Der har været lidt stille fra mig. Jeg har haft travlt med de sidste gennemgange af manuskriptet, før det bliver sendt videre til ekstern korrekturlæsning. I weekenden var jeg inde i Latinerkvarteret i Viborg, for at få taget nogle billeder, jeg kan bruge på de sociale medier, min hjemmeside og hvis jeg får brug for et billede i forbindelse med min udgivelse. Har haft billederne til gennemgang i dag. Det var godt nok svært at vælge, men endte med seks billeder, som jeg synes kunne bruges. Der var flere, men når man har et stramt budget, så må man jo vælge noget fra. Jeg håber at jeg kan præsentere billederne inden længe.
Mandag var jeg til møde hos Viborgegnens Erhvervsråd, for at få sparring på alle mine idéer vedrørende mit spirende forfatterskab, for ja, det er en form for virksomhed. Ikke at jeg forventer at leve af det, men jeg har drømt om at udgive bøger i mange år og nu har jeg faktisk mulighed for det, så jeg håber at med Djævlens Kys, bliver det et trinbræt til flere udgivelser.
I dag sendte jeg mit manuskript ind igen og det er nu sendt videre til ekstern korrekturlæsning, så nu må jeg vente i en uge eller to, før jeg får den at se igen. Så jeg håber, jeg kan holde mig beskæftiget, nu hvor jeg ikke skal læse min historie igennem hele tiden.
Indtil næste gang
Susanne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar