Rødt hjerte, blåt blod

Filmen alle taler om i disse dage på de sociale medier. Jeg besluttede mig for at se den i aftes, for at se hvad alt hypet var omkring og jeg må sige - HOLD DA FAST - den var god. Sjov og gribende om en søn af den amerikanske præsident, der forelsker sig i en engelsk prins. Begge lever i søgelyset og i sladderspalterne, gemmer på deres følelser, for ikke at støde nogen.

Red, white & royal blue, som filmen hedder på engelsk bygger på bogen af samme titel (Rødt hjerte, blåt blod på dansk) skrevet af Casey McQuiston. Hvis man hverken har set film eller læst bogen, så vil jeg opfordre til at se filmen først, da der er meget af bogen, som ikke har fundet vej til filmen af både karakterer og handling. 

Jeg må dog sige at jeg kraftigt kan anbefale både film og bog. Fik læst bogen på under 24 timer, men jeg endte også med at læse til klokken 3 om natten for derefter at vågne igen klokken 5 og så læse videre.

Jeg har aldrig læst bøger i LGBT+ genren før, men det er jo ikke anderledes end hvad der sker i en mand/kvinde romance. To møder hinanden, bliver forelsket, må gå så gruelig meget igennem før de kan leve lykkeligt til deres dages ende. At det så er to af samme køn eller andet er sådan set ligegyldigt, for det er den samme opskrift, som historien er bygget op, når det kommer til kærlighedshistorien. Det er nu godt at se at der dukker flere og flere af disse historier, hvor hovedpersoner er queer, for ellers så har de som regel kun optrådt i baggrunden, som karakterer, der sætter ekstra kolorit til hovedpersonens vennekreds eller baggrundshistorier, som egentlig ikke gør andet end giver en historie give fylde til hovedpersonens rejse. Her i Rødt hjerte, blåt blod er der pludselig fokus på to mænd, som forelsker sig i hinanden og må gøre op med gammeldags værdier og traditioner. Hvor de må vælge at følge deres hjerte og evt. leve med de konsekvenser der måtte komme, eller leve i hemmelighed og være tynget af at offentligheden ikke må vide hvem de er, leve et liv som ikke er deres eget.

Selvom jeg er vokset op i et hjem, hvor man ikke synes at et forhold mellem to af samme køn er særlig kristent, så er jeg glad for at jeg ikke har arvet det samme synspunkt, for hvad er der galt i at to personer elsker hinanden? Om det så er to af samme køn eller ej, det er underordnet. Har alle ikke lov til at leve det liv, som gør dem lykkelig? Når man tænker på hvor forfulgte gruppen har været i århundreder endda årtusinder i visse folkeslag, så har LGBT altid eksisteret og ikke noget som pludselig er opstået inden for de sidste hundrede år. Der har altid været biseksuelle, homoseksuelle i verden. Mennesker, der har måtte holde sine følelser i skjul, for ikke at blive overfaldet, arresteret eller dræbt for noget som de er født som.

Hvor nogen sikkert mener, at de får for meget opmærksomhed, der siger jeg sludder. Det giver kun opmærksomhed for dem som ikke kan indfinde sig med at dette er lige så naturligt som en mand og kvinde, der falder for hinanden. Det er ikke en trend, det er ikke en livsstil man kan ændre på og især ikke noget man skal tie ihjel. Jeg kender selv personer, som har fundet kærligheden med en af samme køn og jeg synes, det er fantastisk, at de også kan få et liv, hvor kærligheden sejre og de kan leve med den, de elsker.

LGBT+ kommer også til at optræde i mine bøger. Jeg har allerede planer om at nogle af de karakterer, som er med i blandt andet Nóillión Sagaen er biseksuelle eller homoseksuelle. Da jeg ikke har erfaring med det selv, så tager jeg ting fra hvad jeg har snakket med både biseksuelle og homoseksuelle om, når de har fortalt om hvad de har måtte kæmpe med, hvordan deres familier har taget nyheden om hvem de var. Deres glæder og sorger for at være der hvor de er i livet. Der er noget livsbekræftende, når man snakker med folk, som har en anden tilgang til partnere, for når man bider ind til benet, så er kærligheden den samme, det er bare omverdens forventninger, som kan sætte én ind i skabet, og sådan skal det jo ikke være. 

Så jeg hilser film og bøger med LGBT+ indhold velkommen, kan ikke love at jeg vil se og læse dem, for hvis jeg ikke får den gode kærlighedshistorie med og karisma, som i alle de andre kærlighedshistorier, så falder jeg fra. Så længe det er en god historie, så ser jeg og læser det gerne.

Indtil næste gang.

Susanne