Jo ældre man bliver, jo flere tanker er der man skal holde styr på. Sådan er det for mig. I den ene ende er der alle bekymringerne og i den anden er det alle historierne, som danner sig i ens hoved, når man skriver. Sommetider, så vækker de mig om natten, andre gange så har jeg svært ved at falde i søvn om natten. Efter jeg er begyndt at føre dagbog, så har det faktisk hjulpet. I denne uge har jeg skrevet hver dag, for det har jeg haft behov for, andre gange er det kun et par gange om ugen. Og det er alt jeg skriver ned, alt det der fylder i mit hoved, som jeg skriver ned. Sommetider giver det mig et overblik, andre gange er det bare for at få det ud af mit hoved, så det ikke står og fylder op derinde.
Det er især slemt i de perioder, hvor jeg også har mine historier, som jeg tænker på og sådan er det i disse dage, for ikke nok med at nogle af de mindre historier, som jeg går og skriver på, så er der også de mere etablerede karakterer fra Nóillión Sagaen, som fylder. Især Lémár og Lizette har fyldt meget, men nu er Léontine og Javier også dukket op. Men som mit motto er, jeg tager en dag ad gangen ellers bliver jeg forvirret.
Indtil næste gang
Susanne
