Intet nyt...

 

... er godt nyt, siges det. 

Jeg kan ikke ligefrem påstå at jeg overrender med nyheder for tiden. Alt hvad der har med mit forfatterskab har mere eller mindre stået stille de seneste måneder, imens jeg prøver at finde motivationen. Tankerne er så småt ved at vende tilbage, selvom det stadig er noget sløvt med mine karakterer. Jeg har fået skrevet en linje eller to hist og her, men langt fra hvad jeg normalt får skriflet ned, når jeg er i hopla.

Forhåbentlig når jeg har min boligsituation i orden, så kan jeg begynde at fokusere mere på at skrive og redigere. Når man har hovedet fyldt med andre ting, så er det ikke altid nemt at få plads til mine historier også. Jeg får dog skrevet nogle idéer ned i ny og næ, når jeg kommer på et eller andet.

I disse dage fokuserer jeg på kunstmessen, som jeg har meldt mig på sidst i marts. Oprindeligt var planen at jeg bare vil stå med mine bøger, men da jeg ligger inde med adskillige malerier og andet kunst, som jeg har lavet i årenes løb og med en flytning i horisonten, tænkte jeg at det var en oplagt mulighed at få det med på standen, så er ved at få tingene fundet frem og se om jeg kan få malet lidt nyere malerier. Jeg tager ovenikøbet mit yndlingsmaleri med, som jeg har haft på væggen i snart ti år, noget af mit bedste arbejde, men som jeg altid siger, jeg kan altid male noget nyt og hænge på væggen, hvis det er, så jeg tager skilleriet med på kunstmesse og så må vi se om der er bid, ellers ryger den bare med i min nye lejlighed, når jeg engang får fundet noget at bo i.

Indtil næste gang

Susanne

Stille, stille, stille nu står solen op

Fotograf: Bettina Skindstad Ebert

Sådan begynder sangen om Buster. 

Det har været meget stille fra min side og det er forståeligt nok. Den 22. januar gik min mor bort. Jeg har egentlig haft en følelse i over et halvt år om, at hun ikke havde langt igen. Min tid i de seneste par måneder har været på at være der for min mor, når hun behøvede det. Det har også gjort, at alt hvad der har heddet at skrive og redigere, har lagt på et meget lille sted. Nu to uger efter hun er gået bort, så er lysten der stadig ikke, men mine tanker er så småt begyndt at bevæge sig i skrivehjørnet. Jeg sidder og læser det, jeg har skrevet indtil videre. 

Jeg håber, at jeg snart kan finde motivationen igen, men der er stadig mange ting, der skal gøres i forbindelse med min mors død, jeg skal også have fundet ud af, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg skal have fundet et andet sted at bo (mors hus er ganske enkelt for stort for mig nu). Jeg har snakket mere i telefon de seneste par uger, end jeg gør i løbet af et år og jeg bryder mig ikke om at tale i telefon, da det giver mig hovedpine, hvis jeg har den mod øret for længe af gangen. 

Forhåbentlig kan jeg finde motivationen igen i løbet af foråret til at få redigeret Kajsa og Lysets Rige, som står øverst på min to-do-liste. Det var oprindeligt planen, at jeg skulle have brugt julen på det, men der var andre ting, der var mere vigtige (sørge for mor fik en god jul og nytårsaften).

Indtil næste gang

Susanne

Når tankerne fylder.

 

Jo ældre man bliver, jo flere tanker er der man skal holde styr på. Sådan er det for mig. I den ene ende er der alle bekymringerne og i den anden er det alle historierne, som danner sig i ens hoved, når man skriver. Sommetider, så vækker de mig om natten, andre gange så har jeg svært ved at falde i søvn om natten. Efter jeg er begyndt at føre dagbog, så har det faktisk hjulpet. I denne uge har jeg skrevet hver dag, for det har jeg haft behov for, andre gange er det kun et par gange om ugen. Og det er alt jeg skriver ned, alt det der fylder i mit hoved, som jeg skriver ned. Sommetider giver det mig et overblik, andre gange er det bare for at få det ud af mit hoved, så det ikke står og fylder op derinde. 

Det er især slemt i de perioder, hvor jeg også har mine historier, som jeg tænker på og sådan er det i disse dage, for ikke nok med at nogle af de mindre historier, som jeg går og skriver på, så er der også de mere etablerede karakterer fra Nóillión Sagaen, som fylder. Især Lémár og Lizette har fyldt meget, men nu er Léontine og Javier også dukket op. Men som mit motto er, jeg tager en dag ad gangen ellers bliver jeg forvirret.

Indtil næste gang

Susanne

Værktøjer del 4

Jeg vil gå så langt og sige at Wattpad godt kan betegnes som et værktøj for en forfatter. Det er en app og hjemmeside, hvor man kan lægge sine historier op og nogle tjener ovenikøbet penge på det. Det kan godt være det også bliver noget for mig en dag, men for nu er det bare for at få nogle af alle mine historier ud, som jeg ikke lige har planer om at udgive i bogform.

Jeg har aldrig læst nogle af historierne derinde, men der er faktisk nogle (især ungdomsfilm og serier), som udspringer fra historier fra Wattpad. Men det er en måde at få ens historie forholdsvis hurtigt ud til læserne, man kan opgive karakterer og forskellige karaktertræk ved hovedpersonen, som læserne kan læse om.

Min plan med min profil er at udgive nogle af de baggrundshistorier, som jeg ligger inde med, som jeg ikke føler behøver at blive udgivet i bogform. Måske en dag, men for nu vil de blive lagt op på Wattpad. Det kan også være en måde at få flere læsere på.

Desuden har jeg længe tænkt på at skrive på engelsk, hvilket var noget jeg har gjort i adskillige år, før jeg udgav mine første bøger og jeg savner det lidt. Jeg har en del venner og familier i udlandet, som ikke kan forstå dansk, så det vil være en måde at give dem nogle historier, som de også kan læse, da de ofte spørger til mine historier.

Vi må se hvad det fører til, men for nu er det mest for at få mange af mine mindre historier ud i verdenen. Det minder mig en smule on fanfiction.net som jeg brugte en del da jeg var yngre og skrev en del fanfiction og der er nogle enkelte fanfiction agtige historier på Wattpad, men der er også meget andet og mere originalt, som man kan dykke ned i.

Så hvis du vil følge mig inde på Wattpad, så kan man finde mig her. Hvis man ikke vil, så er det helt fint og man vil altid kunne finde de samme historier inde på min hjemmeside.

Indtil næste gang

Susanne

 

Når man ikke kan skrive...

 ... så skriver man.

Det var noget af det jeg har lært på nogle af mine mange skrivekurser gennem tiden. Når klappen er gået ned eller man ikke er i hopla til at skrive på sine historier, så skriver man. Måske ikke på historierne, men så kan det være dagbog, blogindlæg, tanker man går og har angående en historie. De seneste par uger har den stået på dagbog. Jeg har haft et behov for at få mine tanker ud, så har jeg siddet næsten dagligt og skrevet hvad dagen er gået med, glade tanker, triste tanker, hvad jeg nu føler behov for at komme af med.

Selvom det ikke har hjulpet på min muse, så har det hjulpet lidt på mit hoved at jeg kan få læsset alt af. Udover mine tanker, så laver jeg også en ugeplan, for hvad jeg gerne vil nå i løbet af ugen. Sommetider lykkedes det mig andre gange ikke. Det vigtigste er at jeg får skrevet, for at holde det i gang på en eller anden måde. Der sker mange ting i det private, som har mit fokus for tiden, så lysten til at være kreativ med ord ligger på et meget lille sted, men der ryger lidt ud her og der, som forhåbentlig vil blive til noget med tiden.

Indtil næste gang

Susanne

Godt og Skidt

 

Jeg fik en ny idé til en historie i går og jeg har planer om at skriver idéen ned, men så tænker jeg på alle de andre historier, som jeg er begyndt på, nogle er jeg nået længere med end andre og så er der de store historier, dem som driver det hele. Det kan være både godt og skidt at have sådan en fantasi som min, men det kan også blive lidt uoverskueligt til tider, for hvornår skal jeg få tid til at færdiggøre alle de historier. Sommetider vil jeg ønske jeg kunne klone mig selv, så jeg kan gøre det hele. Jeg elsker min fantasi, men den kan også blive lidt for meget sommetider. 

Dog regner jeg ikke med at fokusere på skriverierne i de kommende uger, jeg tager en dag ad gangen, holder ferie hvor jeg kan få lavet alt mulig andet. Om der så ryger en sætning eller afsnit ud her og der og måske lidt research og hvad der ellers kan falde af, så regner jeg med at holde min hjerne fuldstændig forfatterfri, så jeg kan fokusere på andre ting her i livet, som har haft en plads på bagsædet de seneste mange måneder. 

Det er ikke altid nemt at have mange bolde i luften, sommetider hænger de bare deroppe, imens et par enkelte falder til jorden og hopper væk, indtil jeg får tid til at fange dem igen. Jeg har ovenikøbet planer om at tage på et par oplevelsesturer ud i Danmark, for at få lidt andre indtryk end hvad der foregår i min egen osteklokke.

Jeg går også og funderer over december måned. Siden jeg begyndte at have en hjemmeside, har jeg haft en julekalender. Jeg har tænkt på at skrive en julehistorie, som har nul referencer til mine andre historier, men det tager tid og selvom jeg teknisk har tiden de kommende uger, så er jeg faktisk ret blank. Vi får se om jeg kommer på noget ellers kan det være jeg laver nogle indslag i løbet af December måned, som kan have en eller anden form for tema eller relevans til mit forfatterskab.

Som sædvanlig kører min hjerne på højtryk med kreative idéer, nogle bliver til virkelighed, imens andre kommer til at forblive på tegnebrættet eller lagt i en skuffe til en anden god gang. Hvem ved måske jeg ovenikøbet kommer til at opdatere bloggen lidt oftere i den kommende tid med mine vilde tanker, for dem har jeg mange af.

Indtil næste gang

Susanne

Forfattertanker

 

Rosenalliancen er udkommet. Selve udgivelsesdagen blev brugt i sygesengen med corona, ikke ligefrem det mest ideelle. Nu hvor jeg endelig er kommet ovenpå, så kører mine tanker om de næste bind. Selvom det hele er research og noteskrivning, så holder jeg en lille pause. Næste uge går jeg dog i gang med at kikke Kajsa og Lysets Rige igennem, hvis jeg kan komme afsted med det. Det kan sommetider være svært at omstille ens tankegang fra en fortælling til en anden, især hvis man er fuldstændig opslugt af den.

Vi får se hvordan det går, til at begynde med skal jeg have kikket mine beta-læseres noter igennem og se hvad jeg derefter skal gøre ved manuskriptet. Forhåbentlig har jeg hovedet med, det er ikke altid at have nok plads på harddisken, når der er tusind andre ting i livet man også skal forholde sig til.

I denne uge skriver jeg projektopgave i forbindelse med et kursus jeg tager, som slutter på fredag, så det har mere eller mindre alt mit fokus i disse dage. Der er stor forskel mellem at skrive på noget fagligt og skønlitterært. Når det gælder faglig skrift, så er tingene mere eller mindre fastlåst, det er begrænset hvor meget frihed man har. Hvorimod skønlitterært der er det kun fantasien, der sætter grænser.

Så indtil næste gang.

Susanne