07/08/2021

De kommende weekender

Udgivelsesdagen for min debutroman kommer hastigt nærmere, nu er der kun lidt over to måneder til at den kommer ud i boghandlen og på diverse webshops og som e-bog. Bogen er officielt røget til grafikeren, som den næste uges tid vil sætte manuskriptet op, som den skal printes, omslag skal også laves. Da min hverdag bliver travl med ugeplaner og undervisning, så må jeg ty til weekenderne for at få lavet det der skal laves i forbindelse med den forestående udgivelse.

 

Hjemmeside

Jeg er i gang med at opdatere den, der vil stadig løbene komme nye informationer om steder, karakterer med mere fra Djævlens Kys, som man kan læse om. Indtil videre er det muligt at læse om Nóil dalen, landsbyen Nóil, Château Nóil, Léontine og hendes tvillingebror Léonard. Flere detaljer vil komme løbende, som jeg får dem tastet ind.

 

Omslag

Hvis man følger mig på sociale medier og kikker med inde på hjemmesiden, så har man nok opdaget et meget sløret billede. Det er et som blev sendt til mig fra forlaget som forslag til forside (jeg fik 7 forskellige valgmuligheder) og jeg valgte dette. Det er ikke den endelige forside, men det skulle gerne være noget derhenad.

 

Sociale Medier

Jeg vil være meget aktiv på FB og IG i de næste måneder og vil lægge noget op, når der er nyt at finde inde på min hjemmeside.

 

Marketing

Derudover er jeg ved at lægge en slagplan for hvordan og hvad jeg kan gøre for at blive hørt. Her vil det være rart hvis I kan hjælpe mig. Så når I ser noget fra mig på de sociale medier, så DEL DEL DEL. Jo flere jeg kommer ud til des bedre. Jeg skal have lavet flyers, men vil vente indtil jeg har det officielle omslag til bogen.


Indtil næste gang

Susanne


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Når man ikke kan skrive...

  ... så skriver man. Det var noget af det jeg har lært på nogle af mine mange skrivekurser gennem tiden. Når klappen er gået ned eller man ...