Der er yderst stille fra mig i disse dage. Når jeg ikke er på arbejde, så sidder jeg hjemme foran computeren og prøver at finde ud af hvordan jeg skal få mig selv set i de næste måneder for at promovere min bog. Lige nu er jeg ved at planlægge receptionen, som jeg skal afholde på udgivelsesdagen. Lige nu afventer jeg at få en sending bogmærker, som jeg har forsøgt at lave, som man kan sende med bogen, men også aflevere ude i boghandlen og på bibliotekerne. Jeg har også lige bestilt roll-up bannere, som kan stå inde i lokalet, hvor receptionen finder sted og så er jeg ved at lave noget, som kan stilles an udenfor.
Det er ikke en billig fornøjelse, men jeg har fundet en virksomhed, som laver tryksager til overkommelige priser og selvom jeg er nervøs hver gang jeg bestiller noget hjem (for hvis nu billedkvaliteten er ringe eller jeg ikke har fået sendt en ordentlig fil afsted til trykning), så er nu lidt spændende men også frygtlig angstprovokerende.
Jeg har ikke meget tid til at lave noget andet end at passe mit dag job og prøve at finde hoved og hale i min spirende forfatterkarriere. Det er hårdt og jeg sover ret godt om natten, for jeg er for træt til at blive oppe for længe.
Forhåbentlig på mandag eller tirsdag er jeg lidt klogere på hvordan mine bogmærker blev, for hvis de er gode nok, så skal jeg have bestilt flere hjem (regner med 5000 bogmærker kan gøre det). Jeg går stadig og venter på den endelige udgave af forsiden på bogen, da jeg skal bruge den til de resterende marketingsgejl jeg har planlagt, men forhåbentlig kommer den i den kommende uge.
Hvorom alting er så har jeg travlt som bare pokker, hvilket desværre går ud over mine skriverier, men forhåbentlig kan jeg få skrevet lidt i ny og næ, når jeg finder en stille stund, men jeg kan mærke at alle mine karakterer er ivrige efter at fortælle deres historie.
Indtil næste gang
Susanne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar