Tankemylder

 Marts er ved at gå på hel og sikke en måned på både godt og ondt. Der er mange ting man skal have styr på, når man bevæger sig ind i kulturlivet. Tanker om, hvad jeg vil med min bog, hvad vil jeg med min nye titel som forfatter og meget andet.

Jeg er typen, der lærer ved at gøre (learning by doing). Det tager længere tid og et ørt hoved sidst på dagen fordi noget ikke helt spiller, som jeg gerne vil have det. Når det kommer til stykket, så er jeg sindssyg perfektionistisk og hvis tingene ikke kører efter mit hoved, så bliver jeg stædig. På mange måder, så er min hovedperson i Djævlens Kys og jeg meget ens på det felt. Der er ingen, der skal sige hvad jeg skal og ikke skal gøre og hvordan jeg skal gøre det. Jeg ved at jeg ikke kan have fuld kontrol over alt i mit liv og det har jeg slet ikke lige nu. Det er med at tage de rette kampe og så gå efter dem, når det endelig er.

Hvad er så meningen med dette blogindlæg, spørger du? Ja, det ved jeg faktisk ikke, for når man læser den igennem, så er det tydeligt at jeg skriver om noget, uden egentlig at nævne hvad det er. MEN, jeg kan nævne. Det er altid rart med ros. Når ens redaktør skriver at jeg har et rigt og livligt sprog. Det kan da kun være godt. Jeg tager det som noget godt. Når man tænker på udviklingen af min skrivning henover årene, så har den været lang. Jeg har også lært at man bliver bedre til det, jo mere man skriver.

Jeg har skrevet rigtig meget på engelsk de sidste 13 år, hvilket har sat præg på min danske skrivning. Det blev jeg så venligt gjort opmærksom på af en kollega sidste forår. Jeg var klasselærer for en 1. klasse på daværende tidspunkt. Jeg skrev nyhedsbreve ud til forældrene, for at holde dem opdateret på, hvad deres børn lavede i skolen og hvad den kommende uge vil bringe. Jeg var begyndt at vende ordene om, som man gør på engelsk. Forhåbentlig har jeg fået det fjernet fra manuskriptet inden den ryger i trykken. Ellers håber jeg at korrekturlæseren fanger hvad englishm, jeg må have sneget ind.

 

Indtil næste gang

Susanne

Djævlens Kys 1.3

 Fik sendt manuskriptet retur i går, efter jeg havde modtaget det sidste tirsdag til genlæsning. Dialogen var ikke helt sat op, som forlaget vil have det, så det skulle ændres. Desuden, så kom den opsat, som det kommer til at se ud, når den bliver udgivet. Det var lidt vildt at se sit navn på de første sider. Jeg fik også ændret lidt i teksten og slettet nogle afsnit, som jeg ikke kunne se meningen med i den overordnet handling, men som bar var fyld. Bogen ligger p.t. på 603 sider, så der er plads til at jeg kan slette lidt her og der.

Nu må jeg så vente indtil jeg får den næste runde af feedback fra redaktøren. Det er nervepirrende, for at sige det mildt. Jeg kan ikke koncentrere mig om meget andet og min hovedperson rumstere i hovedet på mig, så jeg kikker lidt på fortsættelsen. Har på fornemmelsen at bog to vil overraske mange, da den hopper et par århundreder frem i tiden. Bog tre kommer til at gå tilbage i tiden. Det er planen med bøgerne i opdagelsen af hvordan det kommer til at gå de forskellige familiemedlemmer fra bog et.

Jeg regner også med at skrive historien om hvad der sker med hovedpersonen, hvor bog et slutter. Men det bliver en psykisk hård bog at skrive og jeg har også en anden bog i serien, som kommer til at være psykisk hård, da der kommer til at foregå nogle virkelige grumme ting. Forhåbentlig kommer de på et tidspunkt.

Nóillión Sagaen er langt fra en fortælling om happy ending. Den kommer til at handle om en familie, der virkelig bliver testet og kommer så grueligt meget igennem, hvor familiebåndet bliver testet og sår der måske aldrig bliver helet. Sagaen har så mange historier og jeg håber bare jeg får mulighed for at dele det hele med jer.

 

Indtil næste gang

Susanne

Musikken der driver værket

 Når jeg skriver, så henter jeg inspiration fra musikkens verden. Når musikken spiller, så vækkes en følelse i mig, enten er det vrede, glæde, kærlighed eller noget helt fjerde. Følelser, som jeg kan spille på, når jeg skriver. Hvis jeg virkelig skal have et par sider ud, så sidder jeg med øretelefoner i ørene og musikken spiller, imens jeg skriver.

 

Dertil kommer valget af musikken. I forbindelse med udarbejdelsen af Djævlens Kys har jeg lyttet til meget barok musik så som Beethoven, Mozart, Vivaldi og Händel. Derudover, så har musikproducerer, som normalt komponerer til serier og film også været brugt. Her kan jeg nævne Audiomachine, Two Steps From Hell, Thomas Bergersen og jeg kunne blive ved.

 

I disse dage, hvor jeg er begyndt at kikke på min ungdomsroman, Kajsa og Lysets Rige (arbejdstitel), så er Audiomachine og Two Steps From Hell også på min playliste, men derudover er navne som Jo Blankenburg og John Williams og især soundtracket fra den første Harry Potter film.

 

Musikken gør rigtig meget, når jeg skal skrive og det hjælper mig også med at holde hverdagens lyde ude og jeg kan forsvinde ind i den fortælling, som jeg skriver på. Hermed et lille indblik i min skriveproces.

 

Indtil næste gang

Susanne

Det kribler i fingrene

 Da jeg sendte mit manuskript ind til forlaget i mandags, så redaktøren kunne læse det igennem, fik jeg at vide at jeg ikke måtte skrive og rette i manuskriptet imens de læte det igennem. Det havde jeg det ok med, men nu hvor arbejdsugen er ved at gå på hel, så sidder jeg og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg vil skrive, jeg har brug for at skrive, jeg kan ikke lade være med at skrive. 

Derfor har jeg simpelthen sat Nóillión Sagaen på pause og i stedet fundet en anden serie frem, som jeg er begyndt på for lang tid siden (læs 2003). Dette er ikke en voksenroman, som Djævlens Øje er, men en ungdomsroman. Det er en helt anden tankegang, for her er min målgruppe teenagere. Så sætningerne skal være kortere og sproget anderledes. Jeg har to store mapper med baggrundsviden til serien (ja endnu en serie). Det har været rart at have noget helt andet at se på, men det kribler stadig i fingrene på mig og Léontine fra Djævlens Kys ser fortørnet på mig og kan ikke forstå hvorfor jeg ikke arbejder på den anden bog imens jeg venter på redaktørens noter.

Jeg tror det er godt at hvile hovedet fra sagaen, velvidende at jeg har en del arbejde forude med at pudse manuskriptet af inden den kan gå i trykken. Siden vejret ikke ligefrem skriger havearbejde p.t., så må man jo ty til skriveriet i stedet.

Indtil næste gang

Susanne

What to do?

 Der er utrolig mange ting, man skal have styr på, når man skal udgive en bog. Her taler jeg ikke om selve bogen, men om alt det ved siden af. Jeg vil trods alt gerne have at nogen køber den, når den bliver udgivet og da jeg skal stå for en del af promoveringen selv, så går mine tanker p.t. på: Hvad kan jeg gøre? Jeg har stort set ingen penge på nuværende tidspunkt til marketing, da jeg bruger de fleste på selve udgivelsen. Så jeg kikker på, hvad jeg kan gøre på de sociale medier, hvordan kan jeg bruge min hjemmeside etc.

Jeg er glad for at der stadig er lang tid til oktober, for der er mange ting, jeg skal have sat mig ind i. På den front er jeg glad for at jeg tog en handelseksamen i tidernes morgen. Så alt dette er ikke fuldstændig fremmed for mig, men der er trods alt sket lidt de sidste 21 år, siden jeg blev student.

Lige nu er jeg ved at få booket et photoshoot, så jeg kan få taget nogle ordentlige billeder af mig selv, for det er jo ikke kun min bog, jeg skal promovere, det er også mig selv. Jeg er en utrolig privat person, men jeg ved også at hvis der skal ske noget, så bliver jeg også nødt til at gøre noget selv, for at blive hørt. I øjeblikket er det meget sparsommeligt, hvad jeg gør. Jeg er stadig meget grøn og skal have dannet et overblik, hvordan jeg griber de forskellige ting an. Forhåbentlig finder jeg ud af noget inden for de næste par måneder, så jeg kan køre fuld skrue i månederne op til udgivelsen.

Indtil næste gang

Susanne

Overvejelser

 Jeg har brugt rigtig mange år på at skrive denne bog og har ofte overvejet, hvordan jeg eventuelt kunne få den udgivet, når jeg en dag blev færdig med den. Jeg har haft rigtig meget tvivl. Var den god nok, vil den overhovedet været egnet for andre folk? Da jeg var færdig med manuskriptet sendte jeg den ind til Forfatterskabet.dk, som er ejet af forfatter tivllingerne Søren og Morten Ellemose. Jeg havde været til nogle af deres skrivekurser for nogle år siden og de tilbyder at læse manuskripter fra spirende forfattere. Jeg tog springet og halvvejs forventede at få et svar tilbage om, at det ikke vil have nogens interesse. Derimod fik jeg en bekræftelse på, at den var egnet til at blive udgivet og endda fra et forlag, som er væsentlig større end Forfatterskabet er. 

Jeg har selvfølgelig set på hvad andre forlag forventer. Så hvorfor går jeg så p.t. efter at få udgivet ved Forfatterskabet, for jeg skal jo selv punge ud? Jeg ved hvem er står bag forlaget, jeg har mødt mændene bag og så kan jeg godt lide at have en finger med i alt. Især når det kommer til min historie. Hvis det var op til mig, så vil jeg stå for alt, men jeg ved, at selvom jeg kan mange ting, så har jeg ingen anelse om, hvordan en bog bliver til. Fra manuskriptet bliver sendt ind og til man kan købe den færdige bog i boghandlen. 

Her kan jeg faktisk være med i meget af den proces uden at skal stå for det hele selv.  Jeg har nogle idéer inde i hovedet, som jeg håber kan blive en realitet, men jeg kender også mine egne begrænsninger.

Jeg har brugt weekenden på at læse bogkontrakten igennem. Skrevet spørgsmål ned. Enten for at få en uddybning eller forklaret visse betegnelser, som jeg ikke helt forstår. Da jeg ikke har en anelse om denne nye verden jeg træder ind i, så har jeg hentet hjælp fra Dansk Forfatterforenings hjemmeside, hvor man kan finde en guide til hvad man skal være obs på, når man får et udkast til en kontrakt. Det har været en stor hjælp for sådan en som mig, der ikke har en anelse om hvad er op eller ned. Nu har jeg sendt spørgsmålene afsted og så venter jeg på at få svar tilbage og så tager vi tingene derfra. Intet er underskrevet endnu og det bliver der heller ikke, før jeg er sikker på at jeg har forstået alt hvad der står i kontrakten og fået svar på alle de spørgsmål, som jeg sendte afsted.

Indtil næste gang

Susanne

Så sker der noget

Follow my blog with Bloglovin

Her på bloggen vil jeg skrive om nogle af de ting, som jeg oplever i mit eventyr om at udgive mine historier. Jeg har i over 15 år arbejdet på dette projekt. I 13 af dem har jeg brugt mange af karaktererne på et rollespils forum, hvor jeg har udviklet karaktererne og prøvet af udspille nogle af de scener, som kan findes i den første bog, Djævlens Kys (arbejdstitel). 

I forbindelse med min interesse for at skrive, meldte jeg for nogle år siden til et skrive kursus med forfatterne Søren og Morten Ellemose og de har sidenhen startet deres eget forlag, som jeg nu er i dialog med vedrørende en kontrakt for min første udgivelse.

Jeg fik et udkast til en kontrakt, som jeg skal have læst igennem henover weekenden. Jeg har ingen idé om hvad alt dette indebærer, men jeg er klar til at tage springet. Ikke for at blive den næste store danske forfatter indenfor fantasy genren, men fordi jeg elsker at skrive. Denne bogudgivelse bliver for mig selv og ikke for dem der eventuelt kommer til at læse den.

Der er mange ting som jeg skal forholde mig, ikke kun vedrørende kontrakten, men alt fra hvad der kommer med en bogudgivelser (marketing, interviews, bogmesser etc.). Men som sædvanlig, så tager jeg tingene som de kommer. 

Indtil næste gang. 

Susanne