Værktøjer Del 2

Så kommer andet afsnit i mit lille værktøjsgennemgang. Denne gang falder det på Canva. Canva er både en hjemmeside og app, hvor man kan lave Insta, FB, hjemmeside, ansøgninger, nyhedsbreve - you name it, som du kan gøre brug af i det daglige. Man kan lave en gratis bruger, men det gør også der er begrænsninger, hvilket betyder der er visse funktioner, billeder m.m. som du ikke kan gøre brug af med mindre du betaler for det. 

Ligesom med Adobe Stock er igen spørgsmålet, hvad er du villig til at bruge penge på. I begyndelsen havde jeg en helt almindelig bruger, men efterhånden som jeg brugte den mere og mere og havde brug for mere avancerede adgange, så besluttede jeg mig for at betale for en pro bruger, hvilket betyder at jeg kan gøre brug af alt inde på Canva.

Jeg bruger den især til at lave mine nyhedsbreve, Insta og FB opslag samt videoer, som jeg kan lægge op på hjemmesiden og YouTube. Jeg kan uploade egne billeder også, så hvis der er nogen bestemte nogen jeg har brug for, så uploader jeg dem, for selvom man kan finde meget inde på Canva, så har den ikke altid det jeg søger, hvad angår billeder. 

Canva er forholdsvist nemt at bruge, men jeg foretrækker dog at benytte mig at det, når jeg har en mus ved ved hånden og ikke bare min touchpad på den bærbare.

Du kan også få trykt ting hos dem, men det vil jeg kraftigt fraråde, da de er væsentlig dyrere end andre steder. Jeg forsøgte mig med at få trykt en t-shirt gennem dem. Det kostede lige så meget som hvis man køber den i en butik og derudover kommer fragtomkostninger m.m., der er andre steder, hvor man kan få trykt flyers, merchandise m.m. til billigere penge og hvor kvaliteten endda er bedre. Derudover især hvis man får trykt trøjer, så skal man vælge mindst to tøjstørrelser over hvad man normalt bruger, da deres størrelser ikke passer på hvad vi kører med her i Danmark. Så hvis man bruger størrelse large, så skal man bestille 2XL, da deres large passer til en størrelse small.

Når det er sagt, så kan jeg ikke undvære Canva i dag, da man kan lave mange fede ting derinde. Jeg foretrækker deres hjemmeside fremfor deres app, så selv når jeg er på min telefon, så går jeg ind på deres hjemmeside i stedet.

Indtil næste gang

Susanne

Når mit andet liv slår revner

Det er ingen hemmelighed at når jeg ikke skriver, så banker mit hjerte for lærergerningen. Jeg har undervist i snart 20 år (hvilket i sig selv er frygtelig at tænke på, for det føles ikke som 20, snarer som 10 og man funderer over hvor tiden er blevet af og man er ved at blive en moden dame). Sidst i januar fik jeg et chok, da jeg fandt ud af at en af mine tidligere elever var død, hun gik stadig i skole og pludselig bliver hun revet væk fra denne verden. Det slog mig alvorligt ud af kurs, og det fik mig også til at reflektere over mit liv som lærer.

Når man arbejder med børn i det daglige, så er der op og nedture. Elever der gør et indtryk på hver sin måde af både godt og skidt. Der er dage hvor man bare har lyst til at smide håndklædet i ringen, for det er ved at stige en over hovedet (planlægning, konflikthåndtering, undervisning, differentiering, sørge for at alle elever bliver set og hørt etc.) og så er der dage, hvor man bliver bekræftet i at dette er hvad jeg vil lave til den dag jeg skal gå på pension (hvilket ser ud til er omkring de 70, så har mange år endnu). Eleverne er ikke permanente i ens liv, de bliver store, de går ud af skolen og man følger dem stadig på afstand enten fordi man kender deres forældre, venner med dem på Facebook eller de bor i samme by som en selv, så man støder på dem fra tid til anden, når man går ind i en butik eller ned ad gaden. Så man holder stadig øje, for man vil gerne vide om det går dem godt.

I går fandt jeg så ud af at endnu en elev, jeg havde for efterhånden en del år siden er død og atter kommer tankerne. Er det det værd? At knytte bånd med eleverne, for det er jo det jeg gør. Når de kommer til en og vil snakke, så kommer man jo tæt på dem og selv når de ikke kommer til en, så får man et eller andet bånd til dem. Det at være lærer er så meget mere end at undervise, man bekymrer sig om ens elever, for man vil jo kun deres det bedste at de får de redskaber, der skal til for at begå sig ude i den virkelighed, som de en dag træder ud i når deres lange skoleliv er færdig. 

Men når sådanne dødsfald rammer, så rammer de hårdt, for man kendte de afdøde, man vidste hvem de var, hvor de boede som børn og endda hvad de endte med at lave i deres voksenliv. Spørgsmålet er dog stadig, er det, det værd? Lige efter man får sådan en nyhed, så nej det er det ikke, men efter at have sundet sig lidt og kommet ovenpå igen, og livet går jo unægtelig videre, uanset om man vil det eller ej, så brænder mit lærerhjerte stadig lige kraftigt. For jeg elsker arbejdet med børnene, for ingen dag er ens og der er altid en eller anden, der ender med at få mig til at grine. Lærerlivet er mere end bøger, matematik og læsning, det er om at give omsorg og få en indsigt i hvem hver enkelt barn er og det betyder at man giver utrolig meget af sig selv også efter man ikke har dem længere, for man er jo stadig nysgerrig om hvordan det går dem.

Gennem årene har jeg fundet ud af at skrive sine tanker ned eller få dem omvendt til noget man kan bruge i sine historie, det har hjulpet mig en hel del, for der har været mange tab henover årene og som stadig påvirker mig den dag i dag, men ved at få mine følelser ned på papir har været utrolig hjælpsom. Det at få alt ud og få lettet hjertet, for jeg er ikke typen der taler om tingene, jeg begraver dem og det er bare noget jeg er vokset op med. Der har min kreative side virkelig hjulpet mig gennem mange ting, for der kan jeg virkelig gå amok, hvis der er noget jeg er vred over eller ked af noget, så kan jeg få alt ud gennem min kreativitet.

Men sådan er vi så forskellige. Nogle vil gerne snakke andre vil ikke, det vigtigste er dog at man får sine følelser ud på en eller anden måde. Om det er ved at tale med en anden, male, skrive, løbe, gå i fitnesscenteret eller gå amok på en boksebold, det er ligegyldigt, for jo mere du ender med at gruble over dine tanker, des værre bliver det bare. 

Så her på falderebet vil jeg bare sige, find ud af hvad din måde er for at komme af med det der hober sig op inde i dig selv, for hvis du er ligesom mig, der ikke bryder sig om at tale om det, så skal du stadig få det bearbejdet på en eller anden måde.

Indtil næste gang

Susanne

Værktøjer Del 1

 

Størstedelen kender til Adobe, som vi bruger, når der skal laves PDF filer eller når vi skal læse selvsamme filer. Jeg har i længere tid overvejet om jeg skulle skrive lidt om de værktøjer, jeg gør brug af i min dagligdag og jeg starter ud med det Adobe kan tilbyde. 

I rigtig mange år har jeg brugt Photoshop, da jeg i mine yngre år gjorde en del i grafisk arbejde til de fora jeg var tilknyttet. I forbindelse med min bogudgivelse, så brugte jeg blandt andet Photoshop, da jeg skulle have lavet diverse plakater og flyers. Det er ikke noget der er gratis og jeg betalte også kortvarigt for Illustrator, hvor man kan laver lidt mere komplekse ting, men efter bogen var udgivet og jeg ikke rigtig brugte programmet længere, så afmeldte jeg det. 

Derimod så begyndte jeg at betale for Adobe Stock, hvor man kan downloade billeder og det er derfra jeg får mine billeder nu. Jeg betaler for 10 billeder om måneden og hvis jeg ikke henter 10 billeder ned, så går de videre til næste måned. Lige nu har jeg adgang til yderligere 57 billeder, da jeg ikke bruger alle 10 billeder, som jeg kan downloade om måneden. Det er meget smart, for der er tidspunkter, hvor der er behov for at hente flere billeder ned end andre. Man kan lave diverse billedbiblioteker, så jeg gemmer billeder, som jeg evt. kan downloade på et tidspunkt, hvis der bliver behov for det, eller bare give mig inspiration. Adobe Stock er nok den jeg bruger mest af de programmer jeg har adgang til, når det kommer til mit forfatterskab.

Adobe har rigtig mange programmer, alt fra billedredigering til at lave mere avancerede grafisk arbejde og hjemmesider. Spørgsmålet er kun hvad man selv har brug for og ja det koster penge, men igen så må man gøre op med sig selv, hvad man er villig til at ofre og især når det kommer til billeder, så går det ikke at man gemmer billeder fra Google og bruger dem, da man som udgangspunkt ikke har tilladelse til at bruge dem uden man har fået lov. Ved at betale for Adobe Stock, så kan du downloade billeder, som du kan benytte dig af til din hjemmeside eller hvor du nu synes at et billede vil gøre sig godt i det udtryk, du gerne vil sende ud til dine læsere.

Det var lidt om Adobe og dens muligheder, du kan selv gå ind på deres hjemmeside, for at se om der er noget du kan bruge eller bare for at stille din eventuelle nysgerrighed. 

Indtil næste gang

Susanne

Når kirsebærtræerne springer ud

Der er dage hvor man ikke kan få et ord ud, dage hvor man får skrevet et par linjer og så er der dage, hvor man får skrevet side efter side. Det sidste kan man godt sige har været tilfældet for mig de sidste par uger, hvilket er både godt og skidt. Det gode er at man kan se et fremskridt og det føles godt at alt det man har tænkt kan komme ud på papiret. Så er der den negative side, som sådan ikke er negativt i sig selv, men mere frustrerende og kan være irriterende for dem omkring en. Man har pludselig ikke tid til at gå i haven i weekenden, arbejdet man stadig har er i vejen, for man vil hellere sidde og skrive eller ens hoved er ved at eksplodere, fordi der er så meget man gerne vil have ud. Så ja, der er gode og dårlige side uanset om man kan få skrevet eller ej. Så er der også frustrationen over at den bog man faktisk får skrevet på er bind 6 og ikke bind 2, som man faktisk skal have udgivet først eller at man ikke får set det manuskript igennem, så det kan blive sendt ind til forlaget. Selv i skriveverdenen kan man aldrig blive helt tilfreds med det man laver, for der er altid noget, der må tage bagsædet og vente indtil ens fokus skifter igen.

Men når det er sagt, så har det været nogle gode uger, hvor jeg har kunne få en masse ned på skrift. Jeg render også rundt med et par notesbøger, som jeg laver notater i. Og notesbøger har jeg mange af. Hver historie for sin egen notesbog, som jeg kan gøre notater i og så har jeg en notesbog til nye idéer, som jeg skriver ned og hvis de en dag får deres egen notesbog, så er der udsigt til at det har potentiale til at blive en færdig skrevet historie. Det er også en fast bestanddel på mine ønskesedler til jul og fødselsdag. Notesbøger og gerne nogen der ser unikke ud, for selv en notesbog kan inspirere en. Jeg har et ønske om en hjemmelavet læderindbundet notesbog, som jeg kan skrive en bestemt historie og idéer ned i, for jeg kan se at hovedpersonen havde sådan en bog.

Mine notesbøger bliver fyldt af noter selvfølgelig, men jeg laver også en del tegninger, for at få mit billede inde i hovedet ud på papir og da jeg er meget visuelt anlagt, så er det nemmere at beskrive, hvis jeg kan se det på papir eller i et billede. Der bliver lavet tidslinjer, især hvis der er adskillige småhistorier, som skal ende i en flot sløjfe til sidst. For at nævne noget af det jeg er i gang med at skrive, der er bind 6 i Nóillión Sagaen fyldt med små historier, som blev påbegyndt i tidligere bind og som skal nå en slutning i bind 6 og så er der nye historier, som begynder. Så der kommer mine notesbøger til god hjælp og hvorfor jeg ikke kun har en notesbog til bind 6, men hele 3 styks.

Når foråret rammer, så er det som om det ikke kun er naturen, der springer ud, det gør musen også.

Indtil næste gang

Susanne