31/10/2021

Endnu en bog undervejs

Jeg har brugt mange mange år på at skrive på Djævlens Kys, som egentlig startede hvor bind 5 begynder, men da jeg begyndte at tænke lidt over det, så synes jeg det var bedre at starte ved begyndelsen. Nu er jeg så begyndt på en historie, som finder sted adskillige år efter Nóillión Sagaen slutter. Det er karakterer, der optræder i de sidste bøger i serien, men som har masser af historier at fortælle selv. 

I alle de år jeg har skrevet, har jeg opdaget at når en karakter står stærkt i hovedet, så er det med at få skrevet så meget som muligt, så det er hvad jeg gør. Denne historie er henvendt til teenagere, så universet spreder sig længere end til bare de voksne. Jeg har også en anden bogserie i tankerne, som omhandler andre karakterer i sagaen. Jeg håber bare, jeg kan få fortalt dem alle, for de er så sjove at arbejde med.

Hvis det stod til mig, så vil jeg have mulighed for at skrive når som helst, men jeg kan ikke rigtig leve af at være forfatter på nuværende tidspunkt og kommer nok heller aldrig til det, regner i hvert fald ikke med det. Så indtil videre må jeg skrive, når jeg har tid til det, hvilket vil hovedsageligt være i weekenderne og i ferierne, men det gør heller ikke så meget, for på to dage har jeg skrevet seks A4 sider på computeren, hvilket er ret godt.


Indtil næste gang

Susanne


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Godt og Skidt

  Jeg fik en ny idé til en historie i går og jeg har planer om at skriver idéen ned, men så tænker jeg på alle de andre historier, som jeg e...