år siden jeg begyndte at skrive på Kajsa og Lysets Rige, men så dukkede Nóillión Sagaen op og den blev mere dominant i mit hoved, men nu skal det være.

Indtil næste gang

Susanne

Ventetiden

 

I dag sendte jeg manuskriptet til Rosenalliancen ind til forlaget. Efter jeg fik manuskriptet tilbage efter den havde været ude ved en betalæser, var der et par enkelte rettelser, som jeg fik øje på, da jeg læste den igennem. Jeg havde snakket med forlaget, før jeg sendte den ind, for lige at høre hvordan og hvorledes, så de var forberedt at der vil komme noget fra mig.

Nu skal jeg så vente og ventetiden er altid den værste, uanset om det er betalæseren, forlaget eller udgivelsen som man skal vente på. Uvisheden om både reaktionerne men også den spænding, som går gennem en over at man faktisk er ved at være færdig med noget man har brugt en masse tid på. 

Jeg har gået hele dagen og ikke vidst hvad jeg skulle give mig i kast med, selvom jeg havde masser af ting at lave, så var min hjerne åbenbart blevet sendt med manuskriptet. Medmindre jeg hører noget i morgen formiddag, så tror jeg at jeg tager ud og shopper, eventuelt en tur i haven, for at få tankerne over på noget andet.

Her til aften har jeg godt nok siddet og funderet lidt over bind 3, som jeg er begyndt at arbejde på, men igen er mit hoved ikke rigtig med mig.

Kajsa og Lysets Rige er også blevet sendt ud til betalæsere nu og der kan jeg ikke gøre så meget før den vender tilbage. Heldigvis er der intet hastværk, da jeg har besluttet for at det er bedst at fokusere på en udgivelse af gangen. Det kan godt være stressende med deadline, hvis man skal redigere to manuskriptet på én gang. Så for nu fokuserer jeg på Rosenalliancen.

Indtil næste gang

Susanne

Utålmodigheden Truer

 

I tidligere indlæg har jeg skrevet om udviklingen af bind 2 i Nóillión Sagaen og jeg må ærligt erkende at de seneste uger har mine forventninger været til at føle på. Jeg er så langt i processen at jeg snart skal have sendt den ud til folk, som skal læse den for første gange. Det er nervepirrende og selvom jeg skriver disse historier for min egen skyld, så vil man jo gerne have at andre også kan lide dem. 

Jeg har aldrig været god til at modtage hverken roser eller kritik, uanset om det er konstruktivt eller ej. Det er jo bare noget jeg gør, det er ikke noget jeg tænker videre over. Alligevel vil jeg også gerne gøre et godt stykke arbejde, så der er mange modpoler, man skal forholde sig til.

Nu er jeg næsten igennem den 4. redigeringsrunde og jeg har været ved at kikke på hvor meget, der egentlig skal gøres, før jeg sender den videre i systemet. Efter denne runde tager jeg en sidste hurtig gennemlæsning og redigering og så er det afsted på støttehjul og håbe at historien ikke vælter og håbe på at den snart kan få taget støttehjulene af og skal videre ud, hvor den skal klare sig selv. Jeg er nok den der sætter det højeste forventningspres, når det kommer til mine historier. 

Jeg elsker at skrive historier, bruge sproget. Jeg vil jo bare dele min glæde for de historier, jeg skriver. Hvorom alting er, så er der faktisk sket en hel del fra 3. redigeringsrunde til nu. Der er føjet flere kapitler til og jeg har fået slettet endnu flere fyldord (de er overalt 😉). Desuden er jeg faktisk også ved at overveje, hvad jeg gerne vil have med af illustrationer, for det er rart at have det på plads inden, så man ikke lige pludselig står og skal tage en beslutning, når forlaget spørger, hvad man har af tanker og idéer til layoutet. Så jeg er kommet ind i den mere nervepirrende fase, som kun vil blive endnu mere nervepirrende jo tættere jeg kommer på at få den sendt ind til forlaget.

Indtil næste gang

Susanne

Så, så og så

 

Når man skriver, uanset om det er artikler, bøger, afhandlinger, stil, ja alt hvor det kræver, at man skal sætte flere sætninger sammen. Ja, så kan der snige ord ind, som går igen og igen. De kan virke ubetydelige for én selv, men når andre folk læser dem, kan det virke for det første gentagende, men også irriterende og iøjnefaldende. Det kan være ens talesprog, som sniger sig ind, hvordan folk udtrykker sig i ens område eller bare en dårlig vane fra egen side. 

I mit tilfælde er ordet så, noget der sniger sig ind i mine sætninger. Det kan virke tilforladeligt, når den står alene, men når den dukker op i næsten hver anden sætning, så ender det som et irriterende fyldord, som skader mere end gør gavn. Gentagelser generelt er en svaghed, jeg kæmper med, når jeg skriver. En dårlig vane, som får lov til at leve i bedste velgående, hvis jeg ikke nærlæser det jeg skriver. Imens jeg skriver, registrerer jeg det ikke (vil gerne have haft et så ind efter kommaet) og det er først, når man læser teksten igennem bagefter, at ordet bliver påfaldende. Selv nu når jeg skriver dette, så forsøger jeg at undgå ordet. Det er svært, men desværre er det ikke altid, jeg fanger mig selv i det.

Indtil næste gang, så vil jeg lede videre efter mine så'er.

Susanne

Idéer søges

 

Her mellem jul og nytår har jeg taget fat på at redigere Rosenalliancen. Der er dog et par huller i historien, som jeg skal have fyldt ud, men lige nu er jeg ret blank. Når det sker, så er der forskellige muligheder, som jeg kan tage fat i, for at få idémaskinen i gang. Se film eller serier, som kan sætte min hjerne i gang, læse, lytte til musik eller snakke med mine veninder, som har været med hele vejen, fra den spæde start, hvor Léontine først så dagens lys og som kender mine karakterer, hvem og hvordan de er og faktisk kender hele baggrundshistorien. Ja og så er der selvfølgelig ikke gøre noget som helst og i stedet bare gøre rent, vaske tøj, handle ind, som faktisk også kan noget, for lige pludselig så kommer idéer til mig.

De sidste dage har jeg set serien Barbarerne, som udspiller sig i begyndelsen af vores tidsregning hvor der kæmpes mellem germanerne og romerne. Da Rosenalliancen henter inspiration fra Romerriget, så er det nærliggende at se sådan en serie. Nu er jeg så gået i gang med Rome, som er en serie fra 2005 som naturligvis også handler om Romerriget. Indtil videre er det kun meget lidt, som er dukket op i mit hoved, men der er noget bagerst, som står og simre. Forhåbentlig vil det dukke op, så jeg kan gøre brug af det.

Det kan godt være frustrerende, når idéerne ikke bare kommer til en, men jeg har lært at man er nødt til at være tålmodig, for hvis man presser for meget på, så kan man ende med at gå helt i stå og få en ordentlig omgang skriveblokering. Heldigvis har det ikke været ofte det seneste år, især med det pres som jeg har lagt på mig selv om at blive færdig med at skrive bind 2. Da jeg sad og læste de første fem kapitler igennem, kunne jeg godt se at der var noget der skulle omskrives. Når man har en følelse af at ordene ikke rigtig er der eller der er noget der mangler, så skal man nærlæse teksten og prøve at omskrive eller helt forkaste afsnittet og skrive noget fra bunden af.

Men jeg er i gang, hvilket er det vigtigste. Nu regner jeg ikke med at jeg får set så meget på manuskriptet nytårsaftensdag og nytårsdag, men jeg har taget ferie hele næste uge, udelukkende på grundt af bind 2, så jeg kan få kikket den igennem en enkelt gang, før jeg skal i gang med tredje gennemlæsning. Jeg skal egentlig også have læst Djævlens Kys igennem, men siden den er udkommet, har jeg ikke læst den af frygt for at opdage alle de fejl, som jeg og redaktøren ikke fangede før den gik i trykken. Jeg ved at det er åndssvag, men jeg er lidt af en perfektionist i visse henseender og hvis der er noget jeg hader, når jeg læser bøger er når jeg ser stave- og slåfejl, hvilket faktisk er ofte i moderne litteratur. Desværre har jeg frygtelig svært ved at finde mine egne fejl, når jeg skriver.

Så her på falderebet vil jeg bare ønske alle et rigtigt godt nytår og forhåbentlig bliver 2024 et spændende år, især hvis jeg kan få Rosenalliancen gjort færdig, så den kan blive sendt ind til forlaget *fingrene krydset*.

GODT NYTÅR

Susanne

Redigeringsfasen

Så blev jeg færdig med at skrive på Rosenalliancen og så er det mange tror, at nu sender jeg den ind til forlaget. Nej, det gør jeg ikke. Nu begynder den næste fase, nemlig fasen hvor jeg læser historien igennem, retter, skriver til, omskriver, sletter, sætter kommaer og punktummer og det gør jeg adskillige gange indtil jeg føler at nu er den klar til at forlaget skal kikke på den. Bare i løbet af de første kapitler jeg har læst igennem, så har der været ting, hvor jeg tænker, det har jeg fuldstændig glemt i løbet af bogen at komme ind på eller følge op på. Det kan også være at en ny idé kommer til mig, som vil passe godt ind, så skal det skrives ind. Det kan også være jeg opdager personer, som på en eller anden mystisk måde ændrer baggrundshistorie i løbet af bogen, så skal det rettes til. 

Der er mange ting man skal kikke på og det tager tid, især for mig, for det er nok den proces jeg hader mest, det er at kikke det hele igennem igen og igen og igen og ... Der kan være dage, hvor jeg kommer til at hade historien så meget at jeg mest af alt har lyst til at opgive det hele. Det bedste man kan gøre i det tilfælde er at lade bogen ligge og lave noget andet. Enten tage fat i en anden bog eller skrive på en af de næste bind eller tilbringe tid med familien, tage ud af huset eller fokusere på ens arbejde og kun tænke på det, så man får redigeringsarbejdet på afstand.

Jeg er jo også i gang med at redigere min ungdomsroman og her er jeg i gang med at kikke nærmere på selve historien, for at få fyldt de huller ud, som er kommet i historien. Der får jeg hjælp af Word, hvor jeg kan sætte den til at læse historien højt imens jeg lytter og følger med i teksten. Det er en god hjælp til at se det der ikke lyder ordentligt i øret. En sætning, som ikke giver mening eller hvis der er en stave -eller slåfejl som pludselig springer i øjnene. Når man selv læser den igennem højt eller inde i hovedet, så kan man godt glemme af fokusere på sætningerne, her er Words højtlæsning guld værd. Når jeg er færdig med denne redigeringsrunde, så er det tid til at printe manuskriptet ud og så skal jeg kikke på den igen og have fat i post-its og overstregningstusser, så jeg kan få historien helt i skabet, hvorefter de sidste runder med grammatisk gennemgang, hvorefter den forhåbentlig er klar til at ryge videre i systemet.

Så der er rigtig meget arbejde mellem selve historieskrivningen og til den ender i trykken. Man kan have skrevet nok så meget, men det skal jo gerne give nogenlunde mening for læserne, for selvom jeg ikke skriver mine bøger for at underholde andre, betyder det ikke at jeg ikke kan gøre noget ud af dem, så de bliver ordentlige. Som jeg har nævnt i andre sammenhænge, så elsker jeg at finde på historier og jeg kan ikke lade være med at skrive. Du kan sige at det er min form for terapi, hvis der sker noget i mit liv, så får jeg mine følelser ud gennem mine historier.

Indtil næste gang

Susanne

Lydbog

I disse dage er jeg ved at lytte til diverse kvindelige skuespillere, som jeg kan se lægge stemme til Djævlens Kys. Det er frygtelig svært, for der er så mange stemmer, som jeg godt kunne se være den rigtige. Forhåbentlig kan jeg finde den helt rigtige, så jeg kan komme videre i processen af at få Djævlens Kys ud som lydbog. Spørgsmålet er jo også om den kvinde jeg har valgt har tid til at indlæse bogen. Hvorom alting er, så er jeg igang og hvor længe sådan noget egentlig tager har jeg ingen anelse om, men det finder jeg jo nok ud af. En ting er i hvert fald sikkert at denne gang behøver jeg ikke at skulle nærlæse et manuskript, men mon ikke jeg får mulighed for at lytte lydbogen igennem enden den ryger ud på nettet.

Jeg har personligt aldrig været meget for lydbøger, de får mig til at falde i søvn og jeg kan ikke lytte til dem imens jeg laver noget eller går tur, for jeg ender med ikke at lytte efter og så får jeg ikke det hele med. Nej jeg har nu altid foretrukket at læse bøger. Jeg er begyndt at læse flere og flere e-bøger, men jeg kan godt finde på at købe bogen i fysisk form, bare for at have den. Men bare fordi jeg ikke kan finde ud af at lytte til en lydbog betyder jo ikke at andre skal snydes for at lytte til min roman, hvis det er hvad de foretrækker, så derfor skal min bog selvfølgelig også udkomme som lydbog.

Når der er mere at rapportere fra den front, så skal jeg nok fortælle det vidt og bredt.

Indtil næste gang.

Susanne

Marketing

Der er yderst stille fra mig i disse dage. Når jeg ikke er på arbejde, så sidder jeg hjemme foran computeren og prøver at finde ud af hvordan jeg skal få mig selv set i de næste måneder for at promovere min bog. Lige nu er jeg ved at planlægge receptionen, som jeg skal afholde på udgivelsesdagen. Lige nu afventer jeg at få en sending bogmærker, som jeg har forsøgt at lave, som man kan sende med bogen, men også aflevere ude i boghandlen og på bibliotekerne. Jeg har også lige bestilt roll-up bannere, som kan stå inde i lokalet, hvor receptionen finder sted og så er jeg ved at lave noget, som kan stilles an udenfor.

Det er ikke en billig fornøjelse, men jeg har fundet en virksomhed, som laver tryksager til overkommelige priser og selvom jeg er nervøs hver gang jeg bestiller noget hjem (for hvis nu billedkvaliteten er ringe eller jeg ikke har fået sendt en ordentlig fil afsted til trykning), så er nu lidt spændende men også frygtlig angstprovokerende.

Jeg har ikke meget tid til at lave noget andet end at passe mit dag job og prøve at finde hoved og hale i min spirende forfatterkarriere. Det er hårdt og jeg sover ret godt om natten, for jeg er for træt til at blive oppe for længe.

Forhåbentlig på mandag eller tirsdag er jeg lidt klogere på hvordan mine bogmærker blev, for hvis de er gode nok, så skal jeg have bestilt flere hjem (regner med 5000 bogmærker kan gøre det). Jeg går stadig og venter på den endelige udgave af forsiden på bogen, da jeg skal bruge den til de resterende marketingsgejl jeg har planlagt, men forhåbentlig kommer den i den kommende uge.

Hvorom alting er så har jeg travlt som bare pokker, hvilket desværre går ud over mine skriverier, men forhåbentlig kan jeg få skrevet lidt i ny og næ, når jeg finder en stille stund, men jeg kan mærke at alle mine karakterer er ivrige efter at fortælle deres historie.

Indtil næste gang

Susanne

De kommende weekender

Udgivelsesdagen for min debutroman kommer hastigt nærmere, nu er der kun lidt over to måneder til at den kommer ud i boghandlen og på diverse webshops og som e-bog. Bogen er officielt røget til grafikeren, som den næste uges tid vil sætte manuskriptet op, som den skal printes, omslag skal også laves. Da min hverdag bliver travl med ugeplaner og undervisning, så må jeg ty til weekenderne for at få lavet det der skal laves i forbindelse med den forestående udgivelse.

 

Hjemmeside

Jeg er i gang med at opdatere den, der vil stadig løbene komme nye informationer om steder, karakterer med mere fra Djævlens Kys, som man kan læse om. Indtil videre er det muligt at læse om Nóil dalen, landsbyen Nóil, Château Nóil, Léontine og hendes tvillingebror Léonard. Flere detaljer vil komme løbende, som jeg får dem tastet ind.

 

Omslag

Hvis man følger mig på sociale medier og kikker med inde på hjemmesiden, så har man nok opdaget et meget sløret billede. Det er et som blev sendt til mig fra forlaget som forslag til forside (jeg fik 7 forskellige valgmuligheder) og jeg valgte dette. Det er ikke den endelige forside, men det skulle gerne være noget derhenad.

 

Sociale Medier

Jeg vil være meget aktiv på FB og IG i de næste måneder og vil lægge noget op, når der er nyt at finde inde på min hjemmeside.

 

Marketing

Derudover er jeg ved at lægge en slagplan for hvordan og hvad jeg kan gøre for at blive hørt. Her vil det være rart hvis I kan hjælpe mig. Så når I ser noget fra mig på de sociale medier, så DEL DEL DEL. Jo flere jeg kommer ud til des bedre. Jeg skal have lavet flyers, men vil vente indtil jeg har det officielle omslag til bogen.

Indtil næste gang

Susanne

Så er alt sendt ind.

 I går fik jeg sendt manuskriptet ind for sidste gang, så grafikeren kan sætte bogen op. Nu er vi ved at finde ud af omslaget til bogen. Det er en spændende process, men jeg er vendt tilbage på arbejde i dag, så det er meget at skulle navigere i når man har sin bog, som er i den sidste process og så arbejde, hvor jeg skal planlægge lektioner, årsplaner m.m. Men en ting er sikker, bogen er godt på vej og jeg glæder mig til at vise omslaget til resten af verdenen.

Indtil næste gang

Susanne

Sidste Gennemgang

 Så har jeg atter fået manuskriptet tilbage til gennemlæsning. Har givet mig selv resten af sommerferien til at få det gjort, velvidende at hele august vil blive hektisk for mig (har fået nyt arbejde).

Det tog mig et par dage at få taget mig sammen til at komme i gang med gennemlæsningen. Når man får 532 siders tekst, kan det godt føle lidt uoverskueligt, selvom jeg kender historien ud og ind, men man kan kun læse en tekst kynisk igennem en vis antal gange før det begynder at hænge en langt ud af halsen og det har det gjort de sidste par gange.

Jeg har fundet en måde at komme igennem det. Jeg tager et kapitel ud og ind i et nyt dokument og kigger det igennem, på den måde kan jeg snyde min hjerne til at det kun er det antal sider som kapitlet er på, der skal læses. Derefter går jeg igennem de letteste kommentarer fra korrekturlæseren igennem. Dem, hvor jeg ikke skal tænke alt for meget og ikke skal lave for store omskrivninger. Sætter det ny redigeret kapitel tilbage i manuskriptet og går videre til det næste.

Når jeg har gjort det, så starter jeg fra begyndelsen, læser hele manuskriptet igennem, i dybden, tilføjer eller sletter, hvis der er behov for det. Når jeg når til de kapitler, hvor der stadig står kommentarer, så går jeg i dybden med dem. Sidste gang tog det mig lidt over to uger at gøre det, forhåbentlig kan jeg gøre det igen, heldigvis har jeg nogle ekstra dage at løbe på.

Når manuskriptet er blevet endevendt, så er det tilbage til forlaget, hvor det så bliver sendt videre til grafikeren, som skal sætte bogen op, som den kommer til at se ud, før den ryger i trykken.

Jeg har nogle idéer, som jeg regner med at sende med manuskriptet. Jeg har lavet mit bud på en forside, desuden håber jeg på at der kommer et slægtstræ i bogen, så læseren kan se den nærmeste familie. P.t. er jeg ved at lave den udbyggede udgave af de Nóil familien på hjemmesiden. Forhåbentlig kan den stå færdig når bogen udkommer til efteråret.

Med dette vil jeg vende tilbage til Djævlens Kys.

Indtil næste gang

Susanne