Tankemylder

 Marts er ved at gå på hel og sikke en måned på både godt og ondt. Der er mange ting man skal have styr på, når man bevæger sig ind i kulturlivet. Tanker om, hvad jeg vil med min bog, hvad vil jeg med min nye titel som forfatter og meget andet.

Jeg er typen, der lærer ved at gøre (learning by doing). Det tager længere tid og et ørt hoved sidst på dagen fordi noget ikke helt spiller, som jeg gerne vil have det. Når det kommer til stykket, så er jeg sindssyg perfektionistisk og hvis tingene ikke kører efter mit hoved, så bliver jeg stædig. På mange måder, så er min hovedperson i Djævlens Kys og jeg meget ens på det felt. Der er ingen, der skal sige hvad jeg skal og ikke skal gøre og hvordan jeg skal gøre det. Jeg ved at jeg ikke kan have fuld kontrol over alt i mit liv og det har jeg slet ikke lige nu. Det er med at tage de rette kampe og så gå efter dem, når det endelig er.

Hvad er så meningen med dette blogindlæg, spørger du? Ja, det ved jeg faktisk ikke, for når man læser den igennem, så er det tydeligt at jeg skriver om noget, uden egentlig at nævne hvad det er. MEN, jeg kan nævne. Det er altid rart med ros. Når ens redaktør skriver at jeg har et rigt og livligt sprog. Det kan da kun være godt. Jeg tager det som noget godt. Når man tænker på udviklingen af min skrivning henover årene, så har den været lang. Jeg har også lært at man bliver bedre til det, jo mere man skriver.

Jeg har skrevet rigtig meget på engelsk de sidste 13 år, hvilket har sat præg på min danske skrivning. Det blev jeg så venligt gjort opmærksom på af en kollega sidste forår. Jeg var klasselærer for en 1. klasse på daværende tidspunkt. Jeg skrev nyhedsbreve ud til forældrene, for at holde dem opdateret på, hvad deres børn lavede i skolen og hvad den kommende uge vil bringe. Jeg var begyndt at vende ordene om, som man gør på engelsk. Forhåbentlig har jeg fået det fjernet fra manuskriptet inden den ryger i trykken. Ellers håber jeg at korrekturlæseren fanger hvad englishm, jeg må have sneget ind.

 

Indtil næste gang

Susanne