31/10/2021

Endnu en bog undervejs

Jeg har brugt mange mange år på at skrive på Djævlens Kys, som egentlig startede hvor bind 5 begynder, men da jeg begyndte at tænke lidt over det, så synes jeg det var bedre at starte ved begyndelsen. Nu er jeg så begyndt på en historie, som finder sted adskillige år efter Nóillión Sagaen slutter. Det er karakterer, der optræder i de sidste bøger i serien, men som har masser af historier at fortælle selv. 

I alle de år jeg har skrevet, har jeg opdaget at når en karakter står stærkt i hovedet, så er det med at få skrevet så meget som muligt, så det er hvad jeg gør. Denne historie er henvendt til teenagere, så universet spreder sig længere end til bare de voksne. Jeg har også en anden bogserie i tankerne, som omhandler andre karakterer i sagaen. Jeg håber bare, jeg kan få fortalt dem alle, for de er så sjove at arbejde med.

Hvis det stod til mig, så vil jeg have mulighed for at skrive når som helst, men jeg kan ikke rigtig leve af at være forfatter på nuværende tidspunkt og kommer nok heller aldrig til det, regner i hvert fald ikke med det. Så indtil videre må jeg skrive, når jeg har tid til det, hvilket vil hovedsageligt være i weekenderne og i ferierne, men det gør heller ikke så meget, for på to dage har jeg skrevet seks A4 sider på computeren, hvilket er ret godt.


Indtil næste gang

Susanne


16/10/2021

Så er bogen udkommet!

 Den 15. oktober 2021 vil være et højdepunkt i mit liv. Det var dagen, hvor jeg kunne sige at jeg har fået en bog udgivet. En drøm jeg har haft i snart 20 år at jeg en dag vil stå hvor jeg er nu. Dagen derpå, så føler jeg mig lidt lost, for hvad nu. Jeg er udmattet efter at have arbejdet intensivt med bogen de sidste 7 måneder og har mest lyst til bare tage en pause og se hvad der sker. Velvidende at der ikke sker noget med mindre jeg gør noget selv.


Selvom jeg er rivende ligeglad hvad andre folk mener om bogen, så vil det da være rart at der er mindst et par stykker der kommer til at elske historien lige så meget som mig. Som nævnt tidligere, så skriver jeg for mig selv og ikke for andre, men det kunne da være sjovt at man fik en lille fanskare, for hvilken forfatter vil ikke gerne værdsættes af læserne.


I dag puster jeg ud efter gårsdagens reception, som var rigtig hyggelig og en frygtelig masse mad til overs, som på en eller anden måde skal fortæres indenfor de næste par dage. I morgen skal jeg ud med bøger, som er blevet forudbestilt og jeg skal også have sendt en bog til Sjælland indenfor de næste par dage. Den kommende uge står på efterårsferie, hvor jeg regner med at slappe lidt af, måske få skrevet lidt på Kajsa og Lysets Rige og hvad jeg nu ellers føler for. Det har været et par hårde måneder og jeg trænger simpelthen til at puste ud, før jeg tænker på hvad mit næste skridt skal være, både hvad angår Djævlens Kys men også mit fremtidige forfatterskab.


Indtil næste gang

Susanne










04/09/2021

Marketing

Der er yderst stille fra mig i disse dage. Når jeg ikke er på arbejde, så sidder jeg hjemme foran computeren og prøver at finde ud af hvordan jeg skal få mig selv set i de næste måneder for at promovere min bog. Lige nu er jeg ved at planlægge receptionen, som jeg skal afholde på udgivelsesdagen. Lige nu afventer jeg at få en sending bogmærker, som jeg har forsøgt at lave, som man kan sende med bogen, men også aflevere ude i boghandlen og på bibliotekerne. Jeg har også lige bestilt roll-up bannere, som kan stå inde i lokalet, hvor receptionen finder sted og så er jeg ved at lave noget, som kan stilles an udenfor.

Det er ikke en billig fornøjelse, men jeg har fundet en virksomhed, som laver tryksager til overkommelige priser og selvom jeg er nervøs hver gang jeg bestiller noget hjem (for hvis nu billedkvaliteten er ringe eller jeg ikke har fået sendt en ordentlig fil afsted til trykning), så er nu lidt spændende men også frygtlig angstprovokerende.

Jeg har ikke meget tid til at lave noget andet end at passe mit dag job og prøve at finde hoved og hale i min spirende forfatterkarriere. Det er hårdt og jeg sover ret godt om natten, for jeg er for træt til at blive oppe for længe.

Forhåbentlig på mandag eller tirsdag er jeg lidt klogere på hvordan mine bogmærker blev, for hvis de er gode nok, så skal jeg have bestilt flere hjem (regner med 5000 bogmærker kan gøre det). Jeg går stadig og venter på den endelige udgave af forsiden på bogen, da jeg skal bruge den til de resterende marketingsgejl jeg har planlagt, men forhåbentlig kommer den i den kommende uge.

Hvorom alting er så har jeg travlt som bare pokker, hvilket desværre går ud over mine skriverier, men forhåbentlig kan jeg få skrevet lidt i ny og næ, når jeg finder en stille stund, men jeg kan mærke at alle mine karakterer er ivrige efter at fortælle deres historie.


Indtil næste gang

Susanne

07/08/2021

De kommende weekender

Udgivelsesdagen for min debutroman kommer hastigt nærmere, nu er der kun lidt over to måneder til at den kommer ud i boghandlen og på diverse webshops og som e-bog. Bogen er officielt røget til grafikeren, som den næste uges tid vil sætte manuskriptet op, som den skal printes, omslag skal også laves. Da min hverdag bliver travl med ugeplaner og undervisning, så må jeg ty til weekenderne for at få lavet det der skal laves i forbindelse med den forestående udgivelse.

 

Hjemmeside

Jeg er i gang med at opdatere den, der vil stadig løbene komme nye informationer om steder, karakterer med mere fra Djævlens Kys, som man kan læse om. Indtil videre er det muligt at læse om Nóil dalen, landsbyen Nóil, Château Nóil, Léontine og hendes tvillingebror Léonard. Flere detaljer vil komme løbende, som jeg får dem tastet ind.

 

Omslag

Hvis man følger mig på sociale medier og kikker med inde på hjemmesiden, så har man nok opdaget et meget sløret billede. Det er et som blev sendt til mig fra forlaget som forslag til forside (jeg fik 7 forskellige valgmuligheder) og jeg valgte dette. Det er ikke den endelige forside, men det skulle gerne være noget derhenad.

 

Sociale Medier

Jeg vil være meget aktiv på FB og IG i de næste måneder og vil lægge noget op, når der er nyt at finde inde på min hjemmeside.

 

Marketing

Derudover er jeg ved at lægge en slagplan for hvordan og hvad jeg kan gøre for at blive hørt. Her vil det være rart hvis I kan hjælpe mig. Så når I ser noget fra mig på de sociale medier, så DEL DEL DEL. Jo flere jeg kommer ud til des bedre. Jeg skal have lavet flyers, men vil vente indtil jeg har det officielle omslag til bogen.


Indtil næste gang

Susanne


03/08/2021

Så er alt sendt ind.

 I går fik jeg sendt manuskriptet ind for sidste gang, så grafikeren kan sætte bogen op. Nu er vi ved at finde ud af omslaget til bogen. Det er en spændende process, men jeg er vendt tilbage på arbejde i dag, så det er meget at skulle navigere i når man har sin bog, som er i den sidste process og så arbejde, hvor jeg skal planlægge lektioner, årsplaner m.m. Men en ting er sikker, bogen er godt på vej og jeg glæder mig til at vise omslaget til resten af verdenen.


Indtil næste gang

Susanne

30/07/2021

Festfyrværkeri

Når man sidder og skal lave en personkarakteristik af en karakter, så er der mange ting man skal have med i sine overvejelser. Der er alt det faktuelle omkring karakteren; navn, alder, fødselsdag, udseende etc. Så er der det personlige, hvordan er karakteren. Hvordan vil karakteren reagere i bestemte scenarier m.v.


Léontine

Da Léontine kom til mig tilbage i 2006/2007, der havde jeg skuespilleren Laura Pyper som inspirationskilde hvad angik udseende. Jeg havde set skuespilleren i serien Hex, som jeg var helt skudt i og sådan så min Leona ud (som hun hed på daværende tidspunkt).


Karakteren blev brugt, da jeg registrerede mig på et rollespilsforum, hvor man kunne skrive historier med andre. Dengang havde jeg kun fokus på hvordan hun var i nutiden, men som årene gik, så kom der mere kød på hende. Blandt andet hendes personlighed, før hun blev forvandlet til en vampyr (ja, der afslørede jeg godt nok hvad der sker med Léontine i bogen, men det er faktisk ikke det der er det der er fokuspunktet når det kommer til Nóillión Sagaen, så du kan stadig købe bogen og læse den ;) ).


Djævlens Kys fokusere på Léontines sidste år som menneske, for ligesom at danne grobunden for hende og hvordan karakteren bliver til den vi møder i den anden bog, for der er to vidt forskellige kvinder. I Djævlens Kys er Léontine bundet af samfundets forventninger, når man er kvinde, ugift og ovenikøbet adelig.


Léonard

Léontines tvillingebror kom omkring et år efter Léontine kom til mig. Jeg havde brug for noget drama og det er noget man vil komme til at læse i bog 2, hvor der er mere fokus på Léonard end der er i bog 1. Léonard er den sorgløse unge mand, der er heldig stillet med at have et betydningsfuldt efternavn, arving til et grevskab, godt udseende og alle de kvinder en ung fyr kunne ønske sig. Vi kommer til at dykke mere ned i Léonards personlighed i bog 2, så det er begrænset hvad jeg kan skrive om ham på nuværende tidspunkt uden at give hele handlingen væk ;)


Her var et lille indblik i hvordan tvillingeparret Léontine og Léonard kom til verden i mit hoved.


Indtil næste gang.

Susanne

12/07/2021

Sidste Gennemgang

 Så har jeg atter fået manuskriptet tilbage til gennemlæsning. Har givet mig selv resten af sommerferien til at få det gjort, velvidende at hele august vil blive hektisk for mig (har fået nyt arbejde).


Det tog mig et par dage at få taget mig sammen til at komme i gang med gennemlæsningen. Når man får 532 siders tekst, kan det godt føle lidt uoverskueligt, selvom jeg kender historien ud og ind, men man kan kun læse en tekst kynisk igennem en vis antal gange før det begynder at hænge en langt ud af halsen og det har det gjort de sidste par gange.


Jeg har fundet en måde at komme igennem det. Jeg tager et kapitel ud og ind i et nyt dokument og kigger det igennem, på den måde kan jeg snyde min hjerne til at det kun er det antal sider som kapitlet er på, der skal læses. Derefter går jeg igennem de letteste kommentarer fra korrekturlæseren igennem. Dem, hvor jeg ikke skal tænke alt for meget og ikke skal lave for store omskrivninger. Sætter det ny redigeret kapitel tilbage i manuskriptet og går videre til det næste.


Når jeg har gjort det, så starter jeg fra begyndelsen, læser hele manuskriptet igennem, i dybden, tilføjer eller sletter, hvis der er behov for det. Når jeg når til de kapitler, hvor der stadig står kommentarer, så går jeg i dybden med dem. Sidste gang tog det mig lidt over to uger at gøre det, forhåbentlig kan jeg gøre det igen, heldigvis har jeg nogle ekstra dage at løbe på.


Når manuskriptet er blevet endevendt, så er det tilbage til forlaget, hvor det så bliver sendt videre til grafikeren, som skal sætte bogen op, som den kommer til at se ud, før den ryger i trykken.


Jeg har nogle idéer, som jeg regner med at sende med manuskriptet. Jeg har lavet mit bud på en forside, desuden håber jeg på at der kommer et slægtstræ i bogen, så læseren kan se den nærmeste familie. P.t. er jeg ved at lave den udbyggede udgave af de Nóil familien på hjemmesiden. Forhåbentlig kan den stå færdig når bogen udkommer til efteråret.


Med dette vil jeg vende tilbage til Djævlens Kys.


Indtil næste gang

Susanne


Nye idéer

  Ja, hvorfor ikke. Den anden dag fik jeg en idé om endnu en bog i Nóillión Sagaen. Alle søskende får mindst en bog for sig selv, så hvorfor...